tirsdag den 1. juli 2008

Endelig!

Så skete det endelig! Vores venner i Ghana har besluttet sig. De skirver:

Vi har afsluttet vores bestyrelsesmøde og behandlet alle de informationer, som vi har. Vi har besluttet os for at ansøge om midler til en Development Worker til et landbrugsprojekt. Vi vil bede jer (Ghanaudvalget) om at påbegynde papirarbejdet .....

Denne sms fik jeg mandag morgen, og hvor er jeg dog glad. Det virker som om tingene pludselig falder i hak, og man begynder at tænke mere konkret. Jeg glæder mig helt vildt til at følge processen i de næste par måneder, for vi har nemlig ikke lang tid til at ansøge om midler hos DMR-U. Sagen skal gerne være færdigbehandlet inden årets udgang, og meget gerne allerede i efteråret, for at være på den sikre side.

Jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget for at hjælpe til med papirgangen, men det duer vist ikke. Jeg vil i stedet begynde at læse op på min viden om svineproduktion i tropiske lande. Mon ikke der skulle gemme sig en stak spændende bøger om det et sted på min reol?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...