lørdag den 18. oktober 2008

Kan man mon vænne sig til afslag?

Jeg ved det ikke, men lige for tiden synes det at være reglen mere end undtagelsen i mit liv. De ringede fra Fægangskolonien, hvor jeg havde planer om at købe have igen, og fortalte at jeg ikke kunne godkendes af bestyrelsen fordi jeg tidligere er blevet smidt ud af foreningen. Det er en sag, som ligger nogle år tilbage i tiden, og jeg havde håbet at situationen i foreningen var ændret. Det var den så ikke, og jeg kan altså ikke få en ny have der.

Heldigvis havde jeg min gode ven på besøg, og hun insisterede på at vi tog ud for at tage byens anden havekoloni i øjesyn. Det var en rigtig god idé, og kolonien viste sig at være langt mere hyggelig end Fægangskolonien. Desværre er der ikke umiddelbart ledige haver, men man oplyste mig om at jeg ville komme i betragtning, når der næste gang var et hus til salg. Det ser jeg nu frem til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...