onsdag den 30. december 2009

Esther spiser grød


ja, det er ikke de store begivenheder, som præger hverdagen, når man er på barsel.


Jeg har skruet på Godwins Trip-Trap-stol, så den passer til Esther. Nu kan hun sidde med til bords, og hun er begyndt at smage på nye ting. Hun har længe vist interesse for maden på vores tallerkner, og juledag hos mor smagte hun på laksemusse (man skal jo starte et sted!). Nu forsøger vi os med forskellige grød- og mos-varianter. Hun har endnu ikke fundet en favorit, men vi arbejder på det. Ind til videre virker det som om hun hader rismelsgrød, nøjagtig lige som Godwin gjorde det. Til gengæld nyder hun meget at drikke vand af et glas. Det sviner godt nok en del, men ikke noget en hagesmæk med tagrende ikke kan klare.

tirsdag den 29. december 2009

Godt nytår!


Til de få og trofaste læsere af denne blog skal lyde et stort og velment


Godt nytår!


Jeg håber at du også i det nye år har lyst til at læse med på min tanker om dette og hint.

tirsdag den 22. december 2009

Alien Beat Club

Hør lige hvad ABC har lavet sammen med Unicef. Det lyder bare rigtig godt, og så er Marcel med. Vi to har haft mange hyggelige timer sammen på Stenlille Skole.

mandag den 21. december 2009

Julehilsen

Idag modtog jeg denne julehilsen fra Peter Götz. Jeg tillader mig at bringe den videre her, da den rummer både visdom og vision.
Frygt ikke!
I 14 dage har alverdens vise mænd været samlet i vores hovedstad for at finde en løsning på noget, de fleste frygter. Det gik efter sigende ikke så godt som forventet.
Rygtet om Ragnarok havde tilsyneladende ikke skabt rædsel nok. Eller måske ledte de det forkerte sted. Det har vise mænd før gjort. Eller måske er frygt og angst slet ikke en brugbar motivation.
Måske viser englenes ’frygt ikke’ til markens hyrder også vej i denne sag. Måske skal verdens vise mænd og vi andre indse, at alene kærlighed og aldrig frygt er udgangspunktet for et lykkeligt liv på jorden.
Måske var det derfor Gud elskede verden (Kosmos) så højt, at han gav….
Uanset om vi skal finde løsninger på vores små lokale konflikter eller de store globale, uanset om det handler om mennesker eller skaberværket, uanset om vi skal håndtere vores eget liv eller hjælpe andre, så er der nok kun én eneste bæredygtig vej – og det er kærlighedens vej. Kærlighed til Gud, til naturen og til næsten. Derfor bøjer vi både knæ ved krybben og ved korset, for ingen steder ses Guds kærlighed tydeligere.
Og det skal være mit ønske for dig, dit liv og din tjeneste i den foranliggende tid: At du ikke skal drives af frygt for noget eller nogen – ikke skal føle dig fanget i mønstre, der får alt til at stritte i dig – ikke skal kæmpe for at være god nok i egne eller andres øjne, men må tilbringe så megen tid ved krybben og ved korset, at dit hjerte kommer til at brænde af kærlighed til den verden, som Gud elsker så højt. For den fuldkomne kærlighed driver frygten ud.
Mange gode ønsker for julen og det nye år til dig og dine.

søndag den 20. december 2009

Fedeste gudstjeneste længe

Idag har jeg været til den fedeste gudstjeneste længe. Vi lagde ud med brunch, meget moderne. Derefter gik vi i krig med at pakke julepakker til de trængende her i byen. I fællesskab har vi indsamlet midler nok til at give 80 familier en julepakke med mad, guf og lidt gaver til julen. Vi pakkede de 20 pakker i fællesskab. Resten hjælper Brugsen os med at få styr på.

Hold op hvor er det fedt at lade sin tro komme til udtryk i handling over for de mennesker, som Gud har sat os iblandt. For en gang skyld gør vi noget for andre, for bare at opleve hvordan velsignelsen vender tilbage og styrker fællesskabet. Det skulle vi tage at gøre noget oftere, for det rykker meget mere end at sidde på række og synge salmer sammen (selv om jeg også er ret vild med salmer!).

Tænkt at jeg får lov til at bidrage til 80 familiers julefest! Eller også er det dem, som bidrager til min.... lidt at tænke over!

torsdag den 17. december 2009

Babysvømmere

Hej babysvømmere

Her er vores billder. Du kommer til albummet ved at klikke på billederne. Derfra kan du vælge dine billeder, og kopierer dem til din egen pc. Hvis det giver problemer, så giv mig besked, så gør jeg et eller andet.

Glædelig jul!

Rikke og Esther


onsdag den 16. december 2009

Twitter

Jeg er begyndt at twitte. Nu skriver jeg det her, for jeg har nemlig ikke indtryk af, at der er nogen på twitter, som har opdaget det. Med undtagelse af to venlige mennesker, som nu følger mig.

Jeg har egentligt taget hul på twitter for at finde ud af hvad det kan. Alle (læs: medierne) taler om hvor fantastisk det er. Ind til videre har jeg ikke fundet noget som helst spændende ved det, men man må jo give det lidt tid. Så vidt jeg kan se, kan twitter ikke andet end hvad-laver-du-lige-nu-feltet i facebook. Det har jeg aldrig brug til noget, så jeg er lidt på bar bund.

Fortæl mig gerne hvad du bruger twitter til, især hvis du har nogle spændende erfaringer.

tirsdag den 15. december 2009

Fægangskolonien

Jeg har netop opdaget, at hvis man googler Fægangskolonien, så kommer der 2 links til denne blog. Det er jeg sikke på at Fægangskolonien er vild med!

fredag den 4. december 2009

Lugten af jul

Så kom den endelig, min nye vakum-ventil. Den er nu installeret under køkkenvasken, og skal forhindre den kedelig lugt fra kloaken i at strømme ud til os. Jeg håber virkelig at den kan leve op til mine forventninger, for julen skulle gerne dufte af gran, risengrød og kanel.

Som er servicemeddelelse kan jeg nævne at den skulle bestilles hjem i det lokale byggemarked og den kom til at koste i omegnen af 400 kr. Ikke så lidt, dens lidenhed taget i betragtning.

torsdag den 26. november 2009

Babysvømning

Esther til babysvømning
Vi er vilde med babysvømning!

Idag havde jeg Lines supersmarte kamera med, og se hvor dygtig Esther er til at svømme under vandet. Vi nyder begge to ugens besøg i Sorø Helsebad.
Posted by Picasa

lørdag den 21. november 2009

Godwin til casting

Onsdag ringede en ven og gjorde opmærksom på en annonce i avisen. Man søgte en afrikansk dreng til en rolle i en ny dansk spillefilm. Jeg sendte et par billeder af drengen, og tænkte at de nok i virkeligheden ikke ledte efter en mulat dreng, men de skulle da have muligheden. Dagen efter ringede de fra SF Filmproduction, de ville gerne se ham til casting allerede dagen efter. Fredag drog vi til København, hvor han blev prøvefilmet og fotograferet. Nu venter vi på svar, og der kan godt gå lidt tid. Jeg tror stadig at de leder efter en helt sort dreng, men det til tiden vise. I ventetiden kan vi glæde os over at muligheden stadig står åben.

Filmen hedder Lost i Afrika. Hvis han skulle gå hen og få rollen, skal der optages 7 uger i Nairobi til foråret. Man har da lov til at drømme lidt!

torsdag den 19. november 2009

Bag i?

Under et interview med en af værterne på TV-Glads nye talentshow for udviklingshæmmede lød følgende spørgsmål:"Er du nervøs? Det er jo dig der skal tale med dem omme bag i!"

Ja, det sagde han virkelig, den gode morgenvært Anders Breinholt på GO´morgen Danmark på TV2. Og det er ikke første gang. En morgen hørte jeg ham sige til Ole Henriksen, wellness-guruen fra USA;"Du skal nok få en bagi efter indslaget!" Jeg kan berolige dig med at han talte om en kop kaffe, men man kunne let få en helt forkert tanke.

