fredag den 22. januar 2010

Madpakker eller ej?


Tildligere har jeg haft den luxus at kunne lukke ørene for debatten om madpakker i daginstitutionerne, men det er nye tider, og jeg er derfor tvunget til at tænke mere over sagen.

Umiddelbart veksler jeg imellem to synspunkter:
  1. Jeg vil gerne lave mad til mit barn, og mener at jeg kan producerer en lødig madpakke, som passer til mit barns smag og behov.
  2. Jeg synes at det er fint hvis institutionen laver spændende og anderledes mad til mit barn, så det bliver præcenteret for sund og afvekslende mad i fællesskab med de andre børn.
Derfor skulle man så tro at jeg er ligeglad med hvad der sket, men man skal kende mig dårligt, hvis man tror at jeg er ligeglad med noget som helst. Det tager blot lidt tid før jeg danner mig en mening. I denne sag synes jeg at der opstår en hel række tillægs-omstændigheder. F.eks. hørte jeg at man ville vælge svinekød fra i den fælles mad. Det synes jeg er helt i skoven. Jeg ved at nogen familier har valgt svinekød fra af forskellige årsager, men det har vi ikke, og det er en helt almindelig del af dansk mad. Jeg synes at det er vigtigt at mit barn bliver præcenteret for alle mulige slags mad, og dermed også mad af svinekød. Et andet spørgsmål handler om kvalitet. Det siges at det ikke er muligt at producerer mad til de prisern, som er fastsat politisk. Det er et problem hvis kvaliteten af maden er ringere end kvaliteten af den mad, som jeg selv giver ungerne med. Jeg vil ikke betale for dårlig mad, og mit barn skal naturligvis have så god mad, som jeg muligt kan skaffe hende. Der bliver også talt om at maden skal købes vaccumpakket fra Tyskland. Så ophører al form for rimelighed. Hvis vi ikke engang kan producerer mad til vores egne børn i institutionerne, så tager jeg over igen, og laver gerne et par happer til kassen med de 3 små girse på.

Der har været nævnt mange forskellige besværligheder ved madordningen, og jeg er med på at det ikke er uden problemer at skifte fra en ordning til en anden. Hvis vi gør det fordi der findes en lille gruppe børn, som får for ringen, eller slet ingen, mad med, så synes jeg at det er helt forfejlet. Giv i stedet de børn en kommunal madpakke, og lad de andre klarer sig selv. Hvis vi gør det fordi vi mener at det er godt at spise det samme mad sammen, og fordi det er et sundere og bedre alternativ til madpakkerne generelt, så er jeg med. Grundlæggende ønsker jeg mig dog valget. Ikke fra dag til dag, men lidt lige som mælkeordningen i skolen. Jeg vil kunne vælge til eller fra, afhængig af hvordan det fungerer for mit barn. Hvad tænker du?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...