mandag den 1. december 2008

Humanistisk mistænksomhed

Så sad jeg lige der i bilen på vej hjem fra skole og hørte radio, sådan som jeg så ofte gør. Denne eftermiddag spiller de et nummer fra et nyt album med gruppen Ligusterlogik (fedt navn iøvrigt). Østerbro hed sangen, og pludselig lød disse linier ud af højtalerne:

De fine damer samler ind til Uganda, forklædt som
humanister i for stramt kostume
I morgen redder min penge en panda siger de,
men de bruger dem nok bare på parfume.

(Ja, jeg medgiver at det lød federe end det ser ud på tryk, men du er selvfølgelig velkommen til at høre sangen her.)

I virkeligheden handler den sang nok ikke så meget om det, som jeg vil skrive om, men den var alligevel en provokation i rækken af udsagn om humanistisk mistænksomhed. Forleden sagde en elev i 7. klasse i en debat, at det ikke kunne betale sig at give penge til Afrika, for de (organisationerne) brugte alligevel pengene på andre ting end at hjælpe sultne børn. Hmmm...... så er det at jeg bliver helt træt!

Det er indlysende for enhver at det kræver en god organisation for at hjælpe mennesker i den tredje verden. Hvis man skal sende folk ud for at afhjælpe nød og elendighed, så skal der også være nogen til at sende dem, der skal være nogen til at samle penge ind til deres arbejde og underhold, der skal være nogen til at bevare overblikket og sætte nye ting igang. Med andre ord kræver det en hel masse at drive en organisation, som hjælper eksempelvis børn i Afrika. Derfor kan det heller ikke undre nogen, at der skal investeres en del økonomi, før folk i Afrika rent faktisk modtager hjælpen. Selvfølgelig skal der være et rimeligt forhold imellem administration og den hjælp, som organisationen yder i verden. Og helt sikkert har der somme tider været tale om et misforhold imellem de to faktorer, men hvis vi et øjeblik ser bort for de brådne kar, og kun beskæftiger os med de lødige, så er der noget jeg ikke kan forstå.

Hvorfor er det mere ædelt at give den del af pengene, som anvendes i Afrika end at give dem, som gør arbejdet i Afrika muligt? Hvorfor er vi så optaget af at "mine" penge skal helt ud til varmen, og slet ikke indstillet på at det kræver penge at sende den der ud? Hvorfor taler man overhovedet om "mine" penge, når jeg har givet dem væk? Det er jo helt urimeligt og vidner om en komplet mangel på indsigt i hvordan humanitært arbejde fungerer og financieres.

Fremover vil jeg, når jeg giver penge til diverse gode formål, sætte en ære i at alle "mine" penge går til administration. Jeg vil nægte at bidrage til det "rigtige" arbejde med grædende børn og sultende mennesker med fluer i øjnene. Jeg vil kræve at bidrage til kontorclips og printerpapir, til tryksager og frimærker. Jeg vil ikke være med til mistænkeliggøre det nødvendige administative arbejde til fordel for græsrodsarbejdet i troperne.

"Mine" penge skal udelukkende gå til at gøre arbejdet i Afrika muligt! Så kan "dine" jo gå til det "rigtige" arbejde, hvis du vil!

1 kommentar:

  1. Kommunikationsproblem, tror jeg det hedder, når man ikke kan få folk til at forstå at nødhjælpsarbejde også kræver kontorarbejde/administrationsarbejde. Men er det ikke ofte sådan at mange ting er "usynlige" for dem uden for? Skolelærerne de har jo fx meget lange ferier og bibliotekarere de kan købe bøger meget billigt og iøvrigt går alle de penge der bliver betalt for for sent afleveret materialer til kaffekassen - det vidste I nok ikke! Irono på skrift er svær! Nej skolelærene har ikke lange ferier og bibliotekarere kan ikke købe billige bøger og vi får ingen af pengene fra bøder til kaffekassen!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...