mandag den 23. marts 2009

LEGO Castle

I lørdags holdt vi fødselsdagsfest for Godwin. Familien var sammen til cacao og kagkage. Det var rigtig hyggeligt.

Dagen derpå stod på LEGO. Vi har efterhånden en vis rutine i at samle LEGO-sæt. Vi skiftes til at finde klodser og bygge. Dette sæt var lidt af en udfordring alene på grund af dets størrelse. Nu har drengen en imponerende borg med riddere, drage, tårne, konge og skat.

Jeg glæder mig til at han selv kan klare klodserne!

fredag den 20. marts 2009

Hvad skal barnet hedde?

Jeg var til scanning igår, og det kunne godt se ud som om barnet i min mave er en pige. Det betyder jo at jagten på et godt navn koncentrerer sig om pigenavne. Jeg havde ellers et par gode bud på drengenavne, men dem får jeg nok ikke brug for i denne omgang.

Jeg har fra begyndelsen været meget opsat på Esther, men Godwin er bestemt ikke vild med det navn. Jeg synes at det er super, og så er det jo Momses navn. Hun bruger det ikke så meget, da de fleste i familien kalder hende Momse alligevel. Vi tænker derfor grundigt over et alternativ eller et ekstra navn til den lille. Jeg fraviger nok ikke Esther helt, men det behøver jo ikke at stå alene.

Idag har jeg læste alle siderne med pigenavne igennem i Den store Navnebog, som Line venligst har lånt mig. Der var et par gode bud. Hvad med f.eks. Andrea, Bertha, Linea eller Martha? Jeg er ikke overbevist - nu kan man jo kalde sine børn næsten hvad som helst. Senest er jeg kommet på navnet Cirkeline. Det må da være optimalt for en matematiklærer.

Du er velkommen til at komme med et bud. Læg en kommentar til dette indlæg. Jeg glæder mig til at høre hvad du synes.

Tillykke Godwin!

Godwin har fødselsdag,
og det har han jo,
og det er idag!
Et stort tillykke til min store dreng, som idag bliver 11 år!
Du kan sende ham en hilsen på godwinobasi@gmail.com.

onsdag den 18. marts 2009

Nyhed, måske....

Nu er nyheden vist efterhånden sluppet ud, så jeg våger det ene øje og skriver det også her: Jeg venter barn!

Ja, jeg kan godt forstå hvis du er overrasket, for det blev jeg også, da jeg opdagede det.

Den lille forventes at se dagens lys d. 1. august. Det betyder at jeg ser frem til et dejligt forår med voksende mave og stigende forventninger. Lige nu er planen at den skal komme til verden på Holbæk Sygehus.

Godwin er begejstret for situationen, hvis bare det bliver en dreng. Det kan jeg desværre ikke love ham, så jeg håber at han vil være venligt indstillet under alle omstændigheder.

I den kommende tid vil jeg jævnligt holde dig orienteret her på bloggen, uden at den dog vil blive til en egentlig baby-blog.....

"Påsken for begyndere"

Så kom der endelig svar fra LOHSE. Nu har jeg også ventet i et helt år, og jeg var ærlig talt ved at blive lidt bekymret for hvad de havde gjort ved mit manuskript. Det viser sig at det bare har samlet lidt forlagsstøv på en virtuel hylde et sted.

Det hele drejer sig om mit manuskript til en lille bog, som jeg har skrevet til min nevø Rasmus for snart et par år siden. Han havde så mange spørgsmål om påsken, så jeg besluttede mig for at skrive det hele ned, så han kunne forstå det sammen med sin familie. Han har nu det foreløbig eneste eksemplar af "Påsken for begyndere".

Måske bliver det muligt at købe bogen op til påsken 2010. Nu må vi se. Foreløbig undersøger forlaget økonomien bag projektet. Der skal lave illustrationer og trykkes i farver, og det kan godt blive en kostbar affære. Jeg håber ikke at der går et år til før jeg hører fra de gode folk på LOHSE.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...