tirsdag den 31. december 2013

Endelig havelåge

Havelågen
Et af feriens projekter en nu næsten færdigt. Lige nu afventer jeg dog at min nye skruemaskine lader op til at skrue det sidste beslag på. Jeg har alt for længe haft planer om at sætte en låge op, og faktisk har lågen i en lang periode stået i hullet, støttet af et par jernspyd. I dag tog jeg mig sammen. Vejret var fantastisk fint til at være ude, og jeg ville gerne bruge min nye maskine. Derfor drog jeg til jem&fix, hvor man øjensynligt have savnet mig. Jeg fik i hver fald en meget venlig betjening, og lovede at komme igen til foråret, når der skal købes ind til kolonihaven. Det blev dog lidt før, for jeg måtte tilbage for at købe en muggert...

Det var slet ikke let af banke stolpefødderne i jorden, men til alt held ko min meget flinke nabo forbi, og tilbød mig at låne en større hammer. Faktisk blev han så grebet af projektet, at han selv bankede beslagene i jorden. Jeg siger tusind tak. Det ville have taget mig en evighed og kostet enorme mængder af kræfter. Efterfølgende var det nogenlunde lige til at skrue beslag på lågen og sætte den op. Desværre lader skruemaskinen utroligt langsomt op, så nu når vi vist ikke mere i dag. Det ville ellers have været skønt at få det færdigt, så måske ordner jeg lige det sidste i aften, hvor man jo ikke har så meget andet at tage sig til i ventetiden (!!!).

Jeg ønsker dig et godt nytår, og håber at det vil bringe dig megen glæde og gode oplevelser.

mandag den 16. december 2013

Velkommen til Team IHIALAs Geo-blog

Esther med vores første cach
I aften går min nyeste blog i luften. Det drejer sig om  Team IHIALAs Geo-blog, som er dedikeret til indlæg om vores hobby; geocaching. Jeg har længe blogget om haverne, og ved af erfaring, at det er sjovest at læse blogs, som holder sig til ét emne, og ikke blander alt for mange ting sammen. Derfor har jeg oprettet den nye blog.

Hvis du interesserer dig for geocaching, eller bare er nysgerrig efter hvad det er vi går og sysler med, er du meget velkommen til at kigge forbi. Hvis du er fuldstændig ligeglad, skal du ikke ulejlige dig.

Jeg kan allerede nu forudse, at det godt kunne blive en smule nørdet på Team IHIALAs Geo-blog.

PS. Jeg lover ikke at du helt slipper for geocaching på denne blog i fremtiden, men det vil sikkert ikke fylde ret meget, når siden aflastes af den nye blog.

fredag den 6. december 2013

lørdag den 30. november 2013

Geocaching - vores nye hobby

For tiden går vi amok med geocaching. Når vi kan se vores snit til det, går Esther og jeg på jagt efter små bøtter med dimser i. En lidt underlig og nørdet hobby. Det er ikke fordi vi har fundet hundredevis, sådan som andre geocachere kan prale af, men jeg er blevet grebet af nørderiet, og er gået i krig med "travel-bugs" og vores egne caches.

Jeg havde ikke fundet ret mange caches, før jeg fik lyst til at lægge en ud selv. Indledningsvis havde jeg en idé om at den skulle gøre opmærksom på arbejdet på Father´s Home, men det viste sig at være imod retningslinjerne for legen, så den blev konverteret til en helt almindelig cach. Så var der problemer med placeringen. Som almindeligt medlem kan det være lidt svært at gennemskue hvor andre har lagt premium-caches, så jeg måtte flytte lidt og rette det hele til, så det passede med den nye lokation. Til sidst lykkedes det, og min første cach blev offentliggjort. Det skete der dog ikke det helt vilde ved, og først efter 5 dage tikkede en sms-melding ind og fortalte, at cachen var blevet fundet. Jeg blev faktisk overraskende glad, for det er ekstra sjovt at lege, når man oplever at andre også leger med. Da jeg så også blev tildelt "favorit point" blev jeg da ekstra glad. Nu er den blevet fundet et par gange, og jeg glæder mig over hver en melding.

Min første cache IHIALA #1

tirsdag den 12. november 2013

Fotograf-billede

Ungerne har været hos fotografen, sådan en rigtig professionel en af slagsen. Jeg havde vundet en lille konkurrence på Facebook om gratis fotografering i efterårsferien, og det skulle selvfølgelig afprøves. Man forpligtede sig ikke til at købe noget, og fik ungerne fotograferet gratis.

Jeg ville så gerne have billeder af ungerne sammen, for det er netop i disse år særlig tydeligt hvor stor aldersforskel der er på dem. Det var umuligt at fotograferer dem stående, så man kunne sammenligne højden, men det fremgår vist også tydeligt nok alligevel. Her er resultatet af anstrengelserne. Jeg er rigtig godt tilfreds. Især med ungerne.

lørdag den 19. oktober 2013

Efterårsferie med Familien Obasi

Vi holder staycation; ferie hjemme. Det er utrolig trendy og lige noget for os. Godwin vil gerne hjem, når han har ferie fra efterskolen, og Esther hygger sig ved hjemmehygge. Selv er jeg glad for mere tid til at indhente alt det, som trænger til at blive ordnet. Derfor nyder vi alle 3 at være hjemme. Det betyder dog ikke at vi faktisk er her hjemme hele tiden. Vi indledte efterårsferien med en tom kalender, men det varede ikke længe før aftalerne begyndte at indtage dagene, og vi har hygget os med både familie, venner og haver.
Esther i kolonihaven

mandag den 12. august 2013

Godwin på efterskole

Godwin på Sorø Gymnastikefterskole
Så kom drengen endelig afsted på efterskole, og jeg glæder mig på hans vegne. Det var en rigtig fin velkomstdag, og han kom godt i orden på sit værelse, som han deler med 2 andre drenge. Jeg vinkede farvel til en glad og spændt dreng, og jeg regner ikke med at høre fra ham før på fredag, hvor jeg kigger forbi med computeren og hvad jeg ellers finder på.

Det kan godt være at drengen er spændt, men han er ikke den eneste, for jeg går og spekulerer på hvordan det mon går ham. Det lyder lidt som om jeg bekymrer mig om mit lille puds, men i virkeligheden er jeg bare en lille smule usikker på hvordan min store knægt håndterer alle omvæltningerne og de nye rammer og mennesker på efterskolen. Så længe jeg ikke hører fra ham er det at betragte som godt nyt.

tirsdag den 23. juli 2013

Sommerstævne på instagram

Vi hygger os på stævnet, og hvis du har lyst til at se stemningsbilleder her fra, er du velkommen til at kigge med på instagram. Mit profilnavn er ihiala, og det koster ikke noget at kigge med. Du kommer let ind ved at klikke på det blå ikon i siden af denne blog. 

søndag den 21. juli 2013

Sommerstævne 2013, Efterskolen Lindenborg

Så er årets store camping-event igang. Bilen blev pakket ind og ud, teltet slået op, vasketøjet hængt til tørre og ungerne registreret til hvert sit program. Med andre ord er vi ankommet og installeret på sommerstævne. 

Jeg var faktisk meget i tvivl om jeg ville med, men nu hvor vi er landet, er jeg glad for at vi tog afsted. Vi er på Lindenborg for første gang, og pladsen er stadig temmelig uoverskuelig. Alligevel er stemningen god, og jeg synes at det tegner til et godt stævne. Årets tema er "Tro bygger bro", og det skal blive spændende at opleve det folde sig ud.

De første to samlinger har fundet sted, og jeg har mødt mange gamle venner. Det er noget af de skønneste ved stævnet. Vi har også budt Francis og Chantal velkommen. Det var godt at se dem igen, og dejligt at møde deres datter Lisa for første gang. 

Lige nu forsøger jeg at putte Esther, som har brugt alle sine kræfter på at danse til enhver form for musik på stævnet, inklusive en gammel frelsersang fremført af seniorkoret fra Roskilde. Lige nu virker hun dog ikke så træt, så måske er det alligevel lidt for tidligt.

Tak for en fin begyndelse på en æra af stævner på Lindenborg. Lige nu ser det rigtig godt ud, og jeg ser frem til en spændende uge. 

Ja, og så ser det ud som om der er wi-fi. Fantastisk, det har jeg længe efterlyst.

onsdag den 10. juli 2013

Fiattens afløser

Vores nye bil
I den forgangne uge har jeg kørt i lånebil, men i dag ringede den flinke bilforhandler og fortalte, at min nye bil kunne afhentes. Ved 3-tiden trillede jeg derfor ind hos Car Point i Pedersborg og hentede min fine nye Seat. Det var en smule antiklimatisk at få den nye, som ikke er nær så flot som lånebilen, men det er altså min, og jeg er ganske godt tilfreds med den. Faktisk er jeg lidt stolt af at køre i "ny" bil, og jeg glæder mig til at tage nogle gode sommerture med ungerne i næste uge, hvor vores fælles ferie for alvor går i gang.

fredag den 5. juli 2013

Farvel du lille grønne

I dag vinker vi farvel til den lille grønne. Esther blev helt vemodig, og begyndte at synge for det om hvor meget vi ville komme til at savne den. Helt så heftige følelser kan jeg ikke selv mønstre, men jeg må da give hende ret i, at den har været os en god bil. Nu er den dog slidt op, og i den grad ikke længere sødygtig, så i dag bytter vi den ud. 

