lørdag den 20. oktober 2007

Når kaldet trykker

I rigtig mange år har jeg haft lyst til at arbejde med international mission, og i de seneste år er jeg blevet mere og mere sikker på at mit kald går til Ghana i Vestafrika. Helt konkret oplever jeg et kald til at arbejde med Father's Home Care Ministries (FHCM) i Takoradi, Ghana. Jeg har besøgt arbejdet flere gange, og oplever hver gang at det er der jeg må være.

Missionsforbundet og FHCM har dannet et partnerskab og arbejder sammen om at realiserer den vision, som Francis Jackson fik for over 10 år siden; Han vil være far for de faderløse børn i Ghana. Da jeg hørte om denne vision første gang var arbejdet slet ikke etableret, og Francis fortalte mig om sin vision under et højskoleophold i Kolding. Med det samme var jeg klar over at jeg måtte være en del af denne vision. Siden har jeg forsøgt at arbejde på visionen her hjemme fra. Jeg har blandt andet arrangeret forskellig aktiviteter for at indsamle midler til børnehjemmet i Takoradi. Jeg oplever et kald til at engagerer mig i arbejdet lokalt, og kan se områder, hvor min uddannelse og baggrund kan være til gavn. Jeg længes i mit hjerte efter at være der, og arbejder på at det vil ske.

Jeg har delt mit kald med Missionsforbundet, som anerkender det. I Ghanaudvalget, som er Missionsforbundets udvalg for samarbejdet med FHCM, har man forsøgt at skaffe midler til min udsendelse igennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U). Der har undervejs vist sig en del problemer i forbindelse med kommunikation og papirarbejde, og det har gjort vores udsendelse mere usikker. Lige nu er situationen den at vi ikke ved om det bliver muligt at skaffe penge til at Godwin og jeg kan rejse til Ghana og arbejde i en periode. Jeg håber stadig på at vi kan rejse til August 2008, som tidligere planlagt, men intet er sikkert endnu. Meget afhænger af om Ghanaudvalget og FHCM kan formulerer en ansøgning om midler sammen, når de mødes i begyndelsen af 2008 i Ghana.

Jeg har længe levet i denne usikkerhed, og har hele tiden haft tillidt til at tingene bevægede sig i den rigtige retning, og at Gud har alt i sin hånd. Jeg har stadig den største tillid til Gud, men jeg begynder at tvivle lidt på vores egen formåen. Når tingene bliver besværlige udsættes ansøgninger og møder, men jeg lever stadig i en uvished. Det er tiltagende sværere for mig at gøre det. Jeg oplever en rastløshed og en utålmodighed nu, som jeg ikke tidligere har erfaret. Jeg forventer stadig, lidt imod alle ods, at vi skal til Ghana til næste sommer. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke lige se hvordan, men jeg er i forventning til Gud og i mit hjerte parat. Jeg tror at det er det, som Gud har kaldet mig til, og jeg forsøger at være klar. Jeg er fast besluttet på at jeg vil være en del af Guds plan og en medarbejde der hvor han sender mig.

Hvis du læser dette og spørger dig selv om hvordan du kan hjælpe mig, så er her mit bud: Vær med til at bede for os. Bed om at Gud må lade tingene falde på plads. Bed om at de misforståelser og betænkeligheder, som har været, må blive opklaret og løst. Bed om at de praktiske ting omkring vores udsendelse må falde på plads. Bed om at der må være penge til at sende os ud. Og til sidst; bed om at vi må bevare modet i hele processen.

Tak for din interesse om din omsorg.

1 kommentar:

  1. Forhåbentlig ved du allerede at du har min forbøn og gode tanker.
    Jeg håber virkelig det må lykkes for dig.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...