fredag den 1. august 2008

Glæde

Netop hjemvendt fra en meget skøn uge i Kolding, kaster jeg mig over bloggen. Jeg har deltager i Missionsforbundets Sommerkonference, og har virkelig nydet at være sammen med gamle og nye venner fra hele landet.

Årets tema var Glæde, og det var virkelig et godt tema. Inden jeg drog mod Jylland havde jeg på fornemmelsen at det ville blive en lidt overfladisk konference, og temaet Glæde imponerede mig ikke. Man nu må jeg melde at det virkelig var godt. Vi fik understreget at vi virkelig har noget at glæde os over og at vi må finde en måde at udtrykke vores glæde, så vi kan dele den med andre og dermed smitte dem. Hvor havde jeg dog brug for at høre det, og hvor var det skønt at give glæden frit løb. Jeg kan godt mærke på kroppen at det er uvant Jeg er øm i fødder og knæ af at danse og min stemme er godt slidt at at synge og juble. Alligevel tager jeg glæden med hjem, og er meget opsat på at give den udtryk her hjemme også. Frikirken Sorø skal være et sted, hvor glæden får frit løb!

Godwin har hygget sig hele ugen med nye og gamle venner. Der gik ikke mange minutter fra vi kom til han var væk. Han har spillet Monopoly og Gameboy, tumlet i hoppeborgen og på vandruchebanen, har kørt på skralde-traktoren og været på børnestævne. Hvor er det godt at se at fællesskabet rækker ind i alle aldersgrupper. Det glæder mig at se at Godwin trives med kirke, når bare den ikke foregår i kirken!

Jeg har lyttet til undervisning, er blevet udfordret, fornyet og opmuntret. Jeg har drukket kaffe, cola og te med en masse skønne mennesker. Jeg har set på stjerner, lyttet til Afrikansk lovsang, joket og hygget. Jeg har nydt mennesker og menigheder, og glæder mig over at være en del af et varmt og stærkt fællesskab.

Tak til dig, som var medtil at gøre min Sommerkonference til en enestående oplevelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...