lørdag den 29. december 2007

Jeg har fået nyt job!

I lang tid har jeg overvejet om det var tid til at skifte job. I sommer søgte jeg nyt arbejde, men fik det ikke. Jeg har være lidt i tvivl om det kunne betale sig at søge noget nyt, når der var udsigt til at vi skulle til Ghana og arbejde. Det er jo ikke helt fair over for en ny arbejdsplads, tænkte jeg. Nu har jeg alligevel taget imod et tilbud om ansættelse på en folkeskole her i området. Jeg håber stadig at vi skal til Ghana, og gerne allerede i 2008, men jeg kunne ikke trives med min nye skoleleder, og valgte derfor at trække mig. Nu ser jeg frem til at blive klogere på det offentlige skolesystem i Danmark.

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til nye udfordringer, nye kolleger, nye fag og meget yngre elever. Jeg skal arbejde med 4.-6. klasse. Jeg skal også have nye fag, og skal indtil sommer undervise i dansk, engelsk og måske også billedkunst! Det har jeg ikke prøvet før, og det skal nok blive spændende.

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...