Fiatten
Derfor har vi tømt den for alle vores sager, og det siger ikke så lidt, for vi holder alle af at vide, at det vi lige står og mangler, sikkert ligger i bilen, og at vi derfor roligt kan drage afsted næsten når som helst. Således fandt jeg da også følgende nyttige effekter under oprydningen: 8 røde plastik-pløkke, 2 sprit-markere, 2 flyverdragter og fleece-trøjer til hele familien, et soveposehylster, 7 bøtter med diverse dip fra Burger King, en bøtte med kuglelejefedt, et motorvejskort fra 2005, 5 forskellige slags plantegødning i en pose og 4 altankassebeslag, for bare at nævne det mest oplagte. Ud over at bilen fortæller historien om et rigtig rodehoved, så fortæller den vist også en del om familien i det hele taget. Vi holder af camping, fastfood og haven. Ikke helt ved siden af.

Kassettebånd
Sammen med den lille grønne, siger jeg også farvel til mit aller sidste kassettebånd. Faktisk er det ikke oprindeligt mit, men lige som bilen har det tidligere tilhørt min mormor. Hun må have været den sidste i kongeriget, som valgte en kassetteradio, da hun købte bilen i 2002. I handskerummet lå dette klenodie, som nu også går på pension. Jeg overvejede at spille det på vej til skrot, men besluttede mig til at nøjes med at forevige det her. Når man skal vinke farvel til en teknologisk æra, er det da meget flot at gøre det med Brahms.

Tak for en fin tid hvor den lille grønne har fragtet os og alt vores grej rundt i kongeriget og frem og tilbage mellem skole, børnehave og job.

Hvis jeg er heldig få jeg ny bil allerede i dag; nu må vi se...

mandag den 17. juni 2013

Endelig skolelærer!

I dag har jeg været til den sidste eksamen på min meritlæreruddannelse. Jeg har været oppe i almen didaktik, og jeg kom ud med et 10-tal og en rigtig glad fornemmelse. Forleden var jeg oppe i pædagogik, og fik samme resultat. Nu har jeg fundet min uddannelsesplan frem, og så vidt jeg kan se, er der ikke flere huller. Med andre ord er jeg nu færdiguddannet lærer! Stort tillykke til mig fra mig selv. Ja, jeg er faktisk både stolt, glad og meget lettet over at det gik så fint.

Uddannelsesplan
Om få dage vil mit eksamensbevis dumpe ned i postkassen, og så kan ingen igen komme og kalde mig u-uddannet. Det var i virkeligheden den udtalelse, som fik mig skubbet igang med studiet, da jeg for et par år siden mistede mit job. Nu står jeg ikke længere i farezonen, når der eventuelt skal fyres lærere. Jeg har jo et fint job, som jeg er rigtig glad for, men jeg er ikke blind for at uden eksamen, risikerer jeg at miste det igen. Den fare er nu drevet over, og nu har jeg en langt mere tryg jobsituation. Det føles rigtig godt.

Jeg skrev en kort statusopdatering med den glade nyhed på Facebook, og oplever lige nu en sand storm af lykønskninger. Det er jeg virkelig glad og rørt over. Tusind tak! 

I aften skal jeg fejre bedriften sammen med min mor og ungerne. Vi skal ud og spise. Jeg vil gerne holde en fest senere, men lige nu kræver job og unger lidt ekstra opmærksomhed. Jeg er bange for at jeg har forsømt begge dele lidt. Jeg håber på tilgivelse og lover bod og bedring.

tirsdag den 30. april 2013

Første skoledag (post lockout)

Der var en underlig blandet stemning på mit lærerværelse og på hele skolen i går. Vi var inviteret til morgenbrød klokken 7:30, og det krævede en del morgenlogistik at komme ind i den vante gænge igen. Især var Esther stærkt utilfreds med, at skulle så tidligt i børnehave igen. Selv var jeg tidligt klar, og lidt spændt.

Samtalen blandt kolleger var præget af mismod over regeringens indgreb. Vi er generelt trætte af konflikt, men endnu mere trætte af, at være blevet behandlet så dårligt. Det gælder både mediernes meget ringe behandling af emner, som vi finder vigtige, og regeringens behandling af os, som faggruppe. Det var godt at mødes med kollegerne, og give luft for frustrationerne, og det kommer vi også til at bruge meget tid på fremover. Det var også godt at opleve, at vi nu er i en situation, hvor vi kan gøre noget.

Stemningen omkring arbejdet var overvejende positivt. Vi er faktisk klar til at tage fat, og rigtig mange af os gør det allerede på fuld styrke. Det føles godt, at gøre det, som man er god til, og jeg var glad for at kunne lave planer, som vil bringe mine elever så tæt på deres mål, som muligt. Det er ikke så let at sige til dem, at der er noget, som er tabt, men det er godt at kunne vise dem vejen videre. For en af mine klasse, som skal op til prøve i biologi, var mandagens timer de sidste sammen med mig, inden prøven. Vi havde travlt, og jeg glæder mig over, at se med hvilken iver mange tager fat. En del har stadig ikke fattet alvoren, men det kommer de nok ikke til på denne side af sommerferien under alle selv de mest optimale omstændigheder. For andre klasse glæder det, at jeg har lidt flere lektioner sammen med dem, inden de famøse prøver. Der er lagt en stram plan, og der bliver ikke meget tid til elevmedbestemmelse og demokratiske processer. Det bliver som jeg siger, for der er ikke tid til andet.

Man kan tydeligt mærke på special-eleverne, at de har været uden af gængen. Flere er ivrige efter at arbejde, en del har afskrevet mig mentalt, og nogle starter forfra med at afprøve, om det nu også kan passe, at man skal gøre det, som jeg siger. De har ikke let ved at man giver slip og så samler op igen, og det bliver en svær opgave, at komme igang igen med dem. Heldigvis er de overordnet positive, og det var rigtig godt at se dem igen.

Slaget om fagfordelingen er også gået ind. I øjeblikket planlægger vi det kommende skoleårs fordeling, og det betyder, at mange ønsker særlige klasser, teams, samarbejdspartnere osv. Det er en spændende proces, og man kan let blive lidt presset, og komme til at presse hinanden. Jeg har også mine ønsker, og jeg håber selvfølgelig, at en del af dem kan realiseres. Officielt mødes vi om dette i næste uge, men snakken går allerede lystigt, og intet ligger fast lige nu.

Meldingen har været, at opgaver, som skulle have være løst under lockouten, ikke skal indhentes nu. Vi skal altså ikke arbejde mere, end normalt, og vi skal ikke indhente en masse. Det betyder, at os, som skal have elever op til mundtlig matematik, ikke skal bruge tid på at indhente arbejdet med at lave prøvespørgsmål til dem. Det er spændende, for de kan jo ikke gå til prøve uden. Vores forslag er at indkøbe prøveoplæg. I dag skal vi få ledelsen med på vognen. Jeg håber at det går glat igennem. Der må da være penge i kassen, efter en hel måned uden lønudbetaling til os.

Jeg vil ikke fremover trætte dig med alle disse overvejelser omkring mit job. Dagens lille update er alene skrevet, for at vise, at vi nu er i gang igen, og at der er rigeligt at tage fat på. Jeg kommer ikke til at gå ret meget i haven, og Esther kommer til at gå en hel del i børnehave. Til gengæld komme mine elever til at gå til prøve, og jeg kommer til at gå til eksamen (min egen). Bare jeg når det hele.

mandag den 29. april 2013

Samsung MV900F


Så kom endelig mit nye kamera. Jeg har store forventninger til det. Ikke mindst håber jeg at det kan medvirke til at gøre min haveblog flottere på billedesiden. Lige nu er jeg bare ved at lære alt det nye at kende. Herover ser du for eksempel resultatet af "Stumfilm" og en kraftig beskæring af et selvportræt. Ikke så kønt, men meget sjovt at lave.

En af grundene til at jeg har valgt netop dette kamera, er at det kan sende billederne direkte til mit web-album via WiFi. På den måde kan de uden videre hentes ind på bloggen. Når jeg bliver lidt mere rutineret, tror jeg at det bliver en stor fordel. Lige nu fumler jeg bare rundt, og får lagt alt muligt skrammel på nettet. Jeg må vist rydde grundigt op senere.


