mandag den 29. november 2010

Frost og biler

Igår hjalp Asger mig med at hente bilen hjem fra stationen. Derefter hjalp jeg ham ud med reservedunken. Idag kørte fiatten ikke i frostvejret, og her til aften har Asger sat en lader på min bil. Hvor er det besværligt med biler og frostvejr, og hvor er det godt med en god bror.
Published with Blogger-droid v1.6.5

fredag den 26. november 2010

Godwin i Kvickly-kataloget


Det nye Kvickly katalog indeholder dette fine billede af Godwin. Ser han ikke bare godt ud?

Han ser måske lidt for cool ud, men det er alligevel sjovt at se ham i kataloget, og jeg er vældig stolt af ham!

søndag den 21. november 2010

En hel lille skat

Jeg pudser ikke så tit. Mest fordi jeg ikke har så meget at pudse på (ud over snottede næser i overmål), men jeg satte mig alligevel for at pudse mine fine messingstager forleden. Godwin har fattet interesse for dem, og går meget op i at der skal være lys i dem. Derfor besluttede jeg mig for at give dem en ordentlig overhaling. Jeg kæmpede mig ned i årringe af stearin, og passerede på vejen farver, som jeg husker fra min barndom. Stagerne boede tidligere hos min mor. På bunden af herligehederne kom et par små skiver frem. De gjorde ikke meget stads af sig, men jeg blev alligevel nysgerrig, og pudsede dem med. Det viste sig at være et par 2-øre placeret i bunden af stagerne for at undgå smeltet stearin helt ned til foden. Naivt forestillede jeg mig at de måtte være ældgamle, og pudsede videre, for at tage inskriptionen i øjesyn. Til min store overraskelse er de præget i 1970 og '71. Hvem er det lige, som er ældgammel nu?
Published with Blogger-droid v1.6.5

søndag den 14. november 2010

Vi skal flytte



Det er ikke fordi det huer mig med flyttekasser, hovedrengøring og den efterfølgende kaos og søgen efter alt, men vi skal flytte. Vi har fået et fint lille rækkehus ikke så langt herfra. Vi skal flytte inden jul, og lige nu virker det temmelig uoverskueligt.

Hvis du ligger inde med en af følgende sager, som du ikke længere skal bruge, så sig endelig til. Jeg er på udkig efter et køleskab (gerne med frys), et spisebord med hollandsk udtræk, havemøbler, klædeskabe og et cykelstativ. Sig endelig til.

Jeg glæder mig til at vise mit nye hjem frem.

Published with Blogger-droid v1.6.5

tirsdag den 9. november 2010

Lalandia, Nakskov og Køge


Sikke en weekend! Det var planen at Kirstine, Christian, Godwin, Esther og jeg skulle på weekend til Tyskland. Kirstine havde inviteret os med på et lille ophold, og vi glædede os. Desværre blev Christian syg, så planerne blev ændret, og turen gik i stedet til Lalandia i Rødby. Heldigvis var han ikke mere syg end at han legede fint med Esther.

Godwin var begejstret for AquaDome, som han ustandselig kaldte AquaDoom, hvilket nok i virkeligheden var et meget mere passende navn. Selv holdt jeg kun til ca. en halv time i tropisk plastik-hede, fremmede semi-påklædte mennesker invaderende min intimsfære og et støjniveau, som ville gøre The Roling Stones misundelige. Det faktum at jeg selv var iført badedragt blegnede i sammenligning med alle de andre skrækkelige omstændigheder, og det blev kun til en kort tur i babybassinet og et smut i boblebadet. Jeg vil undlade at komme ind på de hæslige omklædningsfaciliteter, den mangelfulde skiltning, som gjorde det umuligt at finde puslerum før man havde badet barnet i det almindelige baderum, eller det alt for store antal gæster, og nøjes med at konstaterer at der nok går en rum tid, før jeg igen vil forsøge mig med AquaDome.

