tirsdag den 7. februar 2012

Se man det?!!!

Fuglius og Fuglia
Vi har fået en ny undulat. Allerede nu hører man hvor langsomt og uinteressant mit liv er for tiden. Hvis en ny undulat kan få plads på forsiden, kan der ikke være meget andet på programmet, tænker du nok. Og jeg med dig. Jeg lever i en osteklokke med min helt egen form for travlhed på indersiden medens verdens helt almindelige travlhed udspiller sig på ydersiden. Her hjemme kan ting som vasketøj, afhentning af bøger på biblioteket, opdatering af diverse elektroniske medier og fodring af havens vilde fugle fylde min kalender og forsage sin egen form for stress. Ude i virkeligheden, som jeg stadig lejlighedsvis besøger, er det ting som job, skole, trafik og familielogistik, som stresser. Det er svært at måle sig med i min ledighed.

Trods alle udsigter til ikke at få et job foreløbig, har jeg rigeligt at tage mig til hele tiden. Faktisk er det svært at finde tid til at sidde og hænge i sofaen, drikke mig fuld på byens bænke, indkøbe grimt tøj med alt for larmende mønstre eller at handle i Aldi. Jeg ligner faktisk bare mig selv i min almindelige lidt kedelige garderobe; jeg bruger en del tid på at læse og skrive, nu uden at formidle det til elever i folkeskolen; og jeg handler lige hvor jeg vil, og helst ikke i Aldi (med undtagelse af bleer, som med fordel kan købes netop der.).


Jeg er ved at være klar med de sidste detaljer i min kolonihavebog, og vi er nu begyndt at tale om en udgivelsesdato. Jeg skal nok sige til, når det ligger fast. Jeg glæder mig til at afslutte projektet, og gruer samtidig for en tid uden projekter. Heldigvis har Ghana-udvalget bedt mig om at se på noget inspirations-materiale til kirkerne, så jeg har noget nyt og spændende at tage fat på. Det glæder jeg mig faktisk til. Jeg har besluttet mig for ikke at tage hul på det, før bogen er i skabet.

Og nu tilbage til fuglen, for det er faktisk ikke det eneste, som jeg købte forleden. Planen var at køre til Ringsted og købe en makker til Fugl, som nu har boet hos os i nogle måneder, og dermed har gjort sig fortjent til en kæreste. Det er nu tydeligt at Fugl er en han, og derfor ville det være sjovt med en hun-fugl også. Jeg drog derfor afsted i bidende kulde mod dyre-bixen, hvor den første fugl kommer fra. Hurtigt fandt jeg en ny fugl, som formodes at være en hun. Den blev indfanget, sat i en lille æske, og på grund af den bidende kulde blev æsken pakket ind i aviser. Ned i tasken kom fuglen, og så videre i teksten for mig. Jeg havde også et andet ærinde i byen, så jeg trillede over til Føtex for at købe en iPad. Sådan en har jeg længe ønsket mig, og jeg har overvejet både op og ned og frem og tilbage. Nu skulle det være, og jeg var så klar, at jeg naivt forestillede mig at det kunne foregå lidt lige som når jeg køber alt muligt andet: ind i butikken; finde varen, hen til kassen, og hjem igen. Der tog jeg fejl. I dagens anledning, eller måske mest på grund af vejret, måtte jeg tage fuglen med mig ind i Føtex. Det var let at forvisse sig om at den havde det godt, eller i hvert fald stadig var i live, for hver gang jeg kom til at skubbe til tasken, skræppede dyret op, så det kunne høres langt væk. En dame i butikken gjorde mig venligt opmærksom på at min telefon ringede. "Nej, det er ikke min telefon, det er bare en undulat i min taske!" forsøgte jeg. Hun så bare uforstående på mig og stak mig et af de der overbærende smil, som i virkeligheden betyder: "Du aner jo ikke hvad du taler om!", men det gjorde jeg altså... I Føtex kan man ikke bare sælge en iPad uden omsvøb. Man skal igennem en rituel stammedans af spørgsmål, svar, skemaer, boner osv. Først efter 3 ring på klokken dukkede en ung mand op for at ekspederer. Han bekendtgjorde med det samme at han ikke havde den store viden om iPad, men at der snart ville møde en ekspert ind. I lyset af fuglen i tasken valgte jeg ikke at afvente eksperten, og foreslog at vi skred til en hurtig handel. Han fandt det ønskede produkt, påbegyndte selve salget, som viste sig at kræve en kuglepen, som han ikke havde. Endnu en tur på lageret løste det problem. Nu kom skemaet frem. Navn, alder, skostørrelse.... alt blev noteret med meget sirlig skråskrift, næsten læseligt, for blot senere at konstaterer at filtpen ikke egner sig til gennemslagspapir. Det kunne jeg godt have fortalt manden! Hvorfor skriver man i hånden i en elektronik-afdeling? Løsningen var at udfyld alle kopier i hånden, super smart. Fuglen skræppede lejlighedsvis i tasken, så jeg ikke behøvede at være urolig for den. Jeg betalte og manden ville sætte prikken over i-et ved at hæfte skemaer og bon sammen. Dog var klipsemaskinen løbet tør for klips. Endnu en tur på lageret og retur med klips, som han ikke helt vidste hvordan man skulle sætte i. Jeg så til fuglen medens han fumlede med klipsene, og efter et par mislykkede forsøg lykkedes det af hæfte det hele sammen. Fugl, iPad og jeg kunne nu forlade butikken som en lykkelig familie.

Vel hjemme kom fugl på plads hos fugl, og for at at kunne holde lidt styr på hvem vi taler om, har jeg nu givet dem nye navne. Fugl hedder nu Fuglius og damen hedder Fuglia. Smart ikke? Måske ikke, men i mangel af bedre...

Jeg har også taget min nye iPad i brug. Det tog en krig at indlæse musik og billeder, men så var jeg også klar til at lærer den at kende. For en, som ikke har øvet sig med en iPhone, er det jo en ny verden. Det skal jeg nok få styr på, selv om det kommer til at tage lidt tid.

I denne uge vil jeg bruge tiden på at tæmme både Fuglia og iPad. Det bliver endnu en travl uge i Ledigland, kan jeg mærke allerede.

2 kommentarer:

  1. Tillykke med din nye Undulat. Håber du får tid til at nyde fuglene.
    Noget af en oplevelse at købe den iPad.Dårlig servise i forretningen.
    Tak for dit indlæg, som jeg morede mig lidt over.
    Godt du fik fuglen levende hjem.
    Ha` en god dag.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tak både fuglen og min nye iPad kom godt hjem. Jeg hygger mig med begge dele. Min datter synes dog at fuglene larmer lige lovlig meget!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...