En anden ting, som jeg helt bestemt skal vænne mig til, er at billederne ikke har det vante format. De er enten for bredde eller for høje. Ja, måske er det bare et vane-spørgsmål, men lige nu synes jeg at det ser lidt fjollet ud. Herover ser du Esther på en husmur. Man kan også lave julekort eller LP-covers. Der er næsten ingen grænser for det helt overflødige features.

Når jeg bliver lidt mere fortrolig med teknikken, skriver jeg en mere dækkende anmeldelse.

Lockout. Dag 25. Regeringsgrebet

Når jeg ikke har skrevet før nu, skyldes det ikke uvilje. Jeg har simpelt hen ikke haft noget at skrive. Jeg har været taste-lam! Ja, lidt lige som mund-lam, bare på bloggen. Jeg var fuldstændig oprørt over regeringens indgreb, og det helt urimelige "kompromis", som den har brygget sammen.

Jeg sad her hjemme og så optakt og pressemødet. Alle gættede og spekulerede, og Helle & Co. holdt et fint møde og optrådte civiliserede og kolde. De udtalte sig om mit arbejde med en sikkerhed, som kun kan undre, for det var tydeligt, at de ikke kendte til forholdene i maskinrummet. Nu har de udstukket retningslinjerne for mit arbejdsliv, og jeg vil kvitterer med et:"Hmm?!!", og konstaterer, at jeg nu ikke aner hvem jeg skal stemme på næste gang. Jeg kan ikke, selv med min bedste vilje, tilslutte min noget kendt politisk parti i Danmark lige nu, og jeg tøver ved at støtte eventuelle "nye elever i klassen". Jeg er ikke så god til opportunisme.

Konflikten, og dermed lockouten, har fundet en afslutning, men bestemt ikke en løsning. På facebook kunne jeg vælge at ændre mig profilbillede til "røvrendt" eller "knockoutet". Jeg valgte det sidste, selv om det første også i meget høj grad fortælle hvordan jeg føler. Jeg er vred, skuffet og meget mismodig.

Man valgte IKKE at aflyse afgangsprøverne, sådan som jeg ville have foretrukket det. Nu skal vi løbe hele maskinen i gang. VI får 2 ugers ekstra undervisning inden de skriftlige prøver. Det giver for mine afgangselever i matematik ekstra 6 lektioner. De rykker jo ikke noget som helst. Og da slet ikke, når jeg kan konstaterer at faget er udtrukket til mundtlig prøve også. "Spændende!" ville Niels Hausgaard nok have sagt, og jeg med ham. Stod det til mig, havde man aflyst alle prøverne, for at få tid til faktisk at undervise i den smule tid, som er tilbage af skoleåret. I stedet sender man elever til prøver, som de ikke er klar til, og jeg skal så bare indhente al den prøveforberedelse, som ligger bag kulisserne (man værger sig ved at sige forberedelsestid), og føre dem op som tidligere planlagt. Jeg er stadig ikke sikker på hvordan det kommer til at hænge sammen, men vi lærere er jo et løsningsorienteret folkefærd, så mon ikke vi fikser det.

Man valgte at afskaffe seniorordninge; en ordning, som jeg har været med til at spare op til i årevis, fordi den er finansieret ved at man afstod fra en lønstigning, for at betale for den. Jeg vil derfor gerne have min del af "opsparingen" udbetalt. Det er jeg helt sikker på at jeg aldrig får, og det irriterer mig.

Man valgte at give os værnsregler, hvad så end det indebære. Jeg må bruge lidt mere tid til at lure på hvilken måde det værner mig og imod hvad.

Man gav os en lønstigning, som vi ikke havde bedt om. Desværre er den lige i underkanten til at kunne dække det lån, som jeg nu skal betale tilbage på i  4 år. Jeg ved ikke om man skal grine eller græde.

Listen over skuffelser er lang. Sandheden er at det mest skuffende er, at det virker som om man hele tiden har haft denne plan, og at jeg nu får lov til at betale for at være statist i en tragikomisk politisk dukketeaterforestilling, som oven i købet har lærerstanden som den forsmåede part. Jeg siger tak! Jeg havde faktisk forventet, selv om mit håb tidligt blev stækket, at en rød regering ville have været bedre til at lande et forlig midt på banen. Det var vist aldrig deres intention, og det skriger til himlen.

Nu skal jeg på arbejde igen. Det er med meget blandede følelser, selv om det efterhånden er lykkedes mig at slippe af med den direkte følelse af modvilje. Jeg møder op med et åbent sind. Det er ikke på grund af noget påbud, men alene fordi det er min personlige grundtone. Jeg forventer meget lidt. Det er et værn imod skuffelser, som jeg til gengæld regner med at møde en del af. Jeg er klar, men kun til at yde det absolut nødvendige og påkrævede. Jeg kan mærke at der ikke er energi til ret meget mere, og lyst er der slet ikke. Måske bliver det anderledes, når jeg hører Peters pep-talk til morgenens kaffebord på lærerværelses. Måske kan mødet med mine elever forandre det. Måske, måske, måske. Lige nu er jeg bar på survirval-mode. Lad os nu se.

En ting er sikkert; når den nye ikke-ordning træder i kraft til august, så aftjener jeg min lærergerning alene på skolen i videst muligt omfang. Der skal ikke være nogen som helt tvivl om hvor mange timer jeg bruger, og jeg vil holde helt fri, når jeg holder fri. Det bliver ikke let, men jeg tror at det bliver nødvendigt.

"I kan ikke slå os KL!" Hvor tog vi dog fejl. Vi var slet ikke klar over at vi også var oppe imod regeringen.... eller var vi?!! Lige nu føler jeg mig i den grad slået!

mandag den 22. april 2013

Lockout, dag 21. Breve og rygter.

Pia, Charlotte og Kirstine forsøger at piske en stemning op ved dagens brevuddeling (Bemærk den festlige paraply).
Så nåede vi ind i en ny uge uden løsning på konflikten. Faktisk er konflikten blevet overhalet i medierne af en vækstplan, som vist i skrivende stund foreskriver fjernelse af afgifter på sodavend og fradrag for håndværkerarbejde på boliger og sommerhuse. Begge dele ikke særlig spændende for mig, som aldrig har set den store fidus i grænsehandel, og ikke ejer hverken hus eller sommerhus. Jeg håber at andre bliver glade for det. Personligt kan mit humørbarometer ikke hidses meget op over "ligeglad" på den konto.

Vi er stadig på barrikaderne. Jeg skriver dette, fordi tavsheden her på bloggen måske kunne få somme til at tænke, at vi har givet op. Det har vi ikke, selv om jeg personligt ikke har været så mismodig længe. Jeg kan ikke lige sætte fingeren på noget bestemt, jeg er bare så træt af konflikt. Måske bunder det i, at jeg er et fredselskende gøre-menneske, som har meget svært ved ikke at foretage mig det, som jeg bedst kan lide; at være lærer. Faktisk tog jeg afsted til dagens aktivitet alene for at møde min kolleger, og tage temperaturen på stemningen hos dem.

Planen var at uddele brev til de mennesker, som bor i vores område. Jeg må med skam melde, at jeg endnu ikke har læst brevet. Der ligger en enkelt kopi i min jakkelomme, så jeg vil forsøge at samle interesse nok til at finde det frem senere. En ret stor flok kolleger mødte op foran skolen til en kort orientering, inden brevene skulle ud. På rygtebørsen havde en eller anden hørt at der var tegn i sol og måne på at der var optræk til et forlig eller en politisk indgriben i denne uge. Ja, det er meget løst i strikningen, og jeg strammer det ikke op. Jeg ved ikke om der er hold i det, men det ville da være fint at stoppe denne tåbelige konflikt. Desværre har jeg svært ved at forestille mig,at et sådant indgreb vil blive særlig spændende læsning for lærerne. Lidt naivt tænker jeg, at man da ikke kan gribe politisk ind, uden at lave en mellemløsning på en eller anden måde. Det er vel ikke meningen, at den ene par, i dette tilfælde KL, bare får sit ultimatum til os ophøjet til lov. Jeg er før blevet overrasket, og har derfor ingen illusioner i denne sag. Hvad som helst kan ske, og jeg vil tro det, når jeg ser det.

Der har i den forgangne uge cirkuleret en opfordring på facebook til alle med børn i institutioner om at søge friplads i denne måned, hvor vi jo reelt ingen løn får. Pia havde derfor rettet henvendelse til Sorø Kommune, hvor hun også bor. Der havde hun fået et ret nedslående svar, og nu har vi bedt DLF om at se på sagen. De må da have en jurist et sted, som kan opklare, hvad vi har ret til i denne ret specielle sag. En friplads ville for mange gøre en rigtig stor forskel, og jeg ved at flere kolleger er gift med en lærer, og deres familier er på den måde dobbelt-ramt. Jeg håber meget, at det bliver muligt at få adgang til lidt hjælp på den konto. Personligt har jeg allerede en ret stor procentdel friplads, og det kommer ikke til at gøre den store forskel for os. Jeg vil alligevel søge, hvis det ender med en anbefaling fra DLF. Boligsikringen er også i spil, og her var der måske lidt mere at hente. Det vil jeg forsøge mig med, for jeg modtager lige nu en smule, og uden løn er jeg bestemt berettiget til meget mere. Spørgsmålet er om omstændighederne tillader det.