Heldigvis gik kun en meget lille del af vores tid i Lalandias forlystelseskompleks. Vi satte os for at se på egnens attraktioner, men kunne hurtigt konstaterer at udvalget var stærkt begrænset. Den flinke mand i informationen oplyste os venligt om at vi da kunne tage til Nakskov og se på ubåden. Da det var det eneste tilbud, kørte vi de 30 km mod vest i et mylder af meget store traktorer med roevogne i pendulfart. Det var lidt af en udfordring at finde den rette mole, men en kæmpe ubåd oppe af vandet er ikke lige til at skjule, så vi fandt den. Under vejs krydsede vi et øde havneområde, som var værdigt til en socialrealistisk Erik Clausen-film. Vi kørte igennem kæmpe pytter, over jernbanespor og forbi et lager at vindmøllevinger, for til sidst at holde bag en fabriksbygning og en samling gamle togvogne. Ved molen lå ubåden, stor, sort og rusten; beboet af måger og udstyret med trapper til nysgerrige gæster. Vi lokkede Godwin til at klatre op på båden, selv om museet, som viste herligheden frem var lukket. Det var en kort og kold fornøjelse, men nu kan vi da prale af at vi har set ubåden i Nakskov. Vi lagde også turen omkring Sankt Nicolai Kirke, og der fik vi en overraskelse. Det er en ualmindelige smuk kirke, og bestemt et besøg værd, hvis man er på de kanter. Desværre blev det lidt af et lynvisit, for der var kun 15 minutter til barnedåb, da vi ankom. Nakskov er iøvrigt en rigtig fin lille by med smalle stræder og gamle huse. Jeg ved ikke lige hvad jeg havde forestillet mig, men nok ikke det. Måske tager jeg der til en anden gang. Det er ikke utænkeligt.

Vi forlod Lalandia og vores meget kompakte feriehus søndag morgen efter en rigtig hyggelig weekend. Kirstine var allerede kørt tidligt for at nå hjem til en anden aftale. Vi lagde hjemvejen om ad Købe og drak the hos min mor. Super hyggeligt. Vel hjemme igen må jeg konstaterer at Esther er for ung til Lalandia, jeg er for gammel og Godwin er lige tilpas, men lidt for ung til at tage afsted selv. Hvis vi skal der ned en anden gang bliver det nok med en kammerat til ham, så jeg ikke behøver at tage med i badeland.

Tak for en rigtig fin weekend, Kirstine. Det var alle tiders at være på tur med jer.

NSE II

Under vores besøg på NSE for en god uge siden talte vi med en gammel lærer fra dengang; Mugge hedder han (selv om Godwin mente at det ikke var noget navn. I virkelighen passer det bedre til Godwin end til Mugge, som var i perlende humør). I løbet af samtalen, som overraskende hurtigt blev rigtig spændende, og ikke dvælede ved dengang og de gode gamle dage, kom vi til at tale om hvordan man husker ting. Jeg kom til at tænke på, at mit Samsø er en dynamisk ting. Da jeg kom tilbage til øen, som jeg ikke har besøgt i mange år, var det som om den pludselig voksede. I min erindring har den været komprimeret til at passe til en lille del af min livshistorie, men ved genbesøget voksede den til naturlig størrelse, og minderne blev lige så langsomt foldet ud; både befordret af øen, naturen og skolen, men også af samtalerne og de andres beretninger. I en weekend tillod jeg Samsø at overtage igen, og det var rigtig skønt. En slags drømmeland, som straks giver mig lyst til at flytte der over igen; lyst til at deltage i en ubekymret tilværelse, forenklet af havet omkring det lille samfund; lyst til at lade mig begrænse for at genvinde overblik og kontrol med min tilværelse, som ellers kan virke uoverskuelig og kompliceret til tider. Besynderligt hvordan en ø kan gøre det.

På vej hjem pakkede jeg lige så stille Samsø tilbage i sin kasse i mit mentale bibliotek, sammen med en lille håndfuld nye minder, satte kassen på plads lige imellem den med min skolegang på Sorø Private Realskole og den med året på Danmarks Internationale Kollegium og EFG Jordbrug. Der står den trygt og godt ind til næste gang vi drager mod Samsø. Til den tid håber jeg at jeg kan vise min ø frem til Godwin, som ikke var med i denne omgang. Jeg ved at han ikke kan overtage mine minder, men måske kan jeg få held til at indoktrinerer ham lidt til at holde af stedet også.

tirsdag den 2. november 2010

25-års jubilæum på NSE




Jeg er endnu ikke færdig med at fordøje weekendens oplevelser fra Samsø, så jeg vil nøjes med at dele et par af Mette Lenes skønne billeder, og nævne at vi havde en fantastisk weekend. Jeg må vende tilbage med et par tanker, når indtrykkene fra NSE og øen har bundfældet sig igen. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...