tirsdag den 26. oktober 2010

I fremtiden

Jeg er temmelig glad for min nye telefon, til trods for at den allerede er byttet en gang og derefter repareret. Idag har jeg opdaget en ny fortræffelig egenskab ved den. Den kan, sikkert som så mange andre moderne telefoner, modtage sms og sende emails. Det er ikke så imponerende i sig selv, hvis det ikke lige var fordi den faktisk kan forudsige fremtidige emails også. Ja, man tror det næsten ikke, men idag opdagede jeg en ny kategori i min indbakke. 'I fremtiden' står der. Andre kategorier som 'søndag' eller 'igår' blegner jo helt ved sammenligning med ' i fremtiden'! Hvor fantastisk. Og tænk sig; den forudsiger at jeg i fremtiden vil blive inviteret til fødselsdag hos Henriette. Jeg kan så til gengæld, for det må da være påkrævet i denne situation, forudsige at jeg vil deltage i fejringen.

Det er da fantastisk. Gad vide hvornår beskederne overgår til 'idag' så jeg kan svare på dem med ro i sindet.

Published with Blogger-droid v1.6.3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...