Informationsbrev
Vi fik vores breve og fordelte os i området. Der var ikke trykt en overvældende mængde, og opgaven var for mit vedkommende løst ved at fylde postkasserne i et par nærliggende blokke. Vi gik 4 mand sammen, og det var vældig hyggeligt. Faktisk var det lige hvad jeg trængt til; lidt kollegialt samvær. Da vores breve var delt ud, og flokken igen stimlede sammen på parkeringspladsen, blev vi hængende i grupper. Ingen havde tilsyneladende travlt med at komme hjem igen. Det var godt at vende verdenssituationen, rygterne og planerne med hinanden, og jeg er rigtig glad for, at jeg tog afsted. Nu er jeg tanket lidt op til de næste par dage, og jeg vil forsøge at blive i lidt bedre humør. Det må da kunne lade sig gøre med så opmuntrende kolleger.

Tilbage står rygtet om at netop jeg skal have min 9. klasse op i mundtligt matematik. Hvis det holder vand, får jeg mere end almindelig travlt, når vi vender tilbage til arbejdet. Faktisk har jeg lige nu lidt svært ved at se hvordan det skal kunne lade sig gøre, og jeg håber på at afslutningen på konflikten kommer til at indebære, at man aflyser dette års afgangsprøver, så vi trods alt kan få tid til lidt undervisning i den resterende del af skoleåret, skulle der vise sig at være tid til det.

Det er temmelig anstrengende at leve med denne usikkerhed, og min sindstilstand minder meget om den, som jeg var i, da jeg var ledig. Jeg håber at dette snart slutter, så vi kan vende tilbage til en eller anden form for normal hverdag igen. Det ville sikkert også være en gevinst for min søn, som efterhånden er fuldstændig vinterbleg og tyndarmet af at sidde her hjemme.

onsdag den 17. april 2013

Den store skolekrig, III


Så kom endelig 3. episode i Den store skolekrig. God fornøjelse.

Lockout, dag 16. I Kongressen.


Ringsted og Sorøs lærere samlet i Ringsted Kongrescenter.

Jeg har haft god tid til havearbejde og studie i dag, for den faglige kamp var erstattet af et kom-sammen i Ringsted Kongrescenter ved 5-tiden. Alle kolleger fra kreds 50 var inviteret, og det betød altså også de tjenestemandsansatte. Der kom en god flok fra Campusskolen, og det var dejligt at se hinanden igen og i civil.

Der blev budt på lidt at spise og drikke, og snakken gik hurtigt lystigt ved bordene. Der er slet ingen tvivl om at vi savner fællesskabet, som vi plejer at have på vores skoler. Der var selvfølgelig også musik og taler, og sammen blev vi opmuntret til at fortsætte kampen for den vigtige sag, men på en god og positiv måde. Det tror jeg at alle er med på, selv om man altså godt kan blive lidt bister at høre på, når man gang på gang bliver mødt af stor uvidenhed og irriterende misforståelser. Jeg bliver til stadighed overrasket over hvor lidt mennesker uden for konflikten ved om den historiske kamp, som vi står midt ud. Forleden mødte jeg endda en, som sagde at det da snart var på tide at vi (lærerne) begyndte at undervise igen; "Hvorfor går I ikke bare på arbejde? Det kan de vel ikke forhindre jeg i?!!" Jo, det er faktisk lige netop det, som de gør. Hvorfor er det så svært at forstå at vi faktisk gerne vil undervise, men ikke får lov? Jeg tror nok at jeg lykkedes i at lande den nogenlunde civiliseret, men det var ikke så let.

Dorte Lange, næstformand i DLF, holdt også tale. Hun sagde blandt andet: "De ved ikke hvad de slipper løs, ved at lockoute lærerne." Og det har hun helt ret i. Til afslutning sagde hun: "Og de ved ikke hvad det får tilbage!". Det har hun endnu mere ret i, for der er slet ingen tvivl om at hele denne konflikt har forandret den måde, som vi lærere tænker om vores job og vores ansvar.

Ud over alt det alvorlige, så var dette også en fin anledning til at snakke lidt med de kolleger, som man ikke så tit mødes med. Jeg så lige mit snit til at blive opdateret på en tidligere kollega fra Stenlille Skole. Vi har set hinanden på barrikaderne ind imellem, men her var der tid til at tale ordenligt sammen. Det var bare rigtig godt. På Campusskolen findes et 10.-klassescenter, som i det daglige er ret isoleret fra resten af skolen. Under konflikten har vi set mere til hinanden end vi har i skolen ind til nu. Det har vist sig at være en kæmpe gevinst at få lov til at være mere sammen med dem. Det er hyggeligt og spændende folk, og jeg er glad for at lærer dem bedre at kende. Vi var nogle af de sidste til at forlade Kongressen. Campusskolen lukker og slukker. Vi arbejder ihærdigt på at få et rygte som byens mest festlige skole.

I morgen står en på løb omkring torvet i Ringsted. Desværre kolliderer det med en tandlægetid til Esther, så jeg er bange for at jeg må stå over. Måske kan jeg finde på noget andet, som passer mig bedre. Der bliver længere og længere imellem initiativerne i det offentlige rum. Selv har jeg stadig min opmærksomhed skarpt rettet mod debatten i den digitale verden. Det er ikke småting, som der skrives på blandt andet Facebook.

Under dagens fest gik mit kamera ned. Jeg er ikke helt sikker på om det kan genoplives, men jeg vil bestem forsøge, for med udsigt til konfliktlån i stedet for løn, er der ikke lige plads i budgettet til et nyt. Måske bliver jeg nød til at overgive mig, og så skal der virkelig tænkes grundigt, før jeg går på indkøb. Helt uden kamera duer det bare ikke. Hverken denne eller havebloggen ville kunne klare sig uden billeder.

tirsdag den 16. april 2013

Lockout, dag 15. Lockout-sløjfer

Lockout-sløjfen
Jeg holdt pause fra lockouten i går; et af de meget få privilegier, som følger med den verserende konflikt. Jeg deltog ikke i nogen som helst faglig aktion.... nej, vent lige lidt. Nu jeg tænker nærmere over det, så delte jeg da vist en kasse påskeliljer ud, og så vidt jeg husker brugte jeg også en del tid over en kom kaffe på at forklare nogen lidt uforstående om hvad konflikten i grunden går ud på. Måske holdt jeg i virkeligheden slet ikke pause. Jeg gjorde bare det, som jeg allerhelst vil gøre, nemlig dele ud af min viden og erfaring. Det er jo det, som mit job går ud på.

I dag var vi sat stævne på Kredsen, for at hente løbesedler og gule bånd. Ikke de bånd fra svømmehallen, forstås. Det var måske en idé. Imorgen råber Ziegler: "Alle dem med gule bånd skal ind på skolerne!"  og så står vi bare klar i klasselokalerne. Måske ikke... Båndende er beregnet til at binde på bilantennen, cykelstyret, barnevognen, rolatoren eller hvor det nu måtte være aktuelt. Det skal symboliserer støtte til lærernes ønske om en forhandlingsløsning på konflikten, den danske model og lærernes sag. Man kan læse meget mere her.

Jeg tror at vi er blevet lidt trætte af al denne faglige kamp, for vores koordineringsevner er i hvert fald ikke for skarpe i dag. Jeg mødte op ved halv 10-tiden for at hente min portion sløjfer. På Kredsen mødte jeg 2 kolleger, som sad og snakkede sammen. De ventede også på at komme ud. Mens vi sad og blev enige om at vi er ved at være temmelig slidte af konflikten, tikkede en melding ind på Facebook. Den fortalte at vi skulle mødes ved vores Campusskolen klokken 13 for at dele ud sammen. Hurtigt blev vi dog enige om at vi i stedet ville tage sløjferne med hjem og dele ud lokalt. Allerede ved 10-tiden kørte jeg igen mod Sorø. Nu har jeg været ude i mit kvarter med sløjfer. Der er ikke mange hjemme på denne tid af dagen, så jeg tager en runde til igen i aften. Hvis man vil, skal man bestemt også få muligheden for at støtte os.

Resten af dagen skal gå med at arbejde på mit studie og min kolonihave. Jeg har stadig mine lockout-påskeliljer stående i potter. Mon ikke de gerne vil i jorden. Det vil jeg i hvert fald gerne.

Hvis du ser en lille gul sløjfe i en antenne, så send en venlig tanke til alle os lærere, som stadig ikke får lov til at komme på arbejde. Bare denne konflikt snart får en ende, og meget gerne en fornuftig en.

lørdag den 13. april 2013

Lockout, dag 11. Lockout-kager og påskeliljer.

