onsdag den 1. juli 2009

Godwin i Frankrig

Jeg plejer at være god til at stå tidligt op om morgenen, men idag var det alligevel lidt ud over det sædvanlige. Uret ringede klokken 3:00. Ja, du læste rigtigt. For en gangs skyld var det let at få Godwin op. Han skulle kun vækkes en gang, og var straks klar til afgang. Vi kørte ved 4-tiden for at nå i lufthavnen til kl. 5:00. Der var dejlig god plads på motorvejen og vi nåede frem i fin form.

"Så kan du godt køre, mor!" udbrød ungen kækt, da han fik øje på resten af rejseselskabet. Jeg blev nu ½ times tid og fik sagt ordenligt farvel. Uden det store sentiment strøg han op ad trappen og afsted på sin første rejse uden mor. Jeg er vældig stolt, og glæder mig til at høre om alt det spændende, som han kan fortælle om, når han kommer hjem om en uge.

Han rejser sammen med min moster og onkel, fætter og kæreste, og grandkusine Karla, og turen går til Nice. Jeg håber at de to enebørn kan finde ud af det sammen. Det plejer at gå rigtig fint, og det startede også godt idag.

Måske kan jeg komme med en anden gang, men i denne omgang er jeg nu godt tilfreds med udsigten til en uges tid alene hjemme til at pleje maven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...