lørdag den 16. oktober 2010

Flere brune dukker i danske institutioner



Jeg troede faktisk i første omgang at der var tale om en joke, da jeg hørte at Institut for Menneskerettigheder kræver flere brune dukker i de danske institutioner. Jeg kunne dog ikke lige komme i tanke om nogen passende anledning til en sådan joke, og lyttede i stedet nærmere efter nyhedernes rapport om sagen.


Sagen er at Institut for Menneskrettigheder og BUPL sammen anbefaler at dukkerne i landets børnehaver afspejler den etnisk mangfoldige Danmark. Læs eventuelt med her.
»Så vil de danske børn opleve, at verden er mangfoldig. Og dem, som ikke er danske, bliver afstivet lidt i deres selvværd« 
Jeg siger tak, men mine børn, til trods for deres hudfarve, er skam helt stive i deres selvværd. Og hvis de ikke er, så har det nok en mere kompleks forklaring end deres farve alene. Er det iøvrigt ikke lidt frækt at antage, at brune børn ikke er danske børn? Hvad med de adopterede og de "blandede"? Selv om de er genetisk "fremmede", er de etnisk danske. De lever "på dansk", hvad så end det betyder. De taler sproget og vokser op i en dansk kultur.

Med vanlig overlegen venstrehumor kommenterer Karsten Lauritzen sagen således:
»Hvis det er sådan, Institut for Menneskerettigheder bruger sin tid, så har jeg – i en tid med store underskud på statens finanser – lige fundet et oplagt sted at spare.«
Ja, for der er jo allerede skåret ind til benet alle andre steder, siger jeg bare! Heldigvis byder LEGO ind med en fin kommentar:
»For over 30 år siden, da vi begyndte at producere minifigurer, besluttede vi, at alle skulle være gule, og det har vi egentlig ikke tænkt os at lave om på. Vi går ikke så meget op i hudfarve,«
Måske skulle de alligevel overveje at lave dem grønne i stedet. Så ville slet ingen kunne føle sige mere "rigtige" end andre.


Hvis institutionerne skal ud og indkøbe farvede dukker, så gør jeg lige opmærksom på at det er en besværlig affære. Jeg har tidlige forsøgt mig med noget lignende, og opdagede at det ikke er så let at finde brune dukker, som ikke ligner en sminket hvid fra en gammel Dirch Passer-film. Mange dukker laves i én form, og alene farven på materialet afspejler etniciteten. Det virker på ingen måde troværdigt at en sort dukke har kaukasiske træk, og lige så grotesk bliver det da, hvis man forsøger sig ud i en asiatisk variant over samme tema. Der er både forskellige farver og træk at tage hensyn til, husk det! Jeg er også spændt på hvordan man vil afgøre hvor mange der skal være af hver slags. Det kan jo ikke blive helt det samme antal i alle dele af landet, eller kan det?


Personligt tror jeg at børn leget med de dukker, som ser sødest ud, og dem, som de er vandt til. Så for min skyld kan man da godt indkøbe en broget skare af dukker, men ungerne går nok i første omgang stadig efter dem, som de kender.


Mon ikke den etniske integritet skal rodfæstes lidt dybere end i børnehavens legetøjskasse.

1 kommentar:

  1. Hvor ville jeg elske hvis børnene tog den dukke der ser sødest ud... Desværre taler denne film ikke for det... http://www.menneskeret.dk/danmark/film+-+dukketesten Jeg blev så ked af det da, jeg så filmen. For børnene giver udtryk for at der er en "rigtig" farve - hvid, så meget for mangfoldighed og forskellighed - måske skulle de alle Prik igen...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...