Vi er tilbage ved udgangspunktet; Campusskolen. Dagens aktion i Lockout-land foregik for mit vedkommende ved min egen arbejdsplads i silende regn. Målet var at hilse på og ønske god weekend; denne gang bevæbnet med påskeliljer og lockout-kager. Ja, under andre forhold ville det på ingen måde give mening, men på en eller anden mærkværdig måde, virkede det helt naturligt. Sådan en lockout gør noget ved ens normalbilleder.

Kari og Anne med Lockout-kager 
I tirsdags holdt vi lockout-event på biblioteket, og der udnyttede vi tiden til at udvikle ideen til Lockout-kagerne. Manja tog alle tankerne med hjem, og har nu produceret 200 fine kager, som vi delte ud ved skolen. Sikke et flot stykke arbejde Manja! Kagerne var et stort hit, og der var en positiv og hyggelig stemning ved "vores" parkeringsplads. Både elever og lærere kiggede forbi, og der var ingen tvivl om at kagerne var mere populære end påskeliljerne.

torsdag den 11. april 2013

Lockout, dag 10. "Den store Skolekrig" + rap






Kom ikke og sige at dette er produceret uden forberedelse!

Og så lige en sang.


onsdag den 10. april 2013

Lockout, dag 9. Flash mob og Lockout-gospel

Lige før Falshmob på Rådhuspladsen. 
Jeg forsøger at komme til hægterne efter en vældig dag på barrikaderne. I dag stod den på københavnertur for næsten hele den sjællandske lærerstand. Der var inviteret til at deltage i Danmarks største flashmob, og alle lokale arrangementer i mit område var aflyst, for at give plads til dette enestående arrangement. På Facebook kunne man læse instruktionen, så alle kunne gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt, og dermed skabe den store effekt af overraskelse ud af tilfældighed. Desværre er det lidt svært at skjule tusindvis af lærere, en stor del i kampagne-outfit, midt på dagen på en stærkt reduceret Rådhusplads. Faktisk viste det sig helt umuligt at drive "tilfældigt" over pladsen, og således gik en del af overraskelsesmomentet af eventen. Alligevel var det en imponerende oplevelse.

Da Rådhusuret slog første slag til middag, frøs samtlige lærere på og omkring Rådhuspladsen. Alle havde vi en bog i hånden. Pludselig blev der stille, og det var tydeligt at mærke forskellen fra den foregående hektiske uro. På de 12. timeslag tabte alle bøgerne, og effekten var overraskende. Lyden af tusindvis af børe, som klaskede mod fliserne, og duerne, som skræmte baskede op, var fantastisk. Stadig stille stod hele flokken ind til alle slagene var klinget af, og det store banner rullet ud. Instruktionen var enkelt; saml først din bog op, når du har set din nabo gøre det. På den måde sprede en bølg sig fra centrum af pladsen, og umiddelbart opløstes demonstrationen, og alle fortsatte væk fra pladsen. Selv gik jeg på Strøget. At deltage i denne type demonstration var en meget anderledes oplevelse. Vi gjorde ikke noget særligt hver især, men var aktøre i et større skuespil, koreograferet og beregnet til videre formidling. I øjeblikke var det næsten umuligt at gennemskue om det havde været en succes, men da jeg kom hjem, og fandt det første klip fra begivenheden, så det alligevel imponerende ud. Nu ser jeg frem til at den officielle video kommer, for den skulle gerne vise både bannere og budskaber lidt tydeligere end Politikens gør.

På Facebook var annonceret en gospel-koncert på Gammletorv kort efter flashmobben, så den drog jeg til. Der var en skør stemning på hele Strøget, og alle stedet gik lærere i større eller mindre grupper med bannere, t-shirts, badges osv. Jeg følte mig helt ved siden af uden mit badge og uden min gruppe, som på dette tidspunkt var opløst. Alligevel var det en fin oplevelse at være til koncert. En gruppe lærere havde dannet et kor og omskrevet en håndfuld sange til kampagne-sange. Det var gjort dygtigt, og de sang rigtig flot. Ingen tvivl om at de har gjort meget ud af det, og har trukket på stærke faglige kompetencer inde for musikken. Når jeg skriver lidt tøvende om det, skyldes det, at jeg faktisk holder rigtig meget at gospelsang med det oprindelige indhold, og jeg kunne ikke komme uden om at føle mig lidt skuffet over, at det helt var visket væk. Melodierne er stadig gode, men uden den åndelige dimension er det bare ikke så meningsfyldt for mig.

Jeg nåede også lige at se et optrin om Den Danske Model. "Den Danske Model er under pres!" lød det om og om igen i en megafon, medens en flok modeller fremviste alternative løsninger. Man kårede en stribe Misser, blandt andet Miss Erable, Miss Forståelse, Miss Lockout. Det var sjovt og veltilrettelagt, og en rigtig fin happening. Det virker bare bedre i København, hvor 5-10 minutters opmærksomhed er helt på sin plads på en travl gågade. Det ville nok ikke være lige så sjovt i Ringsted på et forkølet torv.

Alt i alt en sjov og anderledes lochout-dag. I morgen holder jeg demo-fri. Jeg kan ikke have Esther med på Christiansborgs Slotsplads til stordemonstration, så jeg ser den på TV og finder på noget andet fornuftigt at bruge min tid på. Det skulle ikke bliver alt for svært.

Forberedelsestid for dummies

Lockout, dag 9. Klip fra nettet

Værsgo, her får du lige 4 finte videoer. Det er ikke kreativiteten, det skorter på. God gået!










Nu drager jeg ud i demo-land. Jeg vender frygtelig tilbage med en statusopdatering i løbet af dagen.

tirsdag den 9. april 2013

En kædereaktion



Det er altså lidt imponerende! De har dannet en kæde fra Købehavn til Roskilde.

Lockout, dag 8. Torvet i Sorø

Demonstration på Torvet i Sorø
Dagens anden demonstration var denne i Sorø. Jeg deltog på sidelinjen og brugte anledningen til at træffe gamle kolleger. Det er altid så hyggeligt. Arrangementet var foran det gamle rådhus, og en fin flok lærere mødte op i fint humør. Der var skrevet fine sange, og vi havde især held med denne:
Så tager vi danskbogen frem,
så tager vi danskbogen tilbage,
så tager vi danskbogen frem
og så støver vi den af.
Så ryster vi med ærmet
og så kører vi i ring.
De lærer ingen ting.
Hay!

(Gæt selv melodien). 
Der var naturligvis også nogen vers, men dem lærte jeg ikke uden ad. Faget varierede for hver omgang, og det var vældig sjovt. Især da vi tog grovfilen frem og idrætstøjet af.

Demonstration på Torvet i Sorø
Lige som i går havde jeg Esther med. Det er ikke lige noget for hende med så mange fremmede mennesker, som opfører sig mærkværdigt og svinger rundt med skilte og bannere. Hun bliver helt mut og ser vældig gnaven ud. Heldigvis spottede vi Mirjam, som Esther kender særdeles godt, og det hjalp på humøret. Det formildede hende dog ikke nok til at lade sig fotografere med et smil på læberne.


Selv om sådan en demonstration ikke flytter så meget i det store spil, så lykkedes de os dog at få borgmesteren i tale. Eller også var det bare et høflighedsvisit på vej hjem fra mødet.

Borgmester Ivan Hansen
Jeg siger igen hvad jeg også tidligere har sagt; der er ikke gået de store aktivister tabt i den danske lærerstand. Vi er ikke særlig overbevisende eller højtråbende i dette forum. Måske skyldes det at en vigtig kvalitet i vores job (når vi ellers får lov til at udføre det) er at lytte, anerkende, samarbejde, løse konflikter, kommunikere og skue fremad sammen. Vi er ikke trænet i ultimative konfrontationer og skarp retorik. I hvert fald ikke til at forestå dem.

Lockout, dag 8. Ringsted Bibliotek

Demonstration på Ringsted Bibliotek
Klokken 10 forlod jeg Sorø og satte kursen mod Ringsted. En af sidegevinsterne ved al denne demonstrering er, at jeg lærer Ringsted by bedre at kende. Denne gang have jeg være på krak.dk for at finde frem (se, se... intet lader sig gøre uden forberedelse). Jeg ankom til biblioteket samtidig med en ældre dame, som var lidt irriteret over, at hun ikke kunne får en plads på den sædvanlige parkeringsplads. Gad vide hvorfor?

Inde på biblioteket blev jeg mødt af en vældig aktivitet. Alle steder sad der lærere. Mange talte sammen i grupper, selv om jeg ikke umiddelbart kunne identificere nogle formelle teams, og en del sad alene begravet i bøger.

