torsdag den 26. juli 2012

Udflugt til Knuthenborg Safaripark

Esther og Christian ser på dyr gennem taget af bilen
Esther og Christian klapper æsler
Vi holder sommerferie i Danmark, og bruger dagene på udflugter og aktiviteter sammen. I dag gik turen til Knuthenborg Safaripark sammen med Kirstine og Christian. Det var en lang køretur i god varme, men ungerne tog det pænt og vi havde en dejlig dag sammen. Især var det et stort hit for ungerne at stikke hovederne ud af tagvinduet og se på dyr i de området, hvor det er tilladt.

Tak for en dejlig tur. Vi glæder os til at se jer igen!

fredag den 20. juli 2012

Slut med vuggestue

Esther og Kirsten
Min "lille" pige har i dag haft sidste dag i vuggestuen. Efter ferien skal hun begynde i Holdberghavens Børnehave på Mælkebøtten. Hun glæder sig helt enormt, og er vist også helt klar til alle de nye udfordringer, som de har at byde på.

Vi har været utrolig glade for Holdberghavens Vuggestue. Vi har altid mødt positive og engagerede voksne, som har haft øje for Esthers behov og personlighed, og som også har taget godt imod resten af familien. 

Tusind tak for rigtig mange gode dage og spændende oplevelser. Vi glæder os til at komme på besøg i ny og næ!
Published with Blogger-droid v2.0.2

tirsdag den 17. juli 2012

Sommer-observationer fra en burgerbar

Over for os sidder en weekend-viking, en kvartals-pirat, en middelalder-wannabe og en aspirant, som foreløbig kun har skaffet sig fedtet hår og uplejet skæg. De spiser fastfood erhvervet med mastercard og indtaget til tonerne af alt for høj popmusik. Det er i sandhed en kulturel oplevelse at spise på Burger King!

Published with Blogger-droid v2.0.2

søndag den 15. juli 2012

Sommervisit hos Momse/Olde-Esther


Lille Esther og Olde-Esther
Lille Esther og Olde-Esther
 Lørdagens sommerudflugt gik til Virum for at besøge Momse. Vejret var mildt og overskyet, så vi travede en lille tur med 2 x Esther i kørestolen. Det er dejligt at se hvordan de to hygger sig sammen, og vi nyder alle sammen vores besøg på Solgården. Vi kommer snart igen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...