onsdag den 9. marts 2011

Hul igennem igen

Biiip - biiip! En lille lyd, som fortæller mig at jeg nu igen er i forbindelse med resten af min digitale virkelighed. Fantastisk!

Jeg har fået mobilforbindelse igen, og jeg kan næsten ikke vente med at sende beskeder til nær og fjern; Min mor skal have en melding, min mormor en opringning. Mine venner en lykønskning og andre venner en hilsen. Hvor er jeg dog blevet afhængig af den lille elektroniske pakke i min lomme.

I de forgangne par dage har jeg følt mig helt uden for. Hvad gør jeg hvis de vil ringe fra Esthers vuggestue om pludselig sygdom? Eller hvis de forsøger at få fat i mig med et modeljob til Godwin? Hvordan skal jeg få fat på viceværten, kollegaen, fodboldtræneren? Svaret er ret enkelt, for det kunne bare ikke lade sig gøre. I virkeligheden helt lige som da vi var i Ghana i sidste uge. Der var jeg villig til at accepterer begrænsningen og de besværligheder, som følger med den. Her, i min egen verden, er jeg slet ikke så fleksibel. Her kræver jeg af mig selv om min omverden at alt virker, helst hele tiden, så da min kabeludbyder havde problemer med net og TV samtidig med at min telefonforbindelse var død, følte jeg mig bogstaveligtalt helt afskåret fra virkeligheden. Heldigvis er forbindelsen til Gud helt u-elektronisk, så jeg har brugt anledningen til at tale lidt mere med ham.

Måske er det godt med lidt elektronisk afholdenhed en gang imellem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...