Hvorfor er der ingen, som fortæller ham, at der er forskel på bag i og bag ved? Man får jo de mest forfærdelige billeder for sit indre øje.

tirsdag den 17. november 2009

Byggepoesi


En kirke, som gerne vil bygge et skur,
en bagbo, som alt for let bliver sur,
blev til en klage over byggeri,
som kommunen nu må dømme i.
Hvor megen offentlig tid må man spilde,
Når man dybest set kun er ude på at drille?

mandag den 16. november 2009

Servicemeddelelse

Forleden modtog jeg en SMS fra en ven, som havde fundet noget, som jeg længe har ledt efter; sutteflasker i glas. Ja, rigtig gammeldags sutteflasker med sutter i gult gummi. I alle de rigtige bøger om spædbørn, står der at man skal anvende glasflasker, hvis man mod forventning ikke kan amme fuldt ud. Det til trods er det næsten umuligt at stampe et par cylindriske glassutteflasker op. I diverse baby-butikker (ikke et sted at købe en baby, men blot udstyr til en), har jeg kun fundet en slags glasflasker, og de var i aerodynamisk design. Sådan nogle har jeg ikke rigtig lyst til, så jeg har gravet dybt i min køkkenskabe for at finde de to flasker, som jeg brugte til Godwin. Den ene flaske købte jeg iøvrigt som 8-årig på en feriekoloni, hvor alle fik den skønne idé at drikke saft af sutteflasker. Det var vist før det blev skadeligt for tænderne. Nu har jeg suppleret min samling med to nye flasker, og jeg slipper for at vaske flasker og koge sutter i en uendelighed.

Så hvis du stå og mangler sutteflasker i den af alle autoriteter anbefalede kvalitet, så er Brugsen stedet at købe dem.

Lige nu sidder jeg og overvejer hvor mange af dem, som jeg ved læser denne blog, der har behov for denne oplysning....
Posted by Picasa

Sorø Posten


Se, det sætter da en i den rigtige julestemning!

(Annoncen er fra denne uge, hvis du er interesseret i en hurtig handel.)
Posted by Picasa

På højkant igen

Til min mest ihærdige læser, som tilsyneladende forsøger at holder sig fuldstændig opdateret på mit liv via denne blog, kommer her en lille opdatering.

Her til morgen stod vi alle 3 op fra vores sygeleje. Esther var den første til at genvinde sin apetit, og vi andre arbejder stadig på det. Idag står den på saltstænger og søde drikke. Måske vil maverne falde til ro igen, så vi kan begynde at spise normalt. Det håber jeg virkelig, for 3 dage med maveonde x 3 er bestemt nok!

Da vi blev syge lige før weekenden håbede jeg næsten at det var H1N1, for det er da virkelig stressende at leve med denne trusselv hængende over hovedet. Nu viser det sig desværre at vi slet ikke havde influenza, så vi har den til gode. Gad nok vide hvornår den landet her.

tirsdag den 3. november 2009

Esther 3 måneder

Er hun ikke fin? Hun vokser godt for tiden, og kan nu prale af en solid dobbelthage og fine elastikker på lår og arme. Esther trives og har det godt, når hun altså ikke lige kæmper med luft i maven.

Hun vejer nu over 5½ kg og måler 57 cm. Det er da meget godt gået når man starter under 3 kg og 50 cm.

Vi er begyndt at gå til babysvømning, og det er virkelig et hit. Hun er vild med vandet og nyder at flyde. Han bliver helt stille og salig, når hun kommer ned i bassinet. Jeg tror at familien har fået sig endnu en vandhund.

Her stinker!

Hold da op hvor her stinker. Og nej, det er ikke blespanden jeg taler om. Det er i mit køkken. Her lugter fælt af kloak. Jeg har oplevet det før, og har endnu ikke fundet en metode til at slippe af med problemet. Indledningsvis har jeg hældt massevis af kogende vand i afløbet. Jeg har forsøgt mig med afløbsrens og slutteligt har jeg svuppet. Alt sammen uden at komme problemet til livs. Til sidst fik jeg den tanke at forsøge at rense opvaskemaskinen, og jeg kørte en omgang maskinrens igennem alle rørene, stadig uden held. Nu har jeg verdens reneste afløb, og en stadig stank af kloak... Til alt held kom min kære broder forbi forleden. Han ved de mest fantastiske ting, og kunne da også hurtigt gennemskue problemet. Det drejer sig om en udluftningsventil under køkkenvasken. I moderne byggeri udlufter man kloaken igennem en ventil i taget, men i gamle huse sidder ventilen altså ikke helt oppe på taget, men på det højeste punkt af faldstammen, nemlig i mit køkkenskab. Tænk hvor smart!

Nu vil jeg forsøge at få huseejeren til at fikse problemet på en eller anden snedig måde. Måske findes der en ventil, som ikke slipper kloaklugt ud i skabet. Det håber jeg virkelig, for det er lidt træls at bo i denne stank hver gang det har regnet eller kloaken i det hele taget er lidt for aktiv.

fredag den 23. oktober 2009

Godwins maddag

Efter utallige "aaad!", "hmmm.... jeg kan ikke lide xxxx!" og "aiii, skal vi nu have det igen?!", besluttede jeg mig til at det er tid til at den unge herre får sin egen maddag. For at anspore ham, og sikre mig at han havde de fornødne opskrifter, gik jeg i bodhandleren for at indkøbe en kogebog til barnet. heldigvis havde de lige en fin en på udsalg! Bevæbnet med bogen fint pakket ind og en stor portion tålmodighed og overtalels præcentrerde jeg det nye tiltag for drengen. Til at begynde med var han skeptisk, for at sige det mildt. Bogens illustationer og et løffte om frit valg af madret fik ham dog overtalt, og han udvalgte en opskrift på pizza. Han skrev en indkøbsliste, jeg foretod de nødvendige indkøb og så kunne madlavningen tage sin begyndelse.

Jeg havde fuldstændig overset den hær af faldgruber, som man skal vare sig for, når man laver mad. For eksempel er det en dårlig idé at blande gær i vandet med fingrene. Man får heller ikke et godt resultat ved at blande al melen i dejen fra begyndelsen. Det er ligeledes en stor fordel at kende forskel på spsk og tsk, og i det hele taget kan jeg godt anbefale et godt overblik over måleenhederne. Det gør det hele lidt lettere. Slutteligt vil jeg nævne at æltning ikke er helt det samme som blanding. Godwin var meget skeptisk over for at ælte dejen. Det var jo både besværligt og noget svineri. Heldigvis foreskrev den ret pædagogisk kogebog at dejen skulle æltes 200 gange. Jeg talte ikke efter, men vi blev hurtigt enige om at 5 slag i melbunken nok ikke var tilstrækkeligt.

Resultatet af alle anstrengelserne blev fortræffeligt. Drengen blev klogere og et par nyttige erfaringere rigere. Med tiden bliver det måske ligefrem en aflastning for det stadigt tiltagend læs af husarbejde. Lige for tiden må maddagen dog betragtes som en investering.

lørdag den 17. oktober 2009

Pandekageassistance

Jeg kan ikke helt forstå det, men det virker som om jeg har mistet evnen til at bage pandekager. Nu var jeg ellers lige blevet begavet med nyt udstyr, så jeg ikke længere skal forsøge at vende pandekagerne med en træpind på en højkantet pande. Det skulle være så godt, men jeg kan altså ikke helt få det til at lykkes. Bevares, jeg fik da pandekager ud af det, men jeg er stadig ikke tilfreds med resultatet.

Derfor; hvis du har en opskrift, et trick eller en anbefaling af pandekagemel eller lignende, så er jeg meget lydhør. Del dine pandekageråd, så jeg igen kan bage anstændige pandekager.

Heldigvis spiser Godwin næsten alt inden for kategorien "Pandekager", så stakken er allerede udryddet.

torsdag den 15. oktober 2009

Babysvømning

Lige nu ligger Esther her ved siden af mig og knirker. Hun er træt og udmattet, for dagen har budt på hendes første tur i svømmehallen. Vi tog en tur til Ringsted, hvor Godwin og jeg jævnlig har svømmet. De har et meget fint varmtvandsbassin. Esther var helt rolig og meget veltilpas i vandet. Hun hyggede sig selv om der var et virvar af feriegæster, som pjaskede og larmede omkring hende. Vi tog en halv time i det våde element, og så var hun ved at falde i søvn. Godwin måtte ligge i blød lidt længere. Alt i alt en succes. Jeg tør godt at love at det ikke bliver sidste gang vi svømmer.

lørdag den 10. oktober 2009

Fødselsdagschokolade

Jeg har netop sagt farvel til de sidste gæster. Familien har været her til varm chokolade og lagkage i anledning af min fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt. Hvor er det godt at høre til i en familie; en sammenhæng hvor vi langt fra er ens og derfor dækker hinandens blinde vinkler.

