lørdag den 29. oktober 2011

Symaskinen på arbejde


Det sker ikke så tit, så jeg er nød til at dokumenterer det. I dag har symaskinen været på arbejde. Jeg kan faktisk godt sy, men gør det bare ikke særlig ofte. Når det sker er det for det meste ting som gardiner og sengetøj, eller sager til ungerne. Således også denne gang. Nu er Esthers dukkeseng udstyret med madras, dyne og pude, og dukken kan sove lunt og godt. Desværre følges alt nyt legetøj med frustrationen ved at lærer at bruge det. Esther er lige nu tosset over at det ikke lige vil som hun vil. Dog er hun ret begejstret over at lege med dukken, så mon ikke det trods alt. Bliver taget til nåde igen.

Værket er i øvrigt produceret ud af skønne rester fra det tæppe, som Line lavede til Esther, da hun kom til verden. Nu kan dukken og Esther matche hinanden.

Published with Blogger-droid v1.7.4

torsdag den 27. oktober 2011

Amerikansk inspireret trappe-pynt


Jeg er klar over at det ikke er stor fotokunst, men jeg har alligevel lyst til at dele synet med jer på bloggen. Her er resultatet af en fælles familie-indsats: jeg skar, Godwin tog hjernen ud og Esther sagde: "argddd...!"

Faktisk er jeg ikke den store fan af importerede traditioner. Jeg mener at traditioner i ugangspunktet bør udøves i den kultur, som de er sprunget af. Når det er sagt, så må jeg dog bøje mig, når en tradition eftehånden integreres i min kultur. Derfor har jeg accepteret at vi ikke kommer uden om græskarmænd og des lige.

Nu står vores værk og lyser op på trappestenen, og det ser jo faktisk meget hyggeligt ud, må jeg indrømme.
Published with Blogger-droid v1.7.4

tirsdag den 25. oktober 2011

Ledighedsdag nr. 7

http://www.aktuel-undervisning.dk/
Det er noget sært noget, det med at være ledig. Ud over det irriterende ved ikke helt at vide hvilken retning man skal gå i, bliver man også drevet rundt i manegen af diverse myndigheder, som forventer absolut lydighed i retur for en eller anden økonomisk ydelse. Det er vel i grunden helt i orden at man skal kunne dokumenterer sit behov for hjælp og sin villighed til at forsøge at bringe det behov til ophør. Dog kan man kan også gå for vidt. Her til aften har jeg forsøgt at udfylde et skema til kommunen. Det har kostet mig flere timer, over 20 sider printerpapir med tilhørende blæk, rent detektivarbejde i jagten på diverse dokumenter, opgørelser og bevillinger, og jeg er stadig usikker på om jeg har det hele. Jeg tror nok at jeg er nogenlunde færdig med at sammensætte en ganske anseelig bunke papirer, som for de flestes vedkommende findes digitalt, og sikkert lige om lidt igen digitaliseres på kommunen. Det virker ikke helt smart, og jeg føler mig stadig ikke sikker nok på min bunke, til bare at afleverer den i postkassen, men er tvunget til at tage fri fra mit meget fine straks-igang-kursus (mere herom senere),  for at tale med de flinke medarbejdere på Borgerservice, og sikre mig at alt er indleveret rettidigt. Man vil jo nødig skyde sig selv i foden og gå glip af de ydelser, som man nu engang er berettiget til.

Faktisk er jeg lidt overrasket over det overblik, som jeg forventes at have over alle dele af min økonomi. Jeg går altså ikke lige og husker på hvilket beløb jeg modtager i boligstøtte, eller hvor meget min kvartalsvist opkrævede varmeregning beløber sig til på månedsbasis. Det har jeg nu undersøgt, dokumenteret og rapporteret til kommunen, men jeg kan altså stadig ikke huske tallene på stående fod. Kan andre mennesker mon det, eller lader vi bare som om alle sammen, fordi det føles pinligt at være så uvidende om sin egen situation? Du skal ikke svare, men måske bare lagre denne information, og bruge den til at stive dit eget selvbillede af, hvis du komme i en situation tilsvarende min en dag. Det håber jeg i øvrigt ikke for dig.