Jeg havde netop forladt en heftig debat på Facebook inden jeg tog af sted, så jeg fandt et hjørne og slog mig ned. Hurtigt fandt jeg siden og fortsatte i debatten, som handlede om lærernes senior-ordning. Jeg er ved at være rimelig træt af folk, som udtaler sig skråsikkert, fordomsfuldt og helt udokumenteret om om vigtige og komplicerede forhold i min overenskomst. Nej, vi FÅR ikke noget som helst, når vi bliver 60. Vi har for længe siden lavet en aftale om at vi igennem vores arbejdsliv sparer op til at kunne få et lidt lettere skema, når vi bliver ældre. Hvis ordningen skal afskaffes, vil jeg personligt gerne have udbetalt den sum, som jeg har været med til at spare op, lige med det samme. Helst så jeg dog at jeg kunne få del i seniorordningen, når jeg faktisk bliver senior. Debatten på Facebook døde ud, og jeg fandt en flok kolleger, som lige havde plads til en ekstra stol omkring bordet.

I stedet for at planlægge undervisning, som vi i virkeligheden ikke må, slog vi os på at planlægge en lille happening. Vi vil lave en opskrift på Lockout-kage. Det krævede en hel del brainstorming, idé-udveksling og  konceptudvikling; alle kompetencer, som vi dagligt bruger i vores job. Vi kom frem til en skitse, som Manja, den ukronede kagedronning på Campusskolen, tog med hjem for at realisere. Det skal nok blive godt. Mere herom senere.

Jeg tror nok at denne type af demonstration hedder en "walk in". Forleden deltog jeg i en "sit down". I morgen er jeg inviteret til en "falsh mob" og der tales også om "harlem shake". Nogen skulle skrive en lille manual, og måske også forsøge at finde på nogle passende danske termer. Det ville klæde sproget og gøre det lette for en flok skolelærere uden erfaring med offentlig opstand.

Teammøde på Ringeste Bibliotek

Chris og Børnefabrikken

Ny lockout-sang

PP, Campusskolen, Ringsted

Melodi: Vi har lejrbål her

Vi har skoledag her.
Hva´ er det lige der sker?
Vi må ikk´ komm´ ind.
Det ligner ingen ting!

Vi har send vor mand
til forhandlingsland.
Vi vil ha forlig,
ikke holde fri.

Bondo knokler og
kender vor behov:
forbered´selstid
uden mistillid.

Ziegler siger nej,
vil en anden vej:
Undervise mer´
kræver han af lær´.

Vi vil ind igen
til undervisningen,
passe vores job,
derfor sir´ vi stop!

Kom til et forlig,
et med mening i.
Folkeskolen er
kompromisset værd.

Send os bare hjem.
Vi møder frem igen!
Vi kan ikke la´ vær,
vi er nemlig lær´!

mandag den 8. april 2013

Lockout, dag 7



Fællesdans foran Rådhuset i Ringsted
Det er ved at være nok med denne lediggang. Især piner det mig at se min søn, som går i 8. klasse, sidde dagen lang på sit værelse. Han spiller, og synes vist selv at det er helt fint, men jeg synes at det er for meget - eller måske i virkeligheden for lidt. Han får intet fornuftigt ud af sin tid, og jeg synes mere og mere at han er sat på pause, som et banner til en demonstration forleden viste. Der er behov for at nogen trykker på play, og sætter ham i gang igen. Derfor bad jeg har i dag om at vælge et skolefag, som han ville arbejde med. Ikke hele dagen, men i hvert fald et par timer. Det faldt bestemt ikke i god jord, og for at gøre en lang historie kort, sluttede mit venmenende tiltage med, at drengen kastede en bog efter en lukket dør. Jeg er ikke sikker på at det er en frugtbar måde at komme videre under konflikten på. 

Jeg forventer ikke at være ene om at huse en konfliktramt elev, så jeg ledte på Facebook efter en gruppe, som man kunne melde sig ind i. Det fandt jeg ikke, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som at en sådan ikke findes. I stedet valgte jeg at oprette en side (ikke det samme som en gruppe!!!) med det formål at få andre pressede forældre i tale. Den er ikke ligefrem overrendt, så hvis du vil like den og sprede det glade budskab, kunne det være at flere fik lyst til at deltage. Siden hedder Forældre til lockoutede skoleelever. Søg og du skal finde...

Dagens demonstration foregik for mit vedkommende foran Rådhuset i Ringsted. Arrangementet skulle løbe af stablen samtidig med at byrådet holdt møde klokken 18. En ret stor flok mødte op, og også vores gode kolleger fra de frie skoler var troppet op. Faktisk kom der også et par tjenestemænd, og det var helt rart at se dem igen. Godt gået. Det kan godt være at vi er gode til at undervise, men vi er altså ikke så skarpe, når det kommer til at demonstrere. Alt for mange havde for travlt med at hyggesnakke, og demonstrationen bar præg af meget gode intentioner, fine ideer og ikke ret meget at have det i. Vi kommer let til at ligne den flok aktivist-amatører, som vi i virkeligheden også er. I dette tilfælde foregik det nogenlunde sådan her:
  1. Folk ankommer og der uddeles nye fine t-shirts. Der hyggesnakkes blandt kolleger.
  2. Der vinkes fra vinduerne i rådhuset, og vi klapper; af hvem ved jeg ikke.
  3. En lærer tager megafonen og skitserer kort programmet på alt for lav volumen. Mange hyggesnakker.
  4. Formanden for Kreds 50 læser brev til politikerne op på endnu lavere volumen. Han læser også svaret op, men det er næsten umuligt at høre det. Mange hyggesnakker.
  5. Vi danner en kæde og omringer Rådhuset. Ingen ved helt hvordan og hvorfor, men det er sjovt, og vi bliver gode til at sende en bølge videre. Af ukendte årsager begynder vi at gå rundt om Rådhuset, som omkring et juletræ. Sjovt, men mystisk meningsløst. 
  6. Vi krammer rådhuset. Meget sjovt og fuldstændig meningsløst.
  7. Vi samles igen på pladsen foran rådhuset, men ingen tager ordet. Vi hyggesnakker med med kolleger.
  8. En lærer tager ordet og instruerer en dans. Musikken sættes på, men alt for lavt. Vi danser sammen til Gangvagt Style. Sjovt, men hvorfor?
  9. Demonstrationen afsluttes, og vi tuller hjem.
Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor? Jeg er helt med på at demonstrere, og jeg møder ret trofast op. Alligevel er jeg meget i tvivl om hvad vi vil opnå og om vi overhoved gør en forskel på denne måde. Dagens demonstration bragte mig ikke tættere på svaret.

I morgen står den på happening på biblioteket. Jeg overvejer at tilslutte mig demonstrationen ved Rådhuset i Sorø i morgen i stedet for. Det ville spare mig for en køretur i mekanikerens bil, som han venligt har lånt mig medens han hekser med min egen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det er ulejligheden værd. Hvis mediernes billede af hændelsesforløbet bag kulisserne er bare tilnærmelsesvis sandt, er der ingen grund til at demonstrere mere. Så er slaget allerede tabt på forhånd, og vi venter bare på at nogen tager mod til sig og udbasunerer resultatet. Jeg håber ikke at det er helt sådan det forholder sig, men jeg synes alligevel at det svært at se nogen som helt forandring fra dag 1 og til i dag. Det kunne godt virke som om KL har iværksat en regulær Biafra-manøvre, hvor de har lagt en jernring omkring lærerne, og nu bare venter på at vi sultes ud..En meget uklædelig forhandlingsstrategi. Jeg håber ikke at det er tilfældet.

Men denne lidt dystre undertone vil jeg lade lockoutdag nr. 7 rinde ud. Måske ser jeg lidt mere lyst på det hele i morgen.

fredag den 5. april 2013

Lockout, dag 4. Torvet i Ringsted.


Så har jeg været på barrikaderne igen. Denne gang var lærerne sat uden for døren på torvet i Ringsted. En god flok lærere mødte op og sad eller stod trolig uden for døren i 2 stive timer. Det var lidt af en kold fornøjelse, men det hjalp lidt at vi med jævne mellemrum sang kampsange. Ind imellem sang vi også lige et vers af Mariehønen Evigglad. Tænk engang, den kan synges på råbe-melodien til Everywhere I go.

Da konceptet i høj grad var bygget om omkring tilstedeværelse, var der god anledning til at hyggesnakke med kolleger. Det er faktisk rigtig hyggeligt, og noget, som vi gør for lidt af til dagligt. Ofte ender det nemlig med at være en snak om klasser, fag eller elever, når vi holdet "pause" på lærerværelset. Det må vi lave lidt om på, når vi igen bliver lukket ind på skolerne. Ægte pauser må så absolut på programmet.

Ved 1-tiden brød vi op og sagde god weekend til hinanden. Det er underligt at tænke på at vi nu har bruge en hel uge på ikke at lave vores arbejde. Det fører jo ikke til noget som helst at tosse rundt på gader og stræder. Jeg håber at vi snart må komme inden døre igen.

