onsdag den 6. oktober 2010

Fotomodel



Mandag blev jeg ringet op fra 1.kid Modelmanagement. De havde et jobtil Godwin! Fantastisk, i betragtning af at ungerne var til prøvefotografering før sommerferien, og at vi ikke har hørt mere til det siden. Jeg måtte naturligvis gøre opmærksom på at frisuren ikke helt står mål med den på billedet, men kunden ville alligevel gerne booke drengen.

Idag drog vi så sammen til København, hvor alt vigtigt i denne branche åbenbart foregår. Godwin var i fin form, og blev fotograferet sammen med to andre skønne unger. Det lød som om de hyggede sig rigtig godt med arbejdet, og selv om Godwin efterfølgende klagede over ømme muskler fra samme stillinger i lidt for lang tid, var han glad og tilfreds. Folkene i det fine fotostudie roste modellerne, og med lidt held bliver der nogle rigtig gode billeder ud af det.

Hvis du er nysgerrig, lige som jeg er, kan du holde øje med Kvickly-reklamerne i uge 48, hvor han forventes at figurere. Jeg så ikke resultatet af anstrengelserne idag, så jeg holder udkig efter ham i de adresseløse forsendelser i begyndelsen af adventstiden. Sig endelig til, hvis du spotter ham før mig.

På vej i bilen til København kom jeg til at tænke på, at det er alt for længe siden, at jeg har været på tur med Godwin uden Esther. Jeg havde sat barnestolen om bag i bilen, og kørte med Godwin på forsædet, som i "gamle dage". Hvor var det bare hyggeligt. Det må vi gøre lidt oftere. Esther hyggede sig hos Majbritt og Augostino imedens. Tak for hjælpen!

1 kommentar:

  1. Naia prøvede det som helt lille - tjener han lidt på det?
    Håber vi ses i år.....
    knus til dig og dine smukke børn

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...