fredag den 1. august 2008

Nu går det hurtigt!

Forleden fortalte jeg om at bolden ruller og der sker ting og sager i forbindelse med planerne om vores ansættelse til tjeneste i Ghana. For tiden går det virkelig hurtigt, og da jeg åbnede min mail idag, kunne jeg læse om det sidste nye. Det bliver let lidt teknisk, men jeg håber at du vil læse med alligevel.

Første skridt i vandringen mod vores ansættelse var at FHCMs bestyrelse besluttede at de ville modtage en Development Worker (DW) fra Danmark. Den beslutning blev taget i Juni i år. Det næste skridt var at Ghanaudvalget skrev den danske del af en ansøgning til DMR-U om midler til en ansættelse. Det var et rigtig stort arbejde, som blev kompliceret af at man midt i arbejdet opdagede at der skulle anvendes en ny udgave af ansøgningsskemaet. Det gjorde arbejdet lidt mere besværligt, men det blev klaret. Det danske udkast gik så med email til Ghana, hvor FHCM skrev den ghanesiske del af ansøgningen. Det næste skridt var da FHCM returnerede ansøgningen til Ghanaudvalger. Nu har vi efterhånden samlet alle de oplysninger, som er nødvendige for at søge midler til ansættelsen. Nu er det Ghanaudvalgets opgave at lægge sidste hånd på ansøgningen, inden den går til Uffe hos DMR-U. Han var med på partnerskabskonferencen i Ghana for et par år siden, og hjælper os med at lave en god ansøgningen. Når Uffe har set på ansøgningen, skal vi sikkert arbejde lidt mere på den inden den kan afleveres og derefter behandles hos DMR-U.

Det er spændende at følge korrespondancen, og det er skønt at se at tingene bevæger sig i den rigtige retning. Jeg ved at rigtig mange mennesker bruge rigtig meget tid på at få dette til at lykkes, og jeg glæder mig over at vi rykker tættere på en ansættelse hele tiden. Jeg ved at intet af dette ville ske, hvis ikke det var for Gud, som har os i sin hånd, og en plan for hvad der skal ske. Halleluja!

Bed gerne for at os. Der er så mange ting, som skal klappe, for at vi kan komme afsted!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...