Inden jeg hoppede i den lille grønne og trillede hjem, slog jeg lige et smut ind i Tiger-butikken. Der mødte jeg et par amerikanske turister, som gerne ville høre lidt om hvad det hele går ud på. Jeg forsøgte mig med den meget korte version, medens køen ved kassen blev forstyrret af min uopmærksomhed. Jeg er ikke tidligere blevet spurgt ud på denne måde, og da jeg lagde min jakke i bilen, opdagede jeg årsagen til spørgsmålet; jeg havde glemt at aflevere mit meget fine badge, hvorpå der står Lockoutet. Rigtig smart! Jeg tror at jeg vil lade det sidde på jakken ind til demonstrationen på mandag, hvor vi vil forsøge at få de lokale politikere i Ringsted i tale. Det gør vel ingen skade.

God weekend i Lockoutland!

Lockout, dag 4. Nu med musik

I dag gør jeg mig klar til endnu en demonstration i Ringsted. Vejret er koldt og lidt gråt, men der er gode udsigter, så jeg håber på en smule mere sol. Alligevel skal det nok blive en kold fornøjelse. Heldigvis står der  i invitationen, at vi skal synge, og det hjælper som regel lidt på humøret. Jeg håber at det bliver lige så hyggeligt som i går. Jeg er stadig meget i tvivl om effekten, men lad nu det ligge. Inden det bliver vores tur til at lave et arrangement igen, skal jeg nok komme på en ny idé.

Du skal da ikke snydes for et par kampsange. Her er et par rigtige gode. Esther kan allerede omkvædet på den ene. Det skal nok vække jubel i børnehaven i dag.




torsdag den 4. april 2013

Lockout, dag 3. "Vores demo"

Torsdag var Campusskolens demo-dag. I dag skulle "vores" arrangement afholdes, og jeg mødte op på Kredsen først på eftermiddagen for at slæbe skilte. Ved 3-tiden var vi klar på Nørretorv, og stille og roligt blev pladsen fyldt op af lærere med skilte, bannere, badges og kampagne-t-shirts. Det er en lidt sjov måde at møde sine kolleger fra de andre skoler på. Mange kender hinanden på kryds og tværs, for Campusskolen er jo "lavet ud af" lærere fra alle Ringsteds skoler. Jeg gætter på at vi var omkring 100 mand. Vi delte os i 6 grupper og gik til hver vores sted for at komme i snak med folk.
Vores idé var at bruge lærernes skema som udgangspunkt for en samtale med de mennesker, som vi mødte. Vi havde konstrueret et skema med undervisning, forberedelse, møder og alle de andre aktiviteter, som fylder vores hverdag. Skemaet på skiltet fandtes også i en papirudgave, som vi bad folk om at krydse af på. Opgaven var ganske enkelt at sætte kryds over de 4 ting, som må vige pladsen for at få tid til de foreslåede ekstra 4 lektioners undervisning. Rigtig mange på gaden synes ikke at de kunne hjælpe med det. De kunne simpelthen ikke få plads i skemaet, nøjagtig lige som vi selv tænker. En del endte med at placere de ekstra timer i forberedelsestiden, og nogle foreslog at vi droppede opsyn med elever, elevplaner eller elevsamtaler. Generelt var det nogle gode og spændende snakke, og mange kom tilbage med meldinger om at folk havde fået øjnene op for udfordringerne i den foreslåede ordning. Hvis det er tilfældet, har eftermiddagen bestemt været en succes. 
Vi samlede besvarelserne sammen, og vil forsøge nu at lave lidt statistik på sagerne. Det er ikke sikkert at der kan komme noget som helst fornuftigt ud af det, men hvis der er en tendens, kunne det da være sjovt at spotte den. Da det blev for koldt og klokken nærmede sig 5 drog vi hjem igen. Det er utroligt så træt man bliver af at være ude i kulden. I morgen står den på endnu en demonstration. Jeg har endnu ikke sat mig ind i hvad det handler om, men det skal nok blive hyggeligt. Om det så fører til noget som helst i det store spil, må tiden vise.

 Jeg vil bruge aftenen til at se debatprogrammer og nyhedsudsendelser. Måske vil jeg også skrive et par indlæg i den heftige debat, som findes på alverdens hjemmesider og sociale medier. Det gælder om at være på, og det er altså ikke nok at være på gaden.


onsdag den 3. april 2013

Lockout, dag 2

Forberedelse til torsdagens demonstrationer
Selv om det ikke er så populært at tale om forberedelse lige for tiden, er det alligevel svært at komme uden om. Dagens faglige kamp stod på Kredsen (som jeg med overraskende hurtighed har indlemmet i mit ordforråd og hverdag). Vi havde booket lokaler fra 12-14. Der er run på faciliteterne, og alle steder trænges skilte, bannere, malerbøtter, tapetklister, medarbejdere og lærere ikke at forglemme. Når man ikke længere kan råde over sin arbejdsplads mange lokaler, skal man tænke kreativt for at få noget fra hånden.

I dag har Campus-lærerne forberedt sig på demonstrationerne i morgen. Vi har planlagt at mødes til fælles information, og derefter gå ud til forskellige steder i byen med vores grej. Vores demonstration sætter fokus på hvordan vi skal få proppet 4 ekstra undervisningstimer ind om ugen. For os at se er det umuligt, så derfor vil vi bede befolkningen om hjælp til at vælge hvilke opgaver, som vi ikke længere skal løse. Det skal nok blive godt. Om ikke andet var det sjovt at lave. I det hele tager giver dette os en sjælden anledning til at arbejde sammen under helt frie forhold. Temperamenterne brydes og kreativiteten slippes løs. Sammen har vi virkelig meget at byde ind med. Det er det, som til dagligt gør os til en stærk skole.

På hjemvejen stoppede jeg ved NETTO i Sorø. Jeg håbede på at træffe nogle af mine gamle kolleger fra Stenlille, og jeg blev ikke skuffet. De var ved godt mod, og stod klar med bannere og løbesedler, og havde lige overtaget vagten. Det var godt at se dem!

Jeg har tænkt en del over hvorfor vi bruger vores kræfter på at vandre rundt på gader og stræder. Det er jo en meget gammeldags måde at kommunikere på, og jeg er ikke sikker på at vi opnår det, som vi gerne vil. Når jeg spørger om hvorfor vi går på gaden og hvad vi håber at opnå, får jeg svaret at vi vil vise at vi ikke bare holder fri, men kæmper for vores sag. Det vil jeg da gerne være med til, men jeg tvivler på at gaden er det rette sted at udkæmpe den kamp. Jeg har ikke det mindste imod at demonstrere, men jeg vil samtidig nødig spilde mine kræfter. Jeg tror at jeg vil bruge lidt tid på at udtænke en mere "moderne" måde at nå de selvsamme mål. Foreløbig har jeg meldt mig ind i Ringsted-Sorø Lærerforenings gruppe på Facebook. Måske kan det lede mig på sporet...

tirsdag den 2. april 2013

Lockout, dag 1, eftermiddag

Jeg er netop kommet hjem fra min første dag på barrikaderne. Sikke en dag!

Vi lagde ud med at mødes foran "vores" skole lidt i 8. Det var en underlig fornemmelse at gøre sig klar til IKKE at gå i skole. Der kom ikke så mange som forventet, hverken kolleger eller elever. Faktisk lykkedes det mig kun at komme af med 2 løbesedler. Jeg er ikke sikker på at det giver den store mening at troppe op der hver morgen, hvis konflikten varer ved.

Det næste programpunkt var i Ringsted Kongrescenter kl. 10, så vi lagde vejen om ad "Kredsen", som jeg aldrig tidligere har besøgt, og som indtil i dag har figureret i mit hoved som en relativ abstrakt ting. Nu er jeg klar over at det er et fint kontor med flere mødelokaler og tilhørende køkken, centralt placeret midt i Ringsted. De gav os husly i morgenkulden, og vi udnyttede tiden til at tage fat på planlægningen af vores del af festen. Dertil var vi omkring 10-12 mand, og det førte ikke til nogen tydelig plan, selv om det resulterede i endnu flere ideer og overvejelser. Det er slet ikke så let at finde på noget, som både giver mening og kan lade sig gøre.

I Kongrescenteret mødte overvældende mange op, og der var langt fra stole nok til alle. Det lyder flottere end det er, for vi havde ikke just fået den store sal. Jeg fik også anledning til at hilse på en masse gamle kolleger fra Stenlille Skole. De er også med i "Kredsen". Det var hyggeligt at se dem, og sjovt lige at blive opdateret på tingenes tilstand der ude. Budskabet fra talerstolen var ikke overraskende, så stor var glæden over det uventede underholdende indslag fra en kollega, som havde forfattet og indspillet en kampsang. Den går på "I kan ikke slå os ihjel", og omkvædet lyder "I kan ikke slå os KL". Utrolig kreativt. Efterfølgende forsøgte vi at planlægge vores aktivitet til på torsdag. Det viste sig helt umuligt at få ørenlyd, så vi endte med at står 30 mand i garderoben og forsøge at planlægge i fællesskab. Bølgerne gik højt og til sidst sendte vi opgaven retur til styrergruppen, som fik hånd- og halsret over tropperne. Jeg tilsluttede mig føromtalte gruppe og vi gik på "Kredsen" for at planlægge. Nu har vi lagt planer og sendt beskeder ud. Det skal nok blive godt.

