tirsdag den 25. oktober 2011

Ledighedsdag nr. 7

http://www.aktuel-undervisning.dk/
Det er noget sært noget, det med at være ledig. Ud over det irriterende ved ikke helt at vide hvilken retning man skal gå i, bliver man også drevet rundt i manegen af diverse myndigheder, som forventer absolut lydighed i retur for en eller anden økonomisk ydelse. Det er vel i grunden helt i orden at man skal kunne dokumenterer sit behov for hjælp og sin villighed til at forsøge at bringe det behov til ophør. Dog kan man kan også gå for vidt. Her til aften har jeg forsøgt at udfylde et skema til kommunen. Det har kostet mig flere timer, over 20 sider printerpapir med tilhørende blæk, rent detektivarbejde i jagten på diverse dokumenter, opgørelser og bevillinger, og jeg er stadig usikker på om jeg har det hele. Jeg tror nok at jeg er nogenlunde færdig med at sammensætte en ganske anseelig bunke papirer, som for de flestes vedkommende findes digitalt, og sikkert lige om lidt igen digitaliseres på kommunen. Det virker ikke helt smart, og jeg føler mig stadig ikke sikker nok på min bunke, til bare at afleverer den i postkassen, men er tvunget til at tage fri fra mit meget fine straks-igang-kursus (mere herom senere),  for at tale med de flinke medarbejdere på Borgerservice, og sikre mig at alt er indleveret rettidigt. Man vil jo nødig skyde sig selv i foden og gå glip af de ydelser, som man nu engang er berettiget til.

Faktisk er jeg lidt overrasket over det overblik, som jeg forventes at have over alle dele af min økonomi. Jeg går altså ikke lige og husker på hvilket beløb jeg modtager i boligstøtte, eller hvor meget min kvartalsvist opkrævede varmeregning beløber sig til på månedsbasis. Det har jeg nu undersøgt, dokumenteret og rapporteret til kommunen, men jeg kan altså stadig ikke huske tallene på stående fod. Kan andre mennesker mon det, eller lader vi bare som om alle sammen, fordi det føles pinligt at være så uvidende om sin egen situation? Du skal ikke svare, men måske bare lagre denne information, og bruge den til at stive dit eget selvbillede af, hvis du komme i en situation tilsvarende min en dag. Det håber jeg i øvrigt ikke for dig.

Da jeg for en uge siden troppede op på Jobcenteret for at meddele dem min ledighed, blev jeg modtaget vældig pænt. Der var ikke noget at brokke sig over på den konto. En af de øvelser, som man som ledig skal gennemgå, i hvert fald i min kommune, er at deltage i et straks-igang-kursus. Det skal i sagens natur iværksættes nærmest øjeblikkeligt, og jeg skulle da også stille den følgende mandag på Aktuel Undervisning APs i Slagelse, for at påbegynde et 4 ugers kursus. Målet er naturligvis at få mig ud af ledigheden, et mål som Jobcenteret og jeg i høj grad deler. Et delmål, betroede damen på Jobcenteret mig, er at undersøge, om jeg er i stand til at møde og deltage i aktiviteterne i tilfredsstillende udstrækning. En viden, som man jo måske kunne have erhvervet sig ved at ringe til løn- og personaleafdelingen i kommunen, som i flere år har haft mig på stald, men det ville næsten være lidt for let.

Jeg startede på kurset i går, og kunne hurtigt konstaterer at vi ikke alle 15 havde helt samme forudsætninger. Faktisk er jeg den eneste, som skal straks igang. De fleste andre har været ledige i op imod 30 uger, og har selvfølgelig en helt anden indfaldsvinkel til ledigheden og de medfølgende initiativer fra myndighedernes side, end jeg. Der er så mange undtagelser for mig i forhold til de andre deltagere, at jeg har droppet at huske på dem, og i stedet sætter min lid til de personlige samtaler, som er et vigtigt element på kurset. Det er i det hele taget temmelig frustrerende at være på det kursus. Den første dag gik i grove træk med at afstemme forventninger og lærer hinanden lidt at kende. Det er naturligvis fint at spørge deltagerne om deres forventninger, men hvis der ikke fra kursusudbyderens side er planlagt et indhold, er det godt nok svært at vide hvad man skal forvente. Da vi i fællesskab havde famlet os frem til en sky af forventninger, og den søde underviser bekendtgjorde at nu kunne hun bedre sammensætte et kursus til os, måtte jeg altså bryde ind i den kreative proces. Det er da ikke rimeligt at planlægge et kursus ud fra hvad deltagerne på stående fod har fantasi til at forestille sig. Der må da sidde nogle mennesker med et kvalificeret overblik, som har et mål med kurset og har sammensat et program, som vil berige deltagerne ud over deres egen forestillingsevne. Var det ikke ideen at vi skulle bringes videre fra det hvor vi nu hver især er strandet, eller er jeg helt forkert på den? Jeg forventer altså lidt mere. Resultatet af mit nødråb udeblev da heller ikke længe, for her til morgen blev der uddelt et program over kurset. Foreløbig er der fyldt indhold ind i 3 af 4 dage i denne uge. Resten af felterne står åbne endnu. Hmmm... Jeg er sikker på at dette kursus vil komme til at fylde på bloggen i den kommende tid. Spændende, som Niels Hausgaard ville have sagt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...