I år havde jeg virkelig gjort en indsats for at skrive en ønskeseddel, derfor var jeg meget spændt på hvad der ville være i pakkerne. Jeg kunne let forestille mig at flere medlemmer af min familie bevist ville gå uden om noget fra en kedelig liste. Først pakkede jeg en fin pandekagepande ud. Den havde selvskab af en paletkniv og en pandekage-glatte-pind. Lige hvad jeg havde ønsket mig! I den næste gave var nøjagtig det samme. Nu kan jeg bage en masse pandekager, eller jeg kan bytte. Heldigvis kom jeg hurtig i tanke om noget, som jeg havde glemt at skrive på ønskesedlen. Hvert år laver jeg lagkager, og hvert år kommer jeg alt for sent i tanke om at jeg ikke ejer et lagkagefad og en lagkagekniv. Mandag vil jeg forsøge at bytte et sæt pandekage-grej til et sæt lagkage-grej. Så kan jeg serverer lagkager med stil næste år.

onsdag den 7. oktober 2009

Strik en hue og red et barn


Red Barnet indsamler strikkede huer til børn i Afrika. Hvis du ikke har tid til at strikke selv, kan du hyre en til at gøre det for dig. Se mere på Red Barnets hjemmeside.

Jeg tror at jeg vil gennemgå min garnrester og strikke et par huer. Det er en rigtig hyggelig måde at give en hånd på.

Lad mig i samme omgang gøre reklame for Red Barnets Shop. De har en masse skønne ting, og det er et fint sted at finde en gave, som giver mere end en gang.

søndag den 4. oktober 2009

Esther 2 måneder

Tænk at der er gået to måneder siden jeg fik Esther... Det synes helt uvirkeligt.

Idag kunne Esther for første gang rulle fra maven om på ryggen. Hun gentog glansnummeret flere gange, så det er ganske vist. Jeg aner ikke om det er tidligt eller sent at mestre denne kunnen, men det er hyggeligt at se de små og store landvindinger, og nu skal jeg til at holde bedre øje med hende, når hun ligger i sit baby-gym. Hun så iøvrigt helt overrasket ud, og var i første omgang lige ved at græde. Senere kunne man ane et strejf at triumf, når det lykkedes hende at gentage successen.

På billedet er Esther iført min sidste produktion, en ribstrikket vest. Jeg får virkelig strikket en del for tiden. Det er noget af det man kan, når man har en sovende baby på skødet. Det gælder bare om ikke at strikke noget, som er alt for stort. Derfor går det kun langsomt fremad med det sjal, som jeg arbejder på. Nu skal det ellers snart bruges, for vejret varsler efterår.

I den forgangne uge havde vi besøg af sundhedsplejersken. Stor var Godwins glæde, da Esther nu vejer 4200 g. Nu er der snart udsigt til en tur i svømmehallen igen. Der er kravet nemlig at barnet vejer over 4 kg. Jeg tror at Esther bliver vild med svømning, for allerede nu er badekaret et stort hit, og jeg fylder tit en masse vand i, så hun rigtig kan svømme. Ugen bød også på Baby Café, denne gang med foredrag om børns motoriske udvikling. Det var rigtig spændende og jeg fik en del nyttige råd. Jeg blev også helt klar over at "gumpning" ikke er et hit. Motorikkonsulenten har sat det som sit erklærede mål at udrydde al "gumpning" i kommunen. Jeg satser på at Esther vil følge den almindelig motoriske udvikling, og nå igennem krybning til kravling helt uden om gumpning. Så blev man så klog!

onsdag den 30. september 2009

Hvor svært kan det være?

Når man er på barsel, hvar man tid til at se en masse spændende TV. "Day time tv" kalder amerikanerne det vist. Jeg ser gerne Dr. Phil og bliver klog på hvordan man ser på verden fra den anden side af andedammen. Idag handlede det ene af de to afsnit om viljestyrke. Nærmere bestemt viljen og styrken til at overholde sit nytårsfortsæt! Nu kunne man jo godt få den tanke at den gode doktor er vel tidligt ude, men under vejs i udsendelsen bliver det tydeligt at det slet ikke handler om det kommende nytår. Dr. Phil er ved at hjælpe os til at holde vores nytårsfortsæt for år 2009. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg nok at det er vel sent at arbejde på det. Hvis nytårsfortsættet ikke allerede har forandret mit liv, så må jeg nok se i øjnene at det ikke kommer til at ske i år.

Og nu er det så at jeg spørger mig selv:"Hvor svært kan det være at sende Dr. Phil i elektronisk form over Atlanten?" Det må da være muligt at time det sådan at vi i Danmark ser rimelig friske udsendelser. Forleden sprang jeg juleudsendelsen over. Det er da for ringe.

torsdag den 24. september 2009

Level 80

Godwin er gået i level 80! Måske er du ikke helt med, så jeg må hellere fortælle at det er lidt af en bedrift. Det drejer sig om World Of Warcraft (WOW). Han spiller rigtig meget for tiden, og nu er han altså nået til det højeste niveau, som findes. Han er meget stolt og glad, og har investeret rigtig mange timer i sin figur. Han har også andre figurer, som han er ved at avancerer op igennem graderne med. De er en lille flok kammerater, som spiller sammen online eller irl (in real life), og der bliver virkelig gået til den.

Igår ringede Godwin til mig medens jeg var på besøg hos en ven. Han var fuldstændig opløst i gråd, og det var svært for mig at forstå hvad han sagde. Først blev jeg bange for at han var kommet galt afsted. Han var jo alene hjemme, og havde tilmed været sløj fra morgenstunden. Langsomt fik han så meget ro på, at han kunne fortælle mig at hans WOW-figur var blevet slettet fra serveren. Den var der bare ikke mere, og sammen med den var også de andre figurer forsvundet. Han var knust og tydeligvis næsten i panik. Jeg beroligede ham og forberedte mig på at tage hjem før tid for at trøste ham.

Tænk at sådan en figur, som i virkeligheden ikke findes, kan være kilden til så mange følelser at de kan slå en lille fyr helt ud af kurs. Han opførte sig på samme måde, som hvis en virkelig person eller måske et kæledyr var død. Jeg var godt klar over at han er meget engageret, men nu ved jeg at vi skal have nogle vigtige samtaler om forholdet til virtuelle parsoner og figurer Det er nu jeg skal sætte ind med dialogen om at skelne imellem cyber-life og det virkelige liv. En vigtig samtale!

Heldigvis ringede Godwin kort efter den første opringning og fortalte at han havde genfundet sine figurer En server hos WOW havde været nede, og de af hans mænd, som lå på den server, var blevet usynlige for ham. Nu var serveren oppe igen og alle hans folk tilbage på plads. Stor var hans lettelse, og min også for den sags skyld. Vi havde en god snak, da jeg kom hjem. Vi må nok vende tilbage til emnet igen med jævne mellemrum, for en eller anden dag sker det måske at noget forsvinder helt, og så gælder det om at være klar.

mandag den 21. september 2009

Mikrobølgeovne, æbler og teologi

Jeg havde besøg af en veninde igår. Hun forklarede venligt sine børn at jeg ikke har skrevet så meget på bloggen, fordi jeg ikke har haft tid, efter at Esther er kommet til verden. Når ret skal være ret så skyldes de relativ få indlæg ikke Esthers ankomst, min den temmelig ringe nyhedsværdi på de ting, som sker i mit liv på barsel. Dog glæder det mig meget, at der findes mennesker, som ønsker at læse mere om mit liv. Lad mig straks honorere denne interesse med et indlæg om løst og fast.