Da jeg for en uge siden troppede op på Jobcenteret for at meddele dem min ledighed, blev jeg modtaget vældig pænt. Der var ikke noget at brokke sig over på den konto. En af de øvelser, som man som ledig skal gennemgå, i hvert fald i min kommune, er at deltage i et straks-igang-kursus. Det skal i sagens natur iværksættes nærmest øjeblikkeligt, og jeg skulle da også stille den følgende mandag på Aktuel Undervisning APs i Slagelse, for at påbegynde et 4 ugers kursus. Målet er naturligvis at få mig ud af ledigheden, et mål som Jobcenteret og jeg i høj grad deler. Et delmål, betroede damen på Jobcenteret mig, er at undersøge, om jeg er i stand til at møde og deltage i aktiviteterne i tilfredsstillende udstrækning. En viden, som man jo måske kunne have erhvervet sig ved at ringe til løn- og personaleafdelingen i kommunen, som i flere år har haft mig på stald, men det ville næsten være lidt for let.

Jeg startede på kurset i går, og kunne hurtigt konstaterer at vi ikke alle 15 havde helt samme forudsætninger. Faktisk er jeg den eneste, som skal straks igang. De fleste andre har været ledige i op imod 30 uger, og har selvfølgelig en helt anden indfaldsvinkel til ledigheden og de medfølgende initiativer fra myndighedernes side, end jeg. Der er så mange undtagelser for mig i forhold til de andre deltagere, at jeg har droppet at huske på dem, og i stedet sætter min lid til de personlige samtaler, som er et vigtigt element på kurset. Det er i det hele taget temmelig frustrerende at være på det kursus. Den første dag gik i grove træk med at afstemme forventninger og lærer hinanden lidt at kende. Det er naturligvis fint at spørge deltagerne om deres forventninger, men hvis der ikke fra kursusudbyderens side er planlagt et indhold, er det godt nok svært at vide hvad man skal forvente. Da vi i fællesskab havde famlet os frem til en sky af forventninger, og den søde underviser bekendtgjorde at nu kunne hun bedre sammensætte et kursus til os, måtte jeg altså bryde ind i den kreative proces. Det er da ikke rimeligt at planlægge et kursus ud fra hvad deltagerne på stående fod har fantasi til at forestille sig. Der må da sidde nogle mennesker med et kvalificeret overblik, som har et mål med kurset og har sammensat et program, som vil berige deltagerne ud over deres egen forestillingsevne. Var det ikke ideen at vi skulle bringes videre fra det hvor vi nu hver især er strandet, eller er jeg helt forkert på den? Jeg forventer altså lidt mere. Resultatet af mit nødråb udeblev da heller ikke længe, for her til morgen blev der uddelt et program over kurset. Foreløbig er der fyldt indhold ind i 3 af 4 dage i denne uge. Resten af felterne står åbne endnu. Hmmm... Jeg er sikker på at dette kursus vil komme til at fylde på bloggen i den kommende tid. Spændende, som Niels Hausgaard ville have sagt!

søndag den 23. oktober 2011

Blogdogme


Jeg har efterhånden læst med på rigtig mange blogs, og set rigtig mange bud på design og opsætning. Nogle blogs er enkle og lette at læse, medens andre er fyldt med alt muligt krims-krams og det kan være svært at finde det, som man egentlig gerne vil læse. Ud fra egne erfaringer og observationer har jeg nu formuleret et blogdogme, efter hvilket jeg vil forsøge at indrette mine blogs. 

Det er ikke et forsøg på at fortælle dig, eller andre, hvordan du skal blogge, men kun tænkt som et eksempel på nogle regler inden for hvilke en blog kan skrives på en læsevenlig måde. Selve indholdet er helt op til den enkelte, og derfor slet ikke nævnt i mit dogme. Jeg skriver selv flere blogs, og dogmet er indrettet, så det dækker dem alle.

Du er meget velkommen til at spæde til med dine ideer og tanker. Jeg tror at der er meget at hente i dialogen. Vi vil jo alle sammen gerne have læsere på vores blog, så hvorfor ikke lytte til hinandens feedback. 

