onsdag den 30. september 2009

Hvor svært kan det være?

Når man er på barsel, hvar man tid til at se en masse spændende TV. "Day time tv" kalder amerikanerne det vist. Jeg ser gerne Dr. Phil og bliver klog på hvordan man ser på verden fra den anden side af andedammen. Idag handlede det ene af de to afsnit om viljestyrke. Nærmere bestemt viljen og styrken til at overholde sit nytårsfortsæt! Nu kunne man jo godt få den tanke at den gode doktor er vel tidligt ude, men under vejs i udsendelsen bliver det tydeligt at det slet ikke handler om det kommende nytår. Dr. Phil er ved at hjælpe os til at holde vores nytårsfortsæt for år 2009. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg nok at det er vel sent at arbejde på det. Hvis nytårsfortsættet ikke allerede har forandret mit liv, så må jeg nok se i øjnene at det ikke kommer til at ske i år.

Og nu er det så at jeg spørger mig selv:"Hvor svært kan det være at sende Dr. Phil i elektronisk form over Atlanten?" Det må da være muligt at time det sådan at vi i Danmark ser rimelig friske udsendelser. Forleden sprang jeg juleudsendelsen over. Det er da for ringe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...