fredag den 18. juni 2010

Hold da op, hvor er jeg træt!

Ja, altså ikke af Esther, men af at være på hele tiden. Lige så snart hun er vågen, skal man være efter hende. Hun er alle vegne, og kan nå de mest fantastiske ting. Hun går langs med møblerne, forsøger at stå selv, og kravler op, hvor hun kan komme til det. Hun åbner skabe og skuffer, tager ting ud af reoler og kasser. Hun river alt papir i stykker, også det, som sidder i bøger og blade. Hun skubber til møbler og sager, og rydder hele tiden sofabordet. Det mest interessante er ikke legetøj, men fjernbetjeninger, mobiltelefoner, skriveredskaber, køkkengrej og bøger. Hun er helt vild med at blade i bøger, og det går lige lovlig hårdt ud over samlingen. Når hun ikke udfordrer tyngdekraften, forsøger hun har være helt tæt på mig. Hun vil hele tiden mase sig ind på mig, klamre sig til mine ben eller klatre på mig. Alt sammen helt normalt og et tegn på at hun udvikler sig lige som hun skal. Men man bliver altså lidt træt af det i længden.

Det er svært at fylde i opvaskemaskinen, når Esther forsøger at kravle ind i den. Det er besværligt at hænge tøj op, når Esther forsøger at tømme baljen i ankelhøjde. Det er svært at lave med, når Esther klamrer sig til mine ben, og øver sig i at gå. Det er i det hele taget svært at lave noget som helst andet, når man hele tiden skal ligge i slipvinden af en tumling, for at sikre sig at hun ikke får fat i noget, som er farligt, skrøbeligt eller værdifuldt. Eller sikre sig at hun ikke får fingrene i klemme i skabe, skuffer eller døre. Eller hjælpe hende ned fra ting, som hun nu kan klatre op på, men slet ikke komme ned fra.

Nu lyder det måske som brok, men sådan er det slet ikke ment. Jeg må bare se i øjnene at denne alder er temmelig krævende, og fordrer et øje på hver finger. Jeg begynder at forstå hvorfor man har opfundet kravlegården. I skrivende stund holder Esther og jeg pause fra hinanden. Hun befinder sig i sin seng med en håndfuld legoklodser, medens jeg sidder ved tastaturet. Men det bliver ikke ved med at gå. Jeg må tilbage til dagens udgave af kongens efterfølger. Gad vide hvor Esther leder os hen nu.

4 kommentarer:

  1. Måske den kravlegård alligevel vil være en ok investering :) Nu hvor du ikke skal bruge den så længe kan du måske finde en billig brugt eller låne dig til en.
    Jeg har desværre ikke en jeg kan tilbyde.

    SvarSlet
  2. Jeg har selv tænkt tanken, men nøjes med somme tider at sætte weekendsengen op i stuen. Foreløbig opfatter hun det som en sjov leg, så det er et hit for os begge.

    SvarSlet
  3. Og så er det som så meget andet med de søde børn: det er kun en tid :-) Håber snart vejret bliver lidt "sjovere", så I kan være mere ude i kolonihaven.

    SvarSlet
  4. må jeg anbefale bogen om damen der satte sin dreng i bur, selvfølgelig for at undgå at han skulle komme til skade Det er Fupz Aakeson den hedder Damen der elskede sin dreng -findes i Sallys historier - en af dem jeg fortæller med stor fornøjelse!Ellers prøv at google "Babycage" amarikanerne har virkelig fundet på smarte løsninger!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...