tirsdag den 20. marts 2012

Godwin 14 år

Godwin har fødselesldag
og det har han jo
og det er i dag.
Godwin har fødselsdag
og det har han jo i dag!

Hvor vildt at tænke på at min lille dreng nu er 14 år! Nu kunne jeg jo skrive et eller andet forblommet om hvordan tiden flyver og årene bare komme og går, men helt ærligt, så har jeg somme tider bare lyst til at få de sidste år af drengens barndom til at flyve afsted, og gerne hen over hovedet på mig. Sådan en rigtig pubertetsramt teenager kan være lidt af en prøvelse at leve sammen med. Heldigvis kender jeg ham godt nok til at vide at der gemmer sig en masse godt inde bage den lidt vrisne og forurettede facade, som nu holdes op som et skjold imod verden. Jeg håber at der foregår en seriøs ombygning til det bedre inde i knolden på drengen, og jeg ser frem til den dag, hvor vi kan holde housewarming i hans veletablerede og positive jeg! Ind til da vil jeg forsøge at elske ham for den han er, og håbe på at det snart vil begynde at skinne igennem igen.

Tillykke store dreng! 

fredag den 9. marts 2012

Godwin "the Amarican way"

Fik du øje på ham? Lige for tiden leger vi "Find Holger" med vores reklamer. Esther leder efter Godwin, og ganske ofte finder hun ham. Således også i denne uge.

Vi er inde i en stime, men den er snart forbi, og så går der nok et par uger før I ser ham i Kvicklys kataloger igen.

Jeg har lavet en samling af billeder med ungerne på pinterest. Du kan se dem alle sammen her. Det kræver ikke login at kigge. God fornøjelse.

søndag den 4. marts 2012

Min nye bog er på gaden/nettet


I dag udkommer min nye bog Kolonihaver for novicer - en introduktion til kolonihavelivetJeg er naturligvis meget spændt på hvordan den vil blive modtaget.


Den udgives som e-bog på forlaget Snappy Dog, og kan købes på forlagets hjemmeside.


Stor tak til alle de fotografer, som har bidraget med billeder til udgivelsen. 

fredag den 2. marts 2012

2 x Godwin


Jeg bringer her de seneste 2 ugers udgaver af Godwin ifølge Kvickly. Han bryder sig ikke om at jeg skriver om ham og viser billeder af ham på bloggen, men disse her kan han vist ikke helt slippe uden om.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...