søndag den 12. december 2010

Flyttedag

Esther sover på vores nye værelse. Godwin pusler i kælderen med ledninger og sager. Vaskemaskinen er igang med det første læs. Der er havergryn et stadig ukendt sted i køkkenet, er jeg sikker på. Jeg sidder i sofaen, og kigger ud af min havedør, lidt mere synlig for offentligheden, end jeg bryder mig om, men dog i min egen sofa. Med andre ord: vi er flyttet, og kaos skal nu tæmmes medens vi genfinder os selv i alt det nye.

Vi har fået god hjælp idag, og stor tak for det. Det er slet ikke til at overskue alene. Alligevel er der stadig en masse rod og sager i vores gamle hjem. Det kommer til at tage lidt tid, men det har vi vist også. Jeg har endnu ikke hørt om at der skulle være en ny lejer på tatetet til nr. 18. Desværre!

Om lidt vil jeg forsøge at hitte tandbørsterne, og få sendt Godwin og jeg tidligt i seng. Vi er helt udkørte, og han er vist ikke helt rask.
Published with Blogger-droid v1.6.5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...