fredag den 22. januar 2010

Roskilde

Idag har jeg aflagt domkrike-byen et besøg sammen med min nye ven Demilson fra Brasilien. Hans ordforråd på engelsk er ret begrænset, og en del af formålet med hans besøg i Danmark er, at øve sig på engelsk. Han er heller ikke så fortrolig med skandinavisk historie, og det var ret vanskeligt, at forklarer ham hvad en viking er. Heldigvis kunne min famlende forklaring støtte sig til Vinkingeskibsmuseets meget fortrinlige illustrationer. Således lykkedes det os af hakke og stamme os frem til en forståelse for vikingerne to typer af fartøjer, handelsflåden og krigsskibene. Mest sjov havde vi dog ud af at klæde os ud i vikingetøj og tage billeder af hinanden på skibene i det interaktive område.

Vi skulle selvfølgelig også se Domkirken, når vi nu var i byen. Desværre er de ved at kalke kirken invendig, så store dele af kirkeskibet er polstret med stiladser og presenninger. Alligevel fik vi set en del af kongegravene og vi tændte også lys i kirkens nye lys-globe. Demilson, som er musiker, ville gerne se det gamle orgel, og det var ikke så let at komme til. Heldigvis sprang den flinke dame fra billetsalget behjælpelig til med indtil flere bøger med billeder af instrumentet. Det er jo ikke helt det sammen, men bedre end ingenting. Jeg købte et par postkort til Demilson. Så kan han da prale af at han har været i nærheden af det storslåede orgel.


I et forsøg på at gøre denne blog mere visuelt stimulerende, søgte jeg på nettet efter et vinterbilldet af Domkirken. Jeg må desværre konstatere at alle, som er kvikke nok til at tage billdeder af Domkirken, synes at have besøgt den om sommeren. Derfor dette billder, som altså ikke er "live". Nu tænker du måske at man da ikke skal være særlig kvik, for at tage et billede af en kirke, men da jeg i sin tid gik på gymnasiet umiddelbart over for Domkirken, så jeg ganske ofte turister, som forsøgte at gøre netop det. Mange af dem endte med næsten at slå knuder på sig selv, for at får den enorme bygning ind på et enkelt fotografi. En del valgte at gå baglæns i deres bestræbelser. Det gav somme tider nogle ganske spøjse episoder, når en fotograferende, baggende turist koliderede med en flok cyklende gymnasieelever på vej til idræt. Jeg afholdt mig derfor for at gøre forsøget idag, og bringer i stedet et "lånt" fotografi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...