Jeg har netop varmet en rest æblekage fra forleden. Det foregik i min mikrobølgeovn. Ikke i sig selv særlig spændende, hvis ikke det var fordi min ovn næsten er en historie i sig selv. Den stammer fra min brors tid i Ranum Totalentreprise, hvor han arbejdede i en periode i slutningen af firserne, så vidt jeg husker. Han hjembragte ovnen til min mor, som havde den i nogle år. I erkendelse af at hun ikke brugte den så meget, fik jeg lov til at overtage den, og husker at den var en del af mit køkkenudstyr, da jeg i sin tid var gift ('95-'99). Jeg har stadig ovnen, og har egentlig været glad for den. Det er nu hyggeligt med den fine klokke, som med et højt BING bekendtgøre at maden har fået den bestilte tid. Det med tiden er iøvrigt ikke længere så let, for de påmalede tal er efterhånden skallet af. Heldigvis er det ikke så svært at regne tiden ud, for man drejer bare på knappen og tæller stregerne. Ikke noget digitalt eller elektronisk ved det. Man kan endda høre et mekanisk ur tikke i baggrunden, medens mikrobølgerne gør deres værk. Nu er der imidlertid indtruffet den uheldige omstændighed at ovnen ikke længere fungerer tilfredsstillende. Den går simpelt hen ud hele tiden. Ja, ikke helt, for lyset i "kabinen" virker upåklageligt. Desværre stopper uret og dermed bølgerne ustandselig. Man skal stå ved lågen og holde den til, hvis man vil være sikker på at opvarmningen kun tager den foreskrevne tid. Det er jeg temmelig træt af. Især fordi det virker som om tilstanden forværres. Nu kører ovnen kun i ganske få sekunder, før den tager sig en pause. Lidt lige som meget gamle mennesker, som også stadig går på stand-by og lige skal have et puf, for at komme videre. I længden er det temmelig trættende, og selv om maden i ovnen ikke skal have mange minutter, føles det alligevel som spild af tid, at stå der og holde på ovnen, for at få den til at køre. Jer har derfor besluttet mig for at skifte den ud! Ja, jeg vil simpelthen førsøge at købe en ovn til at afløse den gamle. Det er en stor beslutning; husk på at vi har kendt hinanden i næsten 25 år! Iøvrigt er det ikke så let som først antaget. Jeg har læst på lektien i diverse reklameskrivelser, og må konstaterer at mange forretninger har skiftet produktet ud med noget nyt, nemlig en mikro-ovn. Sådan en har jeg slet ikke brug for. Vi laver mad i helt almindelig størrelse, og jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være i sådan en mikro-en.

Jeg var til fødselsdag hos Peter Götz forleden. Han har nu rundet de 60 år, og fejrede dagen med en overdådig havefest. Det var dejligt vejr og en meget fin dag. Under en af talerne fik han foræret 3 æsker med te. De havde hver en påskrift, og det var her mine tanker blev udfordret. Jeg er så vandt til at tænke på Tro, Håb og Kærlighed som navneord. Som noget vi skal have. Som noget man skal tilegne sig og dyrke. Men i talen blev det tolket anderledes, og det kunne jeg godt lide. På te-æskerne stod der nemlig: Tro, Håb og Elsk. Altså udsagnsord. Nu er det ikke kun noget man skal have, men noget man kan gøre. Det holder jeg meget af (måske er jeg et gøre-barn). Det fik mig til at huske tilbage på Jim Gustavson, som jeg arbejdede for i Thailand engang. Han sagde altid: "Go do the Gospel! " At gøre evangeliet må være at tro, håbe og elske! Klog tale...

Jeg bor i et gammelt villakvarter. Her er virkelig skønt, og de fleste huse er gamle med gamle haver, høje hække og store træer. Jeg er sikker på at det var højeste havemode at plante frugttræer i haverne, da kvarteret blev anlagt, for på denne årstid bugner det med frugt. I år særlig voldsomt. Flotte ranker af æbler hænger på buede grene ud over hækkene. Blommer og pærer pryder også området. Flere steder må man gå en bue uden om nedfaldsfrugt, hvis man ikke vil have nassede hjul på sin barnevogn (og det vil jeg ikke, for den bor inde i entreen, når den ikke er i brug!). I vores have, som bære præg af at kirken for næsten 10 år siden byggede ud, står kun et enkelt æbletræ. Det bære ikke mange frugter, idet det ikke er særlig stort. Det blev vist plantet i forbindelse med indvielsen af kirkesalen i 2000. Heldigvis havde jeg for et par uger siden fornøjelsen af at deltage i en lille havefest i kvarteret. Der fik jeg kontakt til en masse af de gode folk i nabolaget; dem som ejer alle de flotte frugttræer. Flere af dem tilbød mig æbler, så nu nyder jeg frugten af de andres haver. Når jeg får lyst til at bage en æblekage, sender jeg Godwin med en pose ud på gaden. Hjem bringer han en pose frisk frugt, som jeg forvandler til en kage. Tak til alle jer med æbletræer. Hvor er det godt at bo her!

Kun de mest ihærdige læsere hænger stadig på. Gad vide om de overhovedet findes?

Slutteligt kan jeg melde at redigeringen af min bog Påsken for begyndere nu er begyndt. Jeg har fået den første korrektur tilbage fra forlaget, og har nu lidt at arbejde med. Der skal rettes til og tilføjes lidt her og der. Det er dejligt at få respons, og det glæder mig at nogen vil hjælpe mig med at gøre den bedre endnu. Lige nu er teologien også en udfordring. Jeg håber at jeg kan finde en diplomatisk måde at lande bogen imellem den Lutherske og den Evangelikale teologi. Jeg føler mig lidt på gyngende grund her. Det skal gøres ordenligt, men det skal stadig være i børnehøjde. Det er trods alt en børnebog.

torsdag den 10. september 2009

Så smukt er der i Sorø


Dagens gåtur gik til Pedersborg Sø, og jeg fik lyst til at dele oplevelsen med dig. Derfor denne lille diasserie med motiver fra sensommeren. Hvor er jeg bare glad for at bo i Sorø og have tid til at nyde omgivelserne!

onsdag den 9. september 2009

Dagens nyheder

Mine morgener går for tiden med at se en masse nyheder. Jeg tager lige en tur omkring TV2news og DRupdate for at komme godt igang. Idag kræver nyhederne en kommentar eller to.

Dansk Folkeparti (DF) har længe været et irritationsmoment for mig. Deres meget kreative forsøg på at føre Danmark tilbage til en Morten-Korch-fortid, som sikkert aldrig har eksisteret i virkeligheden, kender ingen grænser. Idag lancerer de så en kampagne, som kræver en folkeafstemning om stor-moskeer i Danmark. Fantastisk! Først og fremmest mener jeg da at vi har religionsfrihed her i landet. Var det ikke naturligt at det fulgtes med retten til at bygge steder at praktiserer den religion, som man nu en gang har valgt? Sådan er det da vist også i virkeligheden. DF opponerer imod at der bygges stor-moskeer i de store byer i Danmark. De har tilsyneladende allerede accepteret de mange små moskeer, som allerede findes i gamle industribygninger, nedlagte forsamlingslokaler og andre ydmyge steder. De må gerne findes, men man ønsker ikke at muslimerne får lov til at bygge nye store moskeer. Kunne det måske være et spændende supplement til den brogede virkelighed, som vi lever i? Var det muligt at vi alle kunne blive berigede af dette bud på moderne arkitektur og kultur? Jeg ved det ikke, men jeg tror da at det kunne være spændende. Personligt føler jeg hverken min tro eller kultur truet af planerne om at bygge. Jeg glæder mig over min ret til at være en del af en kirke, som relativ frit kan bygge et forsamlingshus, hvor det kan forliges med lokalplanen. Jeg hviler i min identitet som dansker, selv om jeg får øje på bygninger inspireret af andre kulturer. Jeg har for eksempel længe klaret at eksistere sideløbende med det Kinesiske Tårn i TIVOLI, uden at jeg af den grund er blevet specielt kinesisk. Mon ikke vi kan finde plads i vores land og i vores hjerter til at lade muslimerne i Danmark bygge en moske eller to? Ellers går vi vist i alt for små (kina)sko!

Den anden nyhed, som jeg reagerede på idag var historien om at mange par lader sig vie idag, hvor datoen er 09.09.09. Det er i sig selv ikke overraskende, men overraskelsen kom da DRupdate, som jeg ellers betragter som rimelig seriøs inden for nyhedsformidling, bragte en advarsel fra numerologerne. En "nier-dag" egner sig ikke til at begynde på noget ny! Faktisk mente numerologerne at bryllupsgæsterne ville fare i totterne på hinanden inden dagen var omme, fordi alle disse ni-taller varsler krig og strid. Flot historie! Måske skal jeg bare vælge at betragte det som det humoristiske kuriosum, som det muligvis var ment som. (Iøvrigt er dagen idag også min bryllupsdag, så måske er der alligevel noget om snakken!)

onsdag den 2. september 2009

Esther vokser

Esther 4 uger
Idag havde vi igen besøg af sundhedsplejersken Dagens tal er: vægt 3200 g, længde 51 cm. Det går altså fremad. Dog ikke så stærkt, som sundhedsplejersken ønskede sig. Esther er derfor nu sat på fedekur. Ud over den almindelige amning skal hun nu også have et lille tilskud af modermælkserstatning.

