mandag den 18. januar 2010

Har du sendt dit bidrag til Haiti?

... for ellers skal du måske gøre det inden du læser videre.

Lad mig til at begynde med sige, at jeg synes at det er forfærdeligt, det der er sket på Haiti, og at jeg naturligvis synes at vi skal hjælpe de stakkels mennesker, som er kommet i en helt ubegribelig ulykkelig situation.

Når det er sagt, så synes jeg også at det er helt forfærdeligt at være tilskuer til vores måde at "hjælpe" ud i verden på. Vi elsker at springe til med en håndsrækning, når ulykken rammer. Det giver os en rar følelse af at gøre en forskel for mennesker, som har det værre end os; langt værre. Men er en rar følelse hele formålet med vores velvilje? Eller er vi i virkeligheden godt klar over at der skulle have været gjort noget helt grundlæggende for længe siden, og forsøger vi at lappe på vores sårlige samvittighed?

Mange af os er nok slet ikke opmærksomme på hvordan forholdene på Haiti har været før. Vi er nok slet ikke klar over den nød, som eksisterede før jordskælvet. Og dem af os, som måske havde en mistanke om forholdene, har nok ikke gjort det store for at ændre på dem. Det er så let at lukke øjnene for den nød, som findes i verden, også de dage hvor jordskælv og flodbølger ikke rammer. Alligevel er det ikke nødhjælpen, som ændrer verden på lang sigt. Den hjælper akut og er strengt nødvendig for de mennesker, som rammes af katastrofer. Men det er ikke nødhjælp, som skal til, for at forhindre samfund i at blive, eller forbliv, så forarmede, at de ikke kan klare sig bedre, når ulykkerne rammer. Dertil kræves udviklingsbistand. Langsigtet, besværlig, økonomisk tung, god gammeldags udviklingsbistand. Infrastruktur, uddannelse, produktion, industri osv. Hvis vi ikke er villige til at engagerer os i det, så virker det helt meningsløst at tilbyde tæpper og suppe til mennesker, som alligevel ikke vil klarer sig. Lyder det lidt kynisk? Eller meget? Det er det også, alt for kynisk, hvis du spørger mig. Inden i græder jeg, når ulykken rammer, for vi mobiliserer vores gode vilje for en stund, men vi løfter ikke vores ansvar på den lange bane. Vi gør det, som føles rigtigt, men vi lapper bare huller, og får ikke rettet op på de samfund, som er så skrøbelige, og har så meget brug for noget helt andet.

Nu sidder du måske og tænker på, om det overhovedet var en god idé at give til insamlingerne, og dertil vil jeg bare sige at selvfølgelig var det det. Det er et rigtig godt sted at starte, men lad det ikke slutte der. Vælg dig en sag, et formål, et sted, som du vil tage ansvar for. Selvfølgelig ikke alene. Følg med i din sag og fortsæt med at hjælpe, så vi måske kan undgå, at samfund som Haiti får lov til at gå til, uden at vi opdager det før et jordskælv bringer det frem i lyset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...