Du kan også fortælle hvad du bestemt ikke bryder dig om. Hvad skal der til for at du springer en blog over og slet ikke læser med? Jeg dropper for eksempel gerne blogs med hvid skrift på sort eller med en meget kreativ skrifttype. 

mandag den 17. oktober 2011

Efterår på Frølunde Fed

Esther og Godwin på Frølunde Fed
Det er ikke så tit vi gør det, og det er i virkeligheden en skam, for der er virkelig skønt ved vandet. Søndagens fantastiske vejr blev nydt hos Bulder og Ruth på Frølunde Fed. Ungerne nød en tur på stranden, og jeg nød synet.

Godwin fandt en død sæl i tanget, og Esther kæmpede med at bevæge sig i flyverdragt og støvler i det bløde sand. Vi har med andre ord genereret endnu et hold dejligt barndomsminde. Dem samler vi på.

Published with Blogger-droid v1.7.4

søndag den 16. oktober 2011

Løftebrud og mængdelære


http://www.matema10k.dk/index.php?id=768

Nu har jeg igen lagt øre til en journalist, som forsøger at fastholde en politiker på de løfter, som hans parti afgav i valgkampen. Den i øvrigt meget sympatisk udseende unge mand forklarede venligt journalisten at partiet ikke er løbet fra sine løfter, men i stedet har indgået nødvendige kompromisser i regeringssamarbejdet. Det er han bestemt ikke den første politiker, som har sagt efter valget. Faktisk er det meget trættende at lægge øre til journalister, politikere, interesseorganisationer og almindelige mennesker, som siger det samme.

Jeg er helt med på at man skal holde hvad man lover, og det er jeg helt sikker på at de fleste politikere også mener. Dog bliver man nød til at betragte tingen i deres rette sammenhæng. Når en politiker for eksempel i en valgkamp siger:" Vi vil afskaffe topskatten!", så skal det nok forstås ud fra en præmis om at det vil de gøre, hvis de fik ubegrænset magt over hele nationen. Det gør de heldigvis ikke, og uanset hvilken blok man hepper på, så har vi alle nok god grund til at glæde os over netop dette. Hvad politikeren i virkeligheden mener er nok at hvis de får magt til det, så vil de afskaffe topskatten. Eller de vil arbejde på at afskaffe topskatten. Det kan altså ikke med rimelighed kaldes løftebrud, hvis de ikke får held til projektet, så længe de har arbejdet på det med det udgangspunkt, som de fremlagde under valgkampen.

Og nu til mængdelære, som er en disciplin i matematikundervisningen, som jeg personligt ikke fandt særlig anvendelig, da jeg gik i skole. Nu ser jeg pludselig fidusen. Hvis vi betrageter partierne valgløfter som elementer i hver sin mængde, og lægger mængderne sammen i et regeringsgrundlag, så kan vi altså ikke forvente at regeringen vil gennemføre foreningsmængden af løfterne. I virkeligheden kan vi kun forvente at de gennemføre fællesmængden, som jo tydeligvis er betragtelig mindre. Det er urimeligt at gå til snart det ene snart det andet parti, og påpege at de ikke har gennemført dette eller hint, hvis det ikke befinder sig i fællesmængden af valgløfter, også kaldet regeringsgrundlaget. Alt hvad der ligger uden for fællesmængden er indsatsområder, som partierne kan forsøge at overtale andre til at være med på. Det kan da ikke være så svært at forstå!

Slut med løftebruds-retorik. Kom ind på banen med mængdelære. Vi vil hellere høre om alt det, som skal ske, frem for alt det, som stadig ikke er flyttet ind i fællesmængden, og således blevet ophøjet til politisk realitet.

fredag den 14. oktober 2011

Efterårsferiekataloget

Så er Godwin igen i Kvicklys katalog. Denne gang kan det være lidt svært at genkende ham, for de har valgt et foto, hvor han kigger ned.

Han er ikke selv helt tilfreds, men det er nok fordi han så alle billederne på dagen, og der var faktisk rigtig mange gode, hvor han fik lov til at at smile og se op. Ganske ofte bliver han bedt om at se cool ud, og det er der ikke mange smil i.

Jeg synes at det er utroligt at han er blevet så lang. Han er efterhånden ret høj, og har da også overhalet de første (mindste) af mine voksne venner. Snart bliver det min tur, men der er nok alligevel et par år til endnu.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...