Det gav anledning til en jagt i de fjerneste kroge af køkkenskabene; hvor er mine sutteflasker? Måske tænker du at dem har jeg da nok smidt ud, siden det nu er over 10 år siden jeg brugte dem sidst, men sådan er det altså ikke. Faktisk fandt jeg de 2 flasker, som jeg vidste at jeg havde. Den ene er købt til Godwin, men den anden har jeg haft siden jeg selv var barn. Jeg har ikke brugt den som spæd, men købte den engang på en feriekoloni, hvor vi alle fik den fikse idé at bruge sutteflasker. Jeg kan stadig huske hvilket stort indhug investeringen gjorde på mine lommepenge, men hvad betyder det, når man blot er med på moden?! Jeg slap dog ikke helt for en tur i byen, for der skulle købes friske sutter og mælkepulver ikke at forglemme.

Her til aften har jeg så fodret Esther med den første omgang flaskemælk. Ikke en fuldstændig succes, men hun tog dog modvillige imod 25 ml skøn tempereret pulvermælk. Jeg håber at det giver hende lidt ro til natten, selv om en svag klynken fra soveværelset vist allerede vidner om det modsatte. Jeg må hellere få min skønhedssøvn medens tid er!

torsdag den 27. august 2009

Barselsorlov

Måske havde jeg forestillet mig at jeg skulle bruge en del af min barselsorlov til at tænke store tanker, få styr på min husholdning og skrive begavede indlæg til min blog. Virkeligheden er imidlertid en helt andet. Jeg bruger, ikke overraskende, det meste af min tid på at sidde og se på det lille vidunder i mine arme. Jeg holder øje med at hun spiser rigtigt, ser efter om hun sover trygt og sørger for at hun er ren, varm og godt tilfreds. Utrolig så meget tid der kan gå med det. Ind imellem dribler jeg en tur ud og ser på byen og søen med min barnevogn. En helt igennem forudsigelig og normal barselsorlov. Jeg gør det, som jeg har fri til; nemlig tager mig af Esther hele dagen og hele natten. Og jeg NYDER det! Der er ikke noget så skønt som at se på en mæt og tilfreds baby med et saligt mælke-smil på læben.

torsdag den 20. august 2009

Hvad hedder jeg egentlig?

Forleden dag var jeg på kirkekontoret for at registrere Esthers fødsel. I den forbindelse opdagede jeg at jeg i virkeligheden ikke hedder det, som jeg troede jeg hed. Rent juridisk hedder jeg slet ikke Jørnow. Det var lidt af en overraskelse.

Jeg kan huske at jeg i forbindelse med mit bryllup for mange år siden ønskede at beholde mit eget efternavn og tilføje Obasi. Det var i første omgang ikke sket, og jeg klagede derfor og fik det ændret. Derefter modtog jeg mit sygesikringsbevis med alle 3 navne på. Jeg antog derfor at jeg nu hed netop det, som stod på kortet, men der tog jeg fejl! Nu, 14 år efter, bliver jeg så klar over at det slet ikke er tilfældet. Jørnow er kun et postadresseringsnavn. Det betyder at jeg har lov til at kalde mig det, men juridisk set ikke hedder det. Det er jeg naturligvis ikke helt tilfreds med, men den venlige kordegn informerede mig om at jeg kunne ændre mit navn for 440 kr. Stadig ikke helt tilfreds gik jeg igang med at ringe rundt for at få rettet hvad jeg opfattede som en fejl uden betaling. Efter at have talt med både kommune, statsforvaltning samt endnu et kirkekontor, alle 3 i København, hvor jeg boede da vi blev gift, må jeg se i øjnene at det nok ikke kan lade sig gøre. På statsforvaltningen forklarede en venlig med meget bestemt dame mig at det hele havde at gøre med den gamle og den nye navnelov. Ifølge den gamle lov kan man ikke beholde sit eget efternavn, men godt får lov til at bruge det. Ifølge den nye kan det dog godt lade sig gøre at beholde det. Hvis man har fået ændret sit navn under den gamle lov, skal man derfor betale for at få det gjort det juridisk efter den nye lov. Meget smart, hvis man er Staten, som i sidste enden skal modtage mine 440 kr.

Den venlige dame gjorde mig dog opmærksom på at der ikke er nogen grund til at ændre det, da jeg bare kan bruge mit navn som jeg plejer. Nu kender jeg mig selv godt nok til at vide at det vil plage mig at kalde mig et navn, som jeg ikke helt hedder, og før eller siden bliver jeg nok nød til at punge ud og betale for at få mit Jørnow tilbage. Heldigvis kunne det godt lade sig gøre at give det til Esther, som nu faktisk hedder både Jørnow og Obasi.

Hvis jeg kunne bestemme, skulle det være gratis at ændre sit navn, hvis man er havnet i denne klemme. Desværre er der nok ingen, som spørger mig i denne forbindelse, så jeg vil begynde at spare sammen.

lørdag den 8. august 2009

Her er hun!


Det holdt hårdt, men det lykkedes, og d. 5. august kl. 21:09 kom Esther til verden, 2890 g og 49 cm. Hun er et lille myr, men rigtig fint. Idag kom vi hjem fra hospitalet, og nu skal vi til at finde vores ben her hjemme. Det er dejligt at være hjemme, og jeg glæder mig til at få tid til at lære hende rigtig at kende.

torsdag den 30. juli 2009

Imorgen går det løs...

Ja, nu er der jo ikke så lang tid til jeg skal afsted til Holbæk. Jeg ringer til fødegange imorgen tidlig, og håber at de har tid til at tage imod mig fra morgenstunden. Jeg er nok tilbage ved tasterne i løbet af et par dage.

Godwin er hos Anneli, som vist har fået kam til sit hår! Idag har han været på skydebanen for første gang. Det lød som om han har hygget sig, men han er vist ikke helt tilfreds med at være væk fra mor. Det er måske meget godt at opleve at savne mig lidt. Jeg satser på at det vil afføde en vis tilfredshed med hjemmesituationen i fremtiden. Dog forventer jeg ikke den store permanente virkning. Træerne gror jo ikke ind i himlen!

onsdag den 29. juli 2009

2 dage endnu

Nu kan jeg vist ikke blive mere klar. Godwin er taget på ferie i en uges tid. Jeg har fået hentet en baby-autostol hos en kollega, og fået syet de sidste knapper i den hjemmestrikkede trøje, som jeg for længst har begået. Nu skal jeg bare slappe af hele dagen imorgen, og fredag går det løs. Jeg glæder mig!

mandag den 27. juli 2009

4 dage endnu


Idag fortæller kalenderen at der er 4 dage til at fødslen bliver sat igang. Der er naturligvis stadig mulighed for at det sker af sig selv før, men...

Igår vågnede jeg tidligt, og havde det rigtig godt. Ikke noget med ondt her og der, og frisk og klar. På Krak.dk kunne jeg konstaterer hvad jeg godt vidste allerede, at turen til Kolding forventedes at tage 1 timer og 45 minutter. Ikke så urimeligt, som den mentale afstand hele vejen til Jylland. Hurtigt besluttede jeg mig til at tage en dagtur til Missionsforbundets Sommerkonference i Kolding. Det var bare helt forfærdeligt at sidde i Sorø og vide at alle vennerne fra kirken i hele landet var samlet i Kolding. Nu har jeg også være på konference 10 år i træk, så det var virkelig surt ikke at skulle afsted i år.

"Man kan da også føde børn i Kolding!" konstaterede Godwin tørt, da vi passerede Lillebæltsbroen. Mit sats var at det ikke ville blive nødvendigt...
Vi ankom til Kolding i tide til at være med til afslutningen på formiddagsmødet. Derfra gik turen til campingområdet, hvor flokken fra Sorø tog godt imod os. Tak for mad og husly! Det var bare så skønt at være med, selv om det kun var for en dag. Jeg travede næste hele området igennem, besøgte venner og bekendte i forteltene. Godt at se jer alle!

Godwin fandt nogle unger at lege med,og ville slet ikke med hjem igen. Det til trods vendte vi snuden hjemad igen ved 8-tiden. Der var jeg godt brugt og klar til at sove 5 kvarter i timen. Her til morgen er jeg overraskende frisk igen. Det var en god beslutning at gøre turen til Kolding. Til næste år fylder vi bilen med alt vores grej, og drager til Kolding hele ugen. Vi melder os til ved først mulige lejlighed. Vi kan bare ikke undvære det!

Tak iøvrigt for alle de gode ønsker og søde kommentarer. Jeg glæder mig til at se jer alle sammen igen.

fredag den 24. juli 2009

7 dage endnu

Nu begynder det at nærme sig for alvor... ja, det har det gjort længe, men jeg bliver jo nød til at holde modet oppe, så jeg ikke går helt i opløsning over ventetiden.

