fredag den 9. november 2007

Faderløs

Nu ved jeg også hvordan det er. At være faderløs. For 2 uger siden døede min far efter mange år med tiltagende dårligt helbred. Han havde ikke overskud til at komme ud af et stigende alkoholproblem, og var ikke villig til at tage imod hjælp. Det var trist at se på, og meget svært at accepterer. De sidste år af hans liv så jeg ikke meget til ham. Jeg havde ikke lyst til at Godwin skulle se for meget af hans forfald. Det er endnu sværere for et barn at forstå, og det kræver så mange forklaringer, som han slet ikke var klar til at håndterer.

Nu er manden altså død, i en alder af bare 61 år. For tiden arbejder min hjerne på højtryk med at rekonstruerer hans minde. Jeg har besluttet mig til at forsøge at fremkalde en erindring af min far præget af den person han var, snarere end det misbrug han havde. Det er lidt af en redigeringsproces, og lader sig heller ikke gøre hele vejen igennem, men det er alligevel en god øvelse. Jeg forsøger at komme i tanke om, og fastholde, minder fra gode tider med ham; minder om weekendbesøg hos ham fra min barndom, smagen af den mad, som han elskede at lave, lyden af hans latter, når han livligt kastede dig ind i snakken, hans stolthed ved at vise os unger frem på sit stamværtshus. Alt dette, og meget mere forsøger jeg at fastholde i min indre mindelund, så jeg stadig kan huske tilbage på min far med en vis værdighed.

Samtidig tænke jeg over hvor han er nu, og jeg hygger mig med tanken om at jeg en dag vil møde ham hos Herren, og der vil han være nød til at bøje sit stolte sind og indrømme at jeg havde ret; Gud er god!

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...