Selv om jeg nu står midt i det, så har jeg stadig svært ved at engagerer mig 100 % i den faglige kamp. Jeg kan godt se at det er vigtigt, og jeg er også helt med på at arbejde på at få vores synspunkter igennem. Alligevel kan jeg ikke slippe tanken om at der faktisk er vigtigere spørgsmål i livet end min overenskomst. Grundlæggende har jeg det jo godt, her i min lille trygge del af verden. Det vil jeg naturligvis gerne bevare, men jeg har svært ved at prioriterer det over kampen for rimelige vilkår for verdens fattige børn f.eks.

I morgen går vi til den. Jeg lover at holde dig opdateret. Jeg har jo heller ikke så meget andet at gøre med min tid.

Lockout, dag 1


I dag skal jeg gøre debut som lockoutet. Selv om vi ikke skal undervise, skal jeg lige om lidt afsted mod min skole. Vi skal nemlig byde velkommen til de kolleger, som af forskellige årsager stadig skal på arbejde. Vi vil også byde velkommen til de elever og forældre, som møder op. Når denne rituelle morgenhilsen er overstået, trækker vi mod kongrescenteret, hvor alle kommunens lockoutede lærere vil holde stormøde. Det skal nok blive spændende.

Hvis det stod til mig, ville jeg hellere på arbejde. Jeg kan godt lide at undervise, og har allerede lagt planer for mine klasser og elever. Jeg kan se at denne konflikt hovedsagligt kommer til at påvirke dem, og det kommer til at kræve en del at rette op på det hele, når vi kommer tilbage.

lørdag den 30. marts 2013

Påskeæg

Så skal der genereres barndomsminder! Da jeg var barn måtte man godt pust æg, så kom salmonella, og det blev nærmest livsfarligt. Nu er det vist igen nogenlunde sikkert, selv om det nok ikke anbefales. Jeg er ret modig, når det kommer til æg, så jeg har pustet æg sammen med Esther. I dag har vi været hos boghandleren for at købe farve til æggene. Vi blev anbefalet nogle fine tusser, som viste sig at virke rigtig godt på æg. Nu har vi dekoreret 3½ æg. Hvor der handles, der spildes.

Esther maler påskeæg
Der er vist ingen tvivl om hvilke jeg har malet og hvilke Esther har taget sig af. Hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal man jo helst, så kan jeg bedst lide Esthers æg. Hvis jeg kan, vil jeg forsøge at få hende til at produceret endnu et par æg. Nu ligger de til tørre, og så mangler der vist bare tråde til at hænge dem op med.

Vores  nymalede påskeæg
Jeg tror at mormor vil blive glad for et par af dem, og her tænker jeg ikke på dem, som jeg har malet.

Lad mig afslutningsvis anbefale disse fine farver, som jeg købte hos Bøger & Papir i Sorø. Der er ikke så mange farver i pakken, men de er lette at have med at gøre for små (og store) fingre. Prisen var overkommelig; 29 kr.

Penselfarver

fredag den 29. marts 2013

Påsken for begyndere - nu på tilbud

I år har jeg ikke gjort så meget ud af at reklamerer for min bog Påsken for begyndere op til påske. Det er ikke fordi det ikke er en rigtig fin bog, men måske fordi man bliver lidt træt af at forsøge at sælge sig selv. Alligevel har jeg haft den store glæde at høre andre omtale min bog positivt, og det er en rigtig dejlig fornemmelse. Tak for det. Jeg håber naturligvis at flere og flere familier vil købe bogen, og læse den sammen med deres børn, som en fast tradition i påsken. Det er lige netop det, som den er skrevet til. 

Side 11 i Påsken for begyndere
Da jeg skulle finde et billede til dette indlæg, opdagede jeg at bogen lige nu er på tilbud. Den kan nu erhverves for den nette sum af 87 kroner. Jeg må vist hellere købe et par stykker til mig selv. Det er en rigtig god påskegave, som jeg ynder at give. Det er noget mere langtidsholdbar end et chokoladeæg, som ellers også er en skøn gave, og som stort set koster det samme.
http://www.youread.dk/faglitteratur/religion-filosofi/religion-bibelen/paasken-for-begyndere-9788756460859-indbundet/
Fortsat god påskeferie!

onsdag den 27. marts 2013

Pixibog-mappe

Jeg er blevet inviteret til barnedåb, og jeg glæder mig til at være med til at fejre et nyt liv. Jeg vil selvfølgelig gerne give en personlig gave, og derfor har jeg lavet denne lille sag; en mappe til pixi-bøger.

Pixibog-mappe
Pixibog-mappe, åben
Mappen er lavet som et hæklet bånd. Efterfølgende hækles kanten øverst og nederst sådan at der dannes to lommer, som bøgerne kan stikkes ind i. Derefter dekoreres mappen med forbogstav og en lille knap. Til sidst hækles et par snore, som lukker mappen. Nu har man en fin lille mappe, som kan bruges til at tage favorit-pixibogen med på tur. Den passer også fint i pusletasken eller rejsetasken.

Det er min egen "opskrift" og den første udgave af mappen. Det bliver nok ikke den sidste. Det er en hyggelig og meget personlig gave, som kan designes til lige netop den familie, som den skal bo hos.

tirsdag den 26. marts 2013

Den hvide hjort

Hvid hjort
For et par uger siden bragte jeg et billede af den hvide hjort på Ringsted-egnen. Det var ikke mit eget værk, men et billede, som jeg havde lånt. Jeg lovede mig selv at jeg ville tage et billede af dyret selv, hvis jeg fik anledningen. Faktisk har jeg set hjorten et par gange siden det første indlæg, men først i dag var der en rimelig belysning og trafiksituation til at gøre holdt. Som du sikkert kan se er det ikke så imponerende hvad kameraet i min sprit-nye iPhone kan leverer. Måske skyldes det i nogen grad den helt uerfarne fotograf. Alligevel får du her resultatet af mine anstrengelser. Om ikke andet så bare for at vise at jeg rent faktisk har set dyret. Måske kan du lige ane dens artsfæller. Der var 4 dyr ialt.

Da jeg kørte forbi på hjemvejen holdt der en bil med en lang telelinse ud af vinduet. Han havde tydeligvis udstyret i orden, og var også på den rigtige side af vejen. Til gengæld var motivet en smule mindre imponerende  Dyrene havde nemlig søgt helt ned bagerst på marken, og havde lagt sig ned. Det skal blive spændende at se om de billeder dukker op en af de nærmeste dage. 

Jeg holder fortsat øje, og lover at tage et bedre billede, om anledningen viser sig.

fredag den 22. marts 2013

Ferie og lockout

 
Skolenøgler 
Fredag d. 22. marts 2013. Det ser måske ikke så vigtigt ud, men det kunne træffe at blive min sidste arbejdsdag i lang tid. Med udsigt til over en uges påskeferie og en overhængende lockout kan man aldrig vide hvornår der skal undervises igen. 

Lig nu sidder forhandlerene i Forligsinstitutionen for at rede trådene ud. De skal forsøge at blive enige om en overenskomst, og det bliver ikke let. Lærernes krav og KLs forslag er langt fra hinanden. 

Den offentlige debat har i høj grad båret præg af stor begrebsforvirring og sammenblanding af forskellige sager. Når man lyttet med, kan man få det indtryk at vi ikke ønsker at passe vores arbejde, og at vi ikke er særlig dygtige eller visionære. Det finder jeg groft uretfærdigt over for mit fag. Vi har travlt, bruger vores aftalte timer og lidt til, gør os umage, nytænker og udvikler til stadighed vores undervisning. Vi er ikke modstandere af at arbejde, vi er modstandere af at miste kontrollen over vores egen planlægning. Vi vil gerne undervise, men vi ønsker at møde velforberedte til vores timer. Vi er ikke nødvendigvis modstandere af heldsagsskolen; vi har faktisk ikke i fællesskab en holdning. I virkeligheden er det heller ikke nødvendigt i denne situation, for det er slet ikke en del af overenskomstforhandlingerne.

Om en uges tid vil det vise sig om vi får lov til at passe vores job. Ind til videre har jeg hængt mi skolenøgle op. Der kommer til at gå lidt tid før jeg får brug for den igen. Så må vi bare håbe at vejret bliver bedre, så vi ikke skal demonstrere i bidende kulde og storm. Hvis man tror at vi holder fri, tager man fejl. Vi bruger tiden på barrikaderne.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...