Jeg har igen været til jordemoder. Det var iøvrigt min sidste kontrol, og hun vil først se mig igen, når den lille skal ud. Hun kunne konstatere at den lille trives fint og er aktiv og stærk. Jeg bad hende vurdere størrelsen, hvilket jo ikke er en eksakt videnskab, men alligevel... Hun mærkede på maven og bød ind med 3300 g. Ja, hun ville gå så langt som til at sige at den læge, som scannede mig i sidste uge, nok kommer til at give lagkage. Det ser jeg da frem til! Det vigtigste er dog ikke at den lille bliver stor, men at den trives.

Planen er nu at fødslen skal sættes igang på fredag, hvis der ikke er sket noget inde. Godwin bliver hentet onsdag eller torsdag. Henriette er klar til at komme mig til undsætning. Alt i alt føler jeg mig godt forberedt til det store slag. Ja, faktisk er jeg begyndt at glæde mig til det. Altså ikke at det sure, men til at kunne gøre andet end at vente. Og så er jeg jo også ved at være temmelig nysgerrig efter at se hende Esther! Jeg ved at jeg ikke er den eneste.

søndag den 19. juli 2009

12 dage endnu

Endelig er min sengerand blevet færdig. Det var jo ikke den store kunst at sy den, men at trække det næsten 4 meter lange betræk på skumgumme-båndet var lidt af en udfordring. Det tog mig mere end en time at få betræk og skumgummi til at smelte sammen til en sengerand. Prisen var meget ømme fingre, men resultatet bestemt tilfredsstillende. Og nu til det økonomiske, som jo oprindeligt satte projektet igang. Det kom til at koste omkring 300 kr at fremstille min egen sengerand. Det er lidt mere end jeg først havde forestillet mig, men til gengæld har den det design, som jeg ønskede mig. Det tæller vel også for noget...

Og så en opdatering på maven, eller nærmere dens indhold. Det virker som om den lille trives fint der inde. Jeg er ved at have vænnet mig til tanken om at den ikke bliver så stor, og glæder mig nu over at kunne bruge det helt småtte tøj lidt længere. Jeg er dog stadig indstillet på at tage imod en lagkage på barselsgangen!

Idag har jeg ryddet op og gjort rent i stuen. Det var godt nok også på høje tid. Vinden smed forleden min potteplante ned, men jord på gulvet som resultat. Nu har støvsugeren været på arbejde, og her ser igen nogenlunde pænt ud. Det er utroligt så meget rod og snavs, som jeg har hobet op i tidens løb. Jeg tror at jeg vil forsøge at indføre nogle mere regelmæssige og hyppige rengøringsrutiner i fremtiden.

Ja, jeg kan godt høre at det ikke er specielt spændende at følge mit liv lige for tiden. De sidste uger af ventetiden er grundlæggende temmelig kedelig, dog krydret med den mulighed at det pludselig går løs og vi bliver til en mere. Om ikke andet, så tager de fat med igangsættelse d. 31. Det trøster mig lidt!

fredag den 17. juli 2009

15 dage endnu

Denne uges besøg i sundhedssektoren skulle alle foregå torsdag. Hele 2 aftaler aftaler for mig og den lille, samt en enkelt aftale for Godwin. Jeg fik kørt en strimmel, og kunne igen konstaterer at babyen trives og har det godt. Senere stod den på endnu en scanning. Denne gang udført af en nydelig ung læge med en tydelig svensk accent. Han havde noget besvær med at orienterer sig, men berettede under vejs om et fint stort barn. Så langt så godt. Så gav han sig til at regne på sine opmålinger og fortalte mig at den lille nu skønnes at veje lige under 3000 g. Det var lidt af en overraskelse! Det er længe siden tallene lød på cirka det samme, og jeg blev da lidt bekymret. For en sikkerheds skyld målte han lige et lårben igen, men kom til samme resultat. Faktisk gik han så vidt som til at love mig en lagkage, hvis fødselsvægten skulle kommer over hans skøn på 3200 g. Nu er udsigten til en lagkage jo fristende, når man har levet på smalkost i et forsøg på at holde sin graviditetsbetingede diabetes i skak, men alligevel... 3200 g lyder altså noget skravlet i mine øre. Godwin vejede omkring 4500 g, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen børn i min familie med en fødselsvægt så lav som 3200 g. For at gøre mig lidt gladere, kiggede den venlige læge igen i sin krystalkugle og forudså en let og uproblematisk fødsel. Hvis man har født et brød som Godwin, skulle det være en smal sag at smutte en lille mandel som Esther. Nu må vi se.

torsdag den 16. juli 2009

16 dage endnu

Ja, overskrifterne er lidt ensformige for tiden.

Jeg må have forsømt et vigtigt område i min søns opdragelse, og nu betaler jeg prisen. Det er nu ikke fordi netop det område er min egen stærke side, snarere tvært imod, så jeg forstå skam godt drengen. Jeg har erindringer fra min barndom om lignende kriser, som dem jeg nu udsætter det stakkels barn for, men jeg kan ikke komme på en bedre metode alligevel. Det hele drejer sig om oprydning. Jeg har længe afholdt mig fra at betræde gulvtæppet på drengens værelse, grundlæggende af to årsager: 1. det kan være svært at få øje på et stykke tæppe stort nok til at lande en størrelse 45 på. 2. Det kræver en akrobats smidighed at bevæge sig rundt imellem bunker af lego, DVD-film og vasketøj, som lumsk dækker over andre snublefælder. Nu har jeg sat hårdt mod hårdt og krævet af drengen at han rydder op. Kravet igår var at der skulle ryddes op i rimeligt omfang før turen til svømmehallen kunne blive en realitet. Det krævede tåre og hyl og skrig, men jeg synes at resultatet var så tilpas at vi kom afsted. Nu står resten af oprydningen på programmet i de kommende dage, og det huer mig ikke. Gad vide hvad andre gør?

Vægtløs tilstand i 9. måned er noget nær fantastisk, og jeg nyder svømmehallen. Også selv om jeg denne gang skulle klæde om sammen med 14 piger på 8 år fra en eller anden SFO. Jeg tiltrak mig ikke uventet en mængde opmærksomhed i baderummet, men de opførte sig pænt. Vandet var vådt og stemningen god, selv om der var ualmindelig mange mennesker i anledningen af ferien. Godwin kan næsten svømme selv nu, men han tør stadig ikke begive sig ud på det dybe. Han kan godt springe der ud og redde sig ind til kanten, men tanken om at svømme der ud selv, tager stadig pippet fra ham. Jeg tror ikke at der går lang tid før han stolt tilbagelægger distancen over dybet. Vi fortsætter med at arbejde med teknikken, så han til sidst kan bevæge sig frit i hele bassinet.

Aftenen stod på middag hos mor på landet. Noget med en masse kød og nye kartofler. Skønt og meget hyggeligt. Min bror med familie kom også, og det var lige tilpas varmt til at sidde ude hele aftenen. Det er godt med familie!

tirsdag den 14. juli 2009

17 dage endnu

Nedtællingen fortsætter...

Idag drog jeg igen til Slagelse for at indkøbe materialer til den før omtalte sengerand. Jeg fandt en butik, som handler med skumgummi, og indkøbte det nødvendige til projektet. Inde i byen fandt jeg stof, så nu har jeg hvad der skal til, for at få produceret en fin sengerand. Jeg er ikke sikker på at den bliver billigere end dem i butikkerne, men den bliver forhåbentlig lige sådan, som jeg helst vil have den.

mandag den 13. juli 2009

18 dage endnu

Tiden nærmer sig for alvor, og idag kan jeg tælle til endnu 18 dage før fødslen skal sættes igang. Jeg håber selvfølgelig stadig at det hele vil gå igang af sig selv inden da, men min erfaring fra sidst taler jo ikke ligefrem for det. Godwin kom 3 uger efter termin.

Jeg er ved at være klar til at få det overstået. Der er ikke energi til det helt store mere, og jeg tilbringer en stor del af min tid i sengen, hvor jeg hviler mig medens jeg læser stakkevis af bøger. Det er selvfølgelig meget hyggeligt, men ikke så aktivt, som jeg kunne tænke mig.

