fredag den 17. juli 2009

15 dage endnu

Denne uges besøg i sundhedssektoren skulle alle foregå torsdag. Hele 2 aftaler aftaler for mig og den lille, samt en enkelt aftale for Godwin. Jeg fik kørt en strimmel, og kunne igen konstaterer at babyen trives og har det godt. Senere stod den på endnu en scanning. Denne gang udført af en nydelig ung læge med en tydelig svensk accent. Han havde noget besvær med at orienterer sig, men berettede under vejs om et fint stort barn. Så langt så godt. Så gav han sig til at regne på sine opmålinger og fortalte mig at den lille nu skønnes at veje lige under 3000 g. Det var lidt af en overraskelse! Det er længe siden tallene lød på cirka det samme, og jeg blev da lidt bekymret. For en sikkerheds skyld målte han lige et lårben igen, men kom til samme resultat. Faktisk gik han så vidt som til at love mig en lagkage, hvis fødselsvægten skulle kommer over hans skøn på 3200 g. Nu er udsigten til en lagkage jo fristende, når man har levet på smalkost i et forsøg på at holde sin graviditetsbetingede diabetes i skak, men alligevel... 3200 g lyder altså noget skravlet i mine øre. Godwin vejede omkring 4500 g, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen børn i min familie med en fødselsvægt så lav som 3200 g. For at gøre mig lidt gladere, kiggede den venlige læge igen i sin krystalkugle og forudså en let og uproblematisk fødsel. Hvis man har født et brød som Godwin, skulle det være en smal sag at smutte en lille mandel som Esther. Nu må vi se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...