søndag den 28. februar 2010

Ny sofa

Så lykkedes det endelig at få en ny sofa. Den gamle var virkelig brugt op. Barsel tager hårdt på sofaen, og "mit" hjørne var særlig slemt. Ikke nok med at hynderne var flade og uformelige, så var sofaen efterhånden også godt dekoreret med kradsemærker og pletter over det hele.

I juleferien tog vi til IKEA for at købe sofa, bare for at konstatere at den sofa, som jeg hjemmefra havde bestemt mig for, ikke var på lager. I sidste ugen kom den så tilbage i varehuset i Tåstrup, og Asger var flink at hente den for mig. Idag fik jeg besøg af Henriette og Henrik, og de hjalp mig med at bytte de to møbler om, og samle den nye, fine, røde sofa. Tak til alle for hjælpen. Alene var det aldrig gået. Så havde vi stadig siddet i arvestykket fra Momse. Nu sidder vi i stedet i den nye, og glæder os til at falde i søvn i fuld længde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...