Der er stadig et par småting, som skal ordnes inden den lille kommer. I min himmelråbende naivitet gik jeg for eksempel og forestillede mig at jeg kunne købe en sengerand til en rimelig pris. Der tog jeg vel nok fejl! Den meget venlige, men helt humor-forladte ekspeditrice i baby-bixen informerede mig om, at sådan en indretning koster fra 400 kr og op. 400 kroner! For en skumgummi-fidus med betræk... Jeg var helt overbevist om at det kunne lade sig gøre at købe en neutral (læs: kedelig) model til omkring det halve. Men det kan man ikke. Til gengæld kan man få en designer-model for over 600 kr, uden det store besvær. Jeg besluttede mig for at lave en selv, hvor svært kan det mon være? Desværre viste det sig at nettet ikke er den store hjælp i den forbindelse. Jeg vil derfor imorgen forsøge at skaffe mig de fornødne materialet, og derefter improvisere en sengerand. Modigt, men vist ikke helt urealistisk. Jeg har trods alt tidligere syet gardiner, sengetøj, saddelunderlag, skjorter og en mængde poser til sko mm. Det må da være muligt at designe en sengerand til under 400 kr. Jeg lover at melde tilbage, når jeg har gjort mig et sæt nye erfaringer. Der er jo trods alt 18 dage tilbage at løbe på!

torsdag den 9. juli 2009

Godwin retur fra Frankrig

Igår hentede jeg ham i lufthavnen. Han så glad og meget træt ud, og kunne rapporterer at de havde haft en dejlig ferie.

For at nå at få et par dage på børnelejr i år, kørte vi direkte til Kilden ved Roskilde Fjord. Der afleverede jeg ham til 2½ dages lejrhygge. Jeg var godt nok lidt betænkelig ved om han kunne finde energien igen, da jeg så hvor træt og muggen han var. Jeg har ikke hørt fra ham idag, så jeg tror at det går ok.

Imorgen tager jeg til Kilden for at hente ham. Jeg glæder mig meget til at få ham hjem igen for alvor.

onsdag den 1. juli 2009

Godwin i Frankrig

Jeg plejer at være god til at stå tidligt op om morgenen, men idag var det alligevel lidt ud over det sædvanlige. Uret ringede klokken 3:00. Ja, du læste rigtigt. For en gangs skyld var det let at få Godwin op. Han skulle kun vækkes en gang, og var straks klar til afgang. Vi kørte ved 4-tiden for at nå i lufthavnen til kl. 5:00. Der var dejlig god plads på motorvejen og vi nåede frem i fin form.

"Så kan du godt køre, mor!" udbrød ungen kækt, da han fik øje på resten af rejseselskabet. Jeg blev nu ½ times tid og fik sagt ordenligt farvel. Uden det store sentiment strøg han op ad trappen og afsted på sin første rejse uden mor. Jeg er vældig stolt, og glæder mig til at høre om alt det spændende, som han kan fortælle om, når han kommer hjem om en uge.

Han rejser sammen med min moster og onkel, fætter og kæreste, og grandkusine Karla, og turen går til Nice. Jeg håber at de to enebørn kan finde ud af det sammen. Det plejer at gå rigtig fint, og det startede også godt idag.

Måske kan jeg komme med en anden gang, men i denne omgang er jeg nu godt tilfreds med udsigten til en uges tid alene hjemme til at pleje maven.

onsdag den 24. juni 2009

2700 gram

Jordemoderens skøn er at den lille nu vejer lige i omegnen af 2700 gram. Hvis vi følger planen, har den endnu 5 uger til at vokse sig stor og stærk, inden den skal komme til verden i slutningen af juli. Jeg begynder at glæde mig, selv om det stadig er svært at forestille sig at der kommer et helt nyt lille barn ud af anstrengelserne.

tirsdag den 23. juni 2009

"Påsken for begyndere"

Idag har jeg endelig sat min underskrift på kontrakten med Forlagsgruppen LOHSE. Det betyder at de til marts 2010 udgiver min bog "Påsken for begyndere". Min bog! Ret underlig tanke... jeg glæder mig til at få det første eksemplar i hånden.

Hvis det viser sig at der er læsere til bogen, vil jeg måske overveje at gøre arbejdet med julebogen færdigt, og forsøge mig med den også. I mit hoved har jeg også et oplæg til en bog om forårets små helligdage. Alle inspireret af min nevø Rasmus gode spørgsmål om højtiderne.

Måske kan jeg en dag kalde mig forfatter uden at det, som nu, lyder hult og temmelig pretentiøst.

fredag den 5. juni 2009

Grundlovsdag

Hvis man skal have gener af sin graviditet, kan jeg godt anbefale at få dem i den sidste del af forløbet, hvor man har bedre tid til at rende til diverse undersøgelser og konsultationer. Det har jeg gjort! Således har jeg idag, på Grundlovsdag hvor andre ellers holder fri, været på Svangerambulatoriet i Holbæk for at tale med fagkundskaben.

Nej, helst var jeg jo fri, men nu har jeg desværre fået konstateret graviditetsbetinget diabetes. Det betyder at jeg i den kommende tid skal måle mit blodsukker før og efter hovedmåltiderne. Til den lille opgave har jeg fået af staten (Jeg takker!) mit helt eget fixe apparat Det indeholder intet mindre end en kanon. Ja, det sagde den flinke dame, som satte mig ind i vidunderets anvendelse. Der ud over er der en digital dims, som mest ligner et puls-ur, men som altså kan noget helt andet. Jeg skal så "skyde" et hul i en finger, placere en dråbe blod på en pind og noterer resultatet i en lille bog. Meget snedigt. Desværre byder det Godwin så voldsomt imod, at han ved middagsmåltidet forskansede sig bag en mur af cornflakes-pakker, vandflasker og køkkenrulle for at undgå at blive mindet om sin egen traumatiske erfaring med blodprøvetagning for ganske nyligt. Jeg er løbet lidt tør for bord-manerer, som beskriver den rette etikette for blodsukkermålinger ved spisebordet. Måske skulle jeg i stedet henlægge den slags aktiviteter til et andet lokale af hensyn til husfreden.

Det er mit håb at en mere regelmæssig og hensigtsmæssig diæt kan gøre det af med problemet, og at jeg efter den lilles ankomst helt slipper for denne sygdom.

Hvis du har erfaring med dette, modtager jeg meget gerne gode og opmuntrende råd. Tak!

torsdag den 4. juni 2009

Endelig orlov

Så er det endelig tid til at gå på barselsorlov. Jeg er nu i uge 32 og har det grundlæggende godt. I den seneste tid har jeg forberedt mig på min orlov. Jeg har nu afleveret mine bøger, overleveret mine hold, returneret de sidste opgaver og sagt farvel til mine elever. Nu skal jeg bruge tid på at blive klar her hjemme.

"Hvad skal du så få tiden til at gå med?", spørger velmenende venner og kolleger. Det kan jeg let svare på. Jeg har nemlig planer om at rydde op. Ikke bare sådan lidt i krogende, men at gennemgå alle de ting, som jeg i årevis har flyttet med mig fra lejlighed til lejlighed uden at tage stilling til. Nu er det vist tid til at åbne de sidste 10 års flyttekasser og vinke farvel til en del skønne sager. Ikke kun fordi det er dumt at gemme ting, som man grundlæggende ikke har brug for, men simpelthen for at få lidt mere plads, nu hvor vi skal være flere medlemmer af min husstand.

Jeg skal selvfølgelig også bruge lidt tid på at gøre klar til den lille. Der skal sættes en seng op, og måske kan jeg overtale Asger til at snedkerere en pusle-hylde til badeværelset. Jeg har bestemt mig til at blive boende ind til videre. Mest fordi jeg ikke fandt noget bedre at bo i, men også fordi det nu er så tæt på min termin, at jeg slet ikke kan overskue at flytte. Jeg håber at jeg med tiden finder det helt rigtige, gerne et rækkehus med lidt have eller gårdhave, men det bliver altså ikke lige nu.

Ud over alt det praktiske, så bliver jeg nok også nød til at afsætte tid til den uendelige række af undersøgelser i sundhedssystemet. Jeg har i den seneste tid været afsted til kontrol og prøver hver uge. Desværre ser det ud som om det er tiltagende, og jeg forventer at skulle afsted 1-2 gange om ugen. Det er godt at jeg har bil. Med det offentlige ville det blive en marathon af uoverskuelige udflugter til hhv. Endokrinoligisk ambulatorium i Slagelse, Svangerambulatoriet i Holbæk og diverse aftaler hos egen læge og jordmoder.

