søndag den 27. januar 2008

Danmarks Indsamlingen


Jeg sad og så det store show Danmarks Indsamlingen i går på DR1. Hvor er det godt at vi har sat en dag om året af til at samle penge ind til nødlidende børn i Afrika. Tak til alle, som var med til at give på forskellige vis!


Når det er sagt, har jeg også lyst til at lufte min frustration over vores ansvar over for Afrika. Selvfølgelig er det godt at give penge til at hjælpe børn, som sulter, lider af malaria, har diarre eller er i fare for at får mæslinger. Det er alt sammen fint, men bare slet ikke nok, og måske i værste tilfælde helt spildt. Hvis vi for alvor vil gøre en forskel i Afrika, så er det ikke nok at vi reagerer på apellen om at give til nødhjælp. Det er ikke tilstrækkeligt at få et barn til at overleve denne dags plage, hvis der bare venter en ny lige på den næste side i kalenderen. Når vi vil gøre en forskel, som vare ved, som får blivende og måske endda forebyggende virkning, så skal vi bevæge os ind i udviklingsbistand. Så skal vi medvirke til at opbygge samfund, hvor børn ikke havner i de nødsituationer, som vi så i går på tv. Så skal vi være vedholdende og gavmilde, og holde fast i at deltage, også når de værste fluer er viftet væk, når maver og lemmer igen begynder at passe sammen i proportioner, når diarreen er stoppet og vandet er renset. Så skal vi forpligte os på at give til at opbygge familier, landsbyer og lande, hvor alle mennesker har en chance for et liv under acceptable forhold. Vi kan ikke være bekendt at høste taknemmeligheden over den øjeblikkelige hjælp, hvis vi ikke vil tage ansvaret for den langsigtede.
Det skærer mig i hjertet at se børn, som lider. Jeg ser små mennesker med stort potentiale, når jeg ser billederne af fattigdom, slum og elendighed. Jeg vil ikke nøjes med at bidrage til nødhjælp, men engagerer mig i den udvikling, som skal til for at det ikke bliver ved med at være sådan.

60 millioner rækker langt, og jeg er overbevist om at rigtig mange børn vil få stor glæde af den hjælp. Jeg glæder mig over at se at danskerne faktisk er gavmilde og omsorgsfulde, og jeg håber at vi kan tage Afrika med ind i resten af året, så vi tager vores ansvar og er med til at løfte, også når der ikke er show og tv på. Det fortjener ungerne i Afrika!

fredag den 4. januar 2008

Jorden set fra himlen

Jeg fik en bog i julegave af min mormor; Jorden set fra himlen. Det er stadig en gåde for mig hvordan hun fik den slæbt hjem, for den vejer i omegnen af 10 kg! Jeg har glædet mig over de meget smukke billeder af jorden, men det der virkelig har fanget mig er tanken om at se jorden fra himlen; at se den i Guds perspektiv. I mange år har det været min bøn at få lov til at se mennesker sådan som Gud gør det. Jeg tror at Gud lader det ske i små glimt. Måske for at beskytte mig imod al den smerte der er forbundet med at se Hans skabning vende Ham ryggen. Jeg er slet ikke sikker på at jeg er skabt til at rumme alle de indtryk, som Gud kan. Alligevel ønsker jeg mig at se det potentiale, som Gud har lagt ned i alle mennesker omkring mig. Jeg drømmer om at se al den kærlighed, som Gud inspirerer i mennesker. Jeg længes efter at rumme den tilgivende kraft, som Han altid er i stand til at mobiliserer. Det skal fortsat være min bøn i det nye år.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...