mandag den 29. oktober 2012

Kommentar - Ja-tak!

Jeg holder af min næsten daglige tur rundt i Blogland, og jeg kvitterer for hyggelige, informative eller spændende indlæg med en kommentar i ny og næ. Jeg har i den forbindelse gjort en observation, som jeg har undret mig lidt over. Især fordi jeg kan fornemme at jeg med mine blogs er havnet i en lidt kedelig kategori.

Det ser ud som om der findes to forskellige typer af blogs, når det kommer til kommentarer; dem man kommenterer og dem man ikke kommenterer. Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvorfor de enkelte blogs befinder sig i den ene eller anden kategori, men jeg kan se at nogle indlæg høster stor respons, medens andre lige så gode indlæg på en anden blog ingen respons modtager. Måske er der lidt mode i det, og måske skyldes det at nogle blogs har flere læsere end andre, selv om det ikke alene forklarer fænomenet. Det virker som om en kommentar tiltrækker den næste.

Jeg synes at det er ærgerligt at se at en blog har massere af besøg, men kun meget få kommentarer. Det ville være så skønt med mere interaktion, og jeg vil lade dette være mig selv en lærestreg, og i fremtiden forsøge at være en mere ihærdig kommentator. Jeg håber at andre vil tage udfordringen op og også give lidt mere respons på det, som de læser, også her hos mig.

Måske vil jeg en gang i fremtiden stå med et problem i samme omfang som den lille mand på billedet, som jeg har lånt på en tysk blog. Lige nu har jeg ikke noget problem med at holde styr på respons på min blog. Lad os se om det ændrer sig lidt fremover.

5 kommentarer:

  1. Jeg kom lige forbi.
    Tak for dit indlæg.
    Der er desværre hos mange hvor man skal skrive en kode. Der kan jeg ikke skrive nogen kommentar. Måske andre har samme problem. Det KAN være et af grundene til, at ikke alle får nogen kommentar.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Tak for din kommentar. Jeg har forsøgt at slå alt det kode-halløj fra, men det har det med at vende tilbage, når systemet opdateres. Det skal ikke være besværligt at kommenterer. Det er jo meningen at vi skal hygge os med bloggeriet. Jeg skriver ikke indlægget for at brokke mig, men bare i undren og i et forsøg på at komme med på noderne. Når det er sagt vil jeg da gerne indrømme at netop denne blog nok ikke er spændende foråret mange i forhold til min haveblogs www.havenr18.blogspot.com, som plejer at får langt flere besøg.
      Mvh
      Rikke

      Slet
  2. Hej Rikke
    Jeg har erfaret, at jo mere man kommenterer, jo flere kommentarer får man. Det er hårdt slid til at begynde med, men til sidst hjælper det. Jeg har kommenteret rigtig meget på mange blogge også på din, men først nu kommer der kommentarer fra dig, og så får du kommentarer igen fra mig :) Som min ældste søn vil sige: det er sådan det virker. Du er jo også på min blogrulle og har været det i laaaang tid, men da der aldrig var respons, så tænkte jeg, at så kunne det også være lige meget. Sorry.
    Men vi må jo nok sige, at vi er blevet en lille klike her, som er søde til at kommentere hos hinanden. Mange af dem var på besøg hos mig d. 19.5. næste år er det muligt at komme med på blogbesøg både d. 25. maj og den 29. juni. Det er meget hyggeligt, det skulle du prøve.
    Jeg vil gerne lægge et link på dit kort, men ved ikke helt, hvordan jeg lægger et link til et billede.
    Jeg håber, du snart får flere kommentarer.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  3. åh, hvor er det herligt med efterår - og et genkig med di nblog, som jeg slet ikk ehar set det sidset halve år _ kom lige i tanker om det - og det er jo en fin lejlighed at kommentere med noget muligvis helt irrelevant... Kære Rikke og børn - jeg har årskort til noget så finkulturelt som Arken i år og frem til september - har I ikke lyst til at smutte en tur med - indtil januar er der en fin udstilling af indisk kunst, som ungerne også kan have glæde af? Længe siden vi har set hinanden knus til jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Tak for din hilsen. Skriver du ikke en helt almindelig gammeldaws mail, så finder vi på noget. Jeg vil rigtig gerne se jer, og Arken lyder som et spændende sted.
      Kærligst
      Rikke

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...