Jo, jeg er sikker på at jeg nok skal få tiden til at gå. Om ikke andet kan jeg jo tage mig en lur, gå til hval-svømning, læse en bog eller gå en tur. De næste 8 uger skal nok få ben at gå på. Derefter skal jeg jo "bare" tage mig af den lille....

søndag den 17. maj 2009

Jordemoder

I denne uge gik mit besøg hos det danske sundhedssytem til jordemoder. Jeg går hos de flinke damer i Slagelse. I onsdags kunne jeg således erfare at spunken nu skønnes at veje 1300 gram. Det er en tilvækst på 200 gram på en uge. Ret godt gået, når jeg selv skal sige det. Med den hastighed skulle vi kunne nå at lægge 2,2 kg til inden d. 1. august, og således komme op på en rimelig fødselsvægt. Jeg er godt tilfreds. Den lille behøver jo ikke at komme op på siden af Godwins 4,5 kg.

torsdag den 7. maj 2009

Scanning og kontrol

Idag har Godwin og jeg været i Holbæk. Han er super nysgerrig og vil gerne vide alt muligt. Derfor havde jeg tilbudt ham at komme med til scanning og kontrol idag. Han var vild med ideen (måske især fordi den gav ham en fridag fra skolen!), og tog det hele i stiv arm.

Lægen kiggede ind i maven og så til Esther inde i mørket. Denne gang fik jeg mulighed for at se hendes ansigt. Selv om kvaliteten af sådan et scanningsbillede jo ikke er særlig tydeligt, kunne man alligevel se at hun smilede. Hvor hyggeligt! Hun så fin ud og har vist alle de dele, som man forventer af et lille barn. Hun vokser som forventet, og vejer nu omkring 1100 g. Jeg har hørt om mindre børn, som kom til verden og klarede sig, og det er godt at tænke på at hun nu er så stor, at hun har en fair chance, hvis hun skulle komme ud. Jeg håber naturligvis at hun tager et par måneder til inde i varmen. Tanken er at hun skal komme ud til August, helst ikke så meget før.

På vej hjem købte vi ind, og jeg fejrede dagens succes med at købe mig lidt nyt tøj. Må jeg her bringe en undren, som jeg længe har haft. Der findes særlige tøjmærker, som markedsfører sig med tøj til gravide. Det til trods har jeg endnu ikke fundet noget tøj, som jeg kan bruge. Disse mærker har åbenbart valgt kun at lave tøj til kvinder, som i udgangspunktet er slanke og nydelige. Så findes der tøjmærker, som lever af at producere tøj til tykke kvinder (der findes sikkert en mere politisk korrekt måde at formulerer det på). De tager sjovt nok ikke højde for at nogle af disse tykke mennesker kunne blive gravide. Gad vide om der ikke ligger en helt jomfruelige niche og venter på en entreparnør; tøj til tykke gravide kvinder! Ja, nu sidder du måske og tænker at det må være en meget lille niche, men jeg kan forsikre dig om at jeg ikke er den eneste med dette behov. Alle de besværlige fødsler (læs: tykke kvinders fødsler) i en stor del af Vestsjælland henvises til ambulatoriet i Holbæk, hvor jeg netop har været. Der føler jeg mig blandt ligesindede, om ikke andet så ligedannede. Tænk over det, hvis du overvejer en ny branche.

lørdag den 11. april 2009

Se lige her....




En dag i påskeferien resulterede i en hel stribe skønne billeder af drengen og jeg. Jeg har længe ønsket mig et rigtig godt billede af os, og det har jeg helt bestemt fået nu.
Nu glæder jeg mig til at udvælge et par stykker til rammerne rundt omkring i min familie.
Tak Finn. Du kan bare det der!

lørdag den 4. april 2009

Tillykke Anders!

Så lykkedes det endeligt! Anders Fogh bliver NATOs nye generalsekretær. Jeg sidder netop og ser TV2, hvor vi venter på at den første pressekonference begynder.... uendelige rapportager om ligegyldige detaljer, som f.eks. "om lidt vil han komme ind ad denne dør."
Jeg kan ikke sige at jeg kommer til at savne Fogh i Danmark, men desværre står der nok en masse andre klar til at tage over. Man må da håbe at vi snart får mulighed for igen at tilkendegive vores ønsker for landets fremtid i et folketingsvalg. Ikke at jeg har noget særligt imod den næste Rasmussen, men jeg har et generelt problem med den retning, som vores samfund har taget i de seneste 7 år. Om Helle og Rød stue er et godt alternativ, er jeg ikke i tvivl om, selv om det også giver mig grund til bekymring.
Måske skulle man overveje at gå ind i politik!

God påske!

Jeg fandt disse skønne kyllinger på Hjemmeværnets hjemmeside. Lad dem være dig en hyggelig påskehilsen.


Vi har begge fåetpåskeferie, og hvor vi dog trænger... Vi skal ikke ud at rejse, men har planer om at se venner og familie i løbet af ferien. Godwin ser især frem til timer på nettet med WOW, medens jeg glæder mig over omslaget i vejret. Idag har jeg siddet i haven og nydt solen. Hvor heldig har man lov at være?

mandag den 23. marts 2009

LEGO Castle

I lørdags holdt vi fødselsdagsfest for Godwin. Familien var sammen til cacao og kagkage. Det var rigtig hyggeligt.

Dagen derpå stod på LEGO. Vi har efterhånden en vis rutine i at samle LEGO-sæt. Vi skiftes til at finde klodser og bygge. Dette sæt var lidt af en udfordring alene på grund af dets størrelse. Nu har drengen en imponerende borg med riddere, drage, tårne, konge og skat.

Jeg glæder mig til at han selv kan klare klodserne!

fredag den 20. marts 2009

Hvad skal barnet hedde?

Jeg var til scanning igår, og det kunne godt se ud som om barnet i min mave er en pige. Det betyder jo at jagten på et godt navn koncentrerer sig om pigenavne. Jeg havde ellers et par gode bud på drengenavne, men dem får jeg nok ikke brug for i denne omgang.

Jeg har fra begyndelsen været meget opsat på Esther, men Godwin er bestemt ikke vild med det navn. Jeg synes at det er super, og så er det jo Momses navn. Hun bruger det ikke så meget, da de fleste i familien kalder hende Momse alligevel. Vi tænker derfor grundigt over et alternativ eller et ekstra navn til den lille. Jeg fraviger nok ikke Esther helt, men det behøver jo ikke at stå alene.

Idag har jeg læste alle siderne med pigenavne igennem i Den store Navnebog, som Line venligst har lånt mig. Der var et par gode bud. Hvad med f.eks. Andrea, Bertha, Linea eller Martha? Jeg er ikke overbevist - nu kan man jo kalde sine børn næsten hvad som helst. Senest er jeg kommet på navnet Cirkeline. Det må da være optimalt for en matematiklærer.

Du er velkommen til at komme med et bud. Læg en kommentar til dette indlæg. Jeg glæder mig til at høre hvad du synes.

Tillykke Godwin!

Godwin har fødselsdag,
og det har han jo,
og det er idag!
Et stort tillykke til min store dreng, som idag bliver 11 år!
Du kan sende ham en hilsen på godwinobasi@gmail.com.

onsdag den 18. marts 2009

Nyhed, måske....

Nu er nyheden vist efterhånden sluppet ud, så jeg våger det ene øje og skriver det også her: Jeg venter barn!

Ja, jeg kan godt forstå hvis du er overrasket, for det blev jeg også, da jeg opdagede det.

Den lille forventes at se dagens lys d. 1. august. Det betyder at jeg ser frem til et dejligt forår med voksende mave og stigende forventninger. Lige nu er planen at den skal komme til verden på Holbæk Sygehus.

Godwin er begejstret for situationen, hvis bare det bliver en dreng. Det kan jeg desværre ikke love ham, så jeg håber at han vil være venligt indstillet under alle omstændigheder.

I den kommende tid vil jeg jævnligt holde dig orienteret her på bloggen, uden at den dog vil blive til en egentlig baby-blog.....

"Påsken for begyndere"

Så kom der endelig svar fra LOHSE. Nu har jeg også ventet i et helt år, og jeg var ærlig talt ved at blive lidt bekymret for hvad de havde gjort ved mit manuskript. Det viser sig at det bare har samlet lidt forlagsstøv på en virtuel hylde et sted.

Det hele drejer sig om mit manuskript til en lille bog, som jeg har skrevet til min nevø Rasmus for snart et par år siden. Han havde så mange spørgsmål om påsken, så jeg besluttede mig for at skrive det hele ned, så han kunne forstå det sammen med sin familie. Han har nu det foreløbig eneste eksemplar af "Påsken for begyndere".

Måske bliver det muligt at købe bogen op til påsken 2010. Nu må vi se. Foreløbig undersøger forlaget økonomien bag projektet. Der skal lave illustrationer og trykkes i farver, og det kan godt blive en kostbar affære. Jeg håber ikke at der går et år til før jeg hører fra de gode folk på LOHSE.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...