fredag den 7. november 2008

Nye tider

Mon ikke at det er på tide at lægge tonen lidt om? Jeg orker næsten ikke at være skuffet og utilfreds mere. Derfor overvejer nu igen et nyt navn til bloggen. Gode forslag modtages gerne.

I fremtiden vil jeg være positiv og engagert i ting, som ligger inde for min rækkevidde. Jeg vil bruge flere timer i min seng, og således forsøge at indhente en kronisk søvnmangel, som jeg har kæmpet med i mange år. Jeg vil se mere til min søn og bruge tid sammen med venner, som jeg har forsømt. Jeg vil tænke over mit liv og samle mod til at ændre på det. Jeg vil ...... så mange ting, som jeg af en eller anden grund har holdt mig tilbage fra at gøre, i forventning om at jeg skulle noget andet og måske vigtigere. Det skulle jeg ikke, og jeg har muligvis forsømt en masse andre ting på vejen. Lad mig med det samme bruge denne anledning til at undskylde på det alvorligste hvis du er en af de mennesker, som jeg har forsømt eller tilsidesat. Det var ikke min mening, og jeg vil gøre hvad jeg kan for at rette op på det igen.

Således opløftet af tanker om fremtiden veludhvilet og i venners lag, vil jeg gå i seng for at genvinde min ungdoms styrke og venskabskreds.

2 kommentarer:

  1. Hej Rikke
    Jeg tror at flere burde gør som dig og tænke over om de nu bruger tiden rigtigt. Det er der nok ingen af os, der gør perfekt, men jeg ved at DU har gjort en stor positiv forskel i Ghana og derfor synes jeg ikke at bloggen behøver at skifte navn.

    Mange hilsner
    Emil

    SvarSlet
  2. Kære Rikke - Det nye navn skal nok komme - og fortvivlelsen skal have sin tid til at forsvinde - jeg bruger jo selv meget mere tid på både at sove og hygge - dog ikke med nogle af mine venner, men så kan det jo være vi ses, når jeg kommer til Dk igen? - dvale er en god ting - især på denne årstid. Obasis Univers - Obasis opnåelige omverden???
    35 m/sek og glødende kinder
    Susanne

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...