lørdag den 10. oktober 2009

Fødselsdagschokolade

Jeg har netop sagt farvel til de sidste gæster. Familien har været her til varm chokolade og lagkage i anledning af min fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt. Hvor er det godt at høre til i en familie; en sammenhæng hvor vi langt fra er ens og derfor dækker hinandens blinde vinkler.

I år havde jeg virkelig gjort en indsats for at skrive en ønskeseddel, derfor var jeg meget spændt på hvad der ville være i pakkerne. Jeg kunne let forestille mig at flere medlemmer af min familie bevist ville gå uden om noget fra en kedelig liste. Først pakkede jeg en fin pandekagepande ud. Den havde selvskab af en paletkniv og en pandekage-glatte-pind. Lige hvad jeg havde ønsket mig! I den næste gave var nøjagtig det samme. Nu kan jeg bage en masse pandekager, eller jeg kan bytte. Heldigvis kom jeg hurtig i tanke om noget, som jeg havde glemt at skrive på ønskesedlen. Hvert år laver jeg lagkager, og hvert år kommer jeg alt for sent i tanke om at jeg ikke ejer et lagkagefad og en lagkagekniv. Mandag vil jeg forsøge at bytte et sæt pandekage-grej til et sæt lagkage-grej. Så kan jeg serverer lagkager med stil næste år.

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...