onsdag den 6. januar 2010

Barnevelsignelsesforberedelse

Måske var du slet ikke klar over at det er et ord, men det er det altså! Lige nu er jeg nemlig igang med at planlægge Esthers barnevelsignelsesfest (endnu et flot ord). Jeg har netop bestilt mad hos Kok Amok i Slagelse. Jeg kommer nok også til at laven noget mad selv, og måske får jeg lidt hjælp fra Line og min mor.

Jeg er ikke den store ørn til at holde fester, så det kræver en del planlægning for at få det til at klappe, hvis jeg også skal have tid til at deltage i fejringen på selve dagen. Jeg overvejer stadig hvad jeg skal gøre med borddekorationer, bordplan, børnebord og drikkevare, for bare at nævne nogle af de altafgørende elementer til en god fest. Mon ikke jeg får styr på det. Jeg har stadig en måneds tid at løbe på.

Barnevelsignelsen finder sted i FRIKIRKEN i Sorø, Frederiksvej 18, d. 7. februar kl. 10. Du er naturligvis meget velkommen til at deltage i gudstjenesten.

Billedet herover er taget nytårsaften til "Kulørt fest". Ud over det meget kulørte tøj medbragte jeg, som den eneste, kulørte børn. Ret sejt, når jeg selv skal sige det.

2 kommentarer:

  1. Nåja, vi andre har vel også en kulør - omend det er den samme som kødpølse...

    SvarSlet
  2. ja, det har du naturligvis ret i. Dog mener jeg at kunne huske fra folkeskolens formningstimer at hvid ikke er en farve, men en kontrast. Det samme gælder vist iøvrigt også for sort.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...