torsdag den 24. januar 2013

Osgood-Schlatter

En enkelt tur til lægen og så har man fået en helt ny diagnose. Heldigvis var det ikke mig i denne omgang, men drengen, som ellers plejer at være frisk som en fisk.

Han har længe klaget over ondt i knæet, og da det ikke synes at gå væk af sig selv, måtte vi få lægen til at kigge på det. En kort undersøgelse og fingeren lige på det ømme sted afgjorde sagen; drengen har Osgood-Schlatter. Desværre kan det godt være noge sejlivet bras, som kan tage år og dag at slippe af med i gen.

Lige nu er der dømt pause fra al sport i 4 uger. Derefter må vi se på det igen, og overveje hvad der skal ske. Jeg er allerede lidt bekymret i forhold til hans forestående efterskoleophold på en indrætsefterskole. Han skulle jo helst ikke afsted med en skade fra begyndelsen. Lad os håber at det snart går over. Diagnosen gjorde ham bestemt ikke i bedre humør.

Jeg blev lidt klogere ved at læse om det på netdoktor.dk.

onsdag den 16. januar 2013

Lus og dreadlocks

Esther med lusemiddel i håret
Det måtte jo komme før eller siden: Esther har fået lus. Jeg har ofte tænkt på hvordan jeg ville fikse det, når der gang på gang har siddet skilte på døren til børnehaven: Vi har lus!. Det har ikke været nogen rar tanke, for en ting er sikkert, der er ikke mulighed for at kæmme i Esthers hår. Kampen måtte komme til at stå med kemi eller saks.

Heldigvis har det ikke før været nødvendigt at forholde sig til det, men i dag meddelte Merethe på Esthers stue at hun havde fundet et par lus i Esthers hår. Så var der ingen vej tilbage. Noget nedtrykt stillede jeg mig i kø på apoteket for at indkøbe de nødvendige remedier, og til min store glæde og overraskelse kunne farmaceuten præsenterer mig for et nyt lysemiddel, som kun skal anvendes en enkelt gang og tager hånde om både lus og æg. Hurra for medicinske landvindiger! (Jeg håber ikke at der gik for mange forsøgsdyr til i kampen for dette fremskridt.) For en sikkerheds skyld indkøbte jeg to flasker. Vi har relativt meget hår i min familie, og det er jo ikke lige lusemiddel, man har lyst til at løbe tør for. Det viste sig også at være nødvendigt, for Esthers dreadlocks slugte næsten en hel flaske.

Fra apoteket gik turen til frisøren, hvor jeg bestilte en tid til Godwin, som trænger til at blive klippet og fortjener en rigtig frisure, og ikke kun en mor-klip. I mange familier er det sikkert rigtig fint, men hos os betyder det en tur med trimmeren. Der er ikke så mange variationer over temaet; kort eller meget kort.

Vel hjemme opsøgte jeg min søde genbo, som velvilligt så mit hår igennem for lus. Hun kender også til udfordringen med at se sig selv efter for lus, og var helt med på at give en hånd. Tusind tak! Heldigvis er jeg stadig lusefri, og slipper altså for lusekuren.

Godwin lavede mad medens jeg behandlede Esthers lokker. Det er ikke så let at få hele hårpragten smurt ind i det stads, men en rigtig fin læsning i sammenligning med kæmning. Esther brokkede sig som forventet, men endte med at få smurt og vasket sit hår. Nu sover hun med rent og lusefrit hår. Jeg så aldrig selv en lus på hende, men tanken er træls nok, og svær at ryste af sig, når hun klør sig i håret.

Tilbage står nu kun at se Godwin efter i hårbunden. Umiddelbart tror jeg ikke at han er ramt.Det er en overskuelig opgave. Måske var Esther bare ramt af et par lus på vandring. Jeg håber ikke at der kommer flere udyr på visit foreløbig.

Esther i sneen

Esther på gyngeelefant
Efter at have været snottet i ugevis og sløj et par dage, er Esther nu nogenlunde frisk igen, og forleden krævede hun at komme ud og lege i sneen. Der er en lille legeplads i vores kvarter, så der gik vi over. Stor var Esthers glæde da hun opdagede den nye gyngeelefant. Hvad er det ved disse fjeder-dyr, som taler til alle børn; store såvel som små?

lørdag den 12. januar 2013

Dreadlocks for børn



Mange tror at Esthers hår passer sig selv, men sådan er det slet ikke. Med jævne mellemrum skal det ordnes, for at sikre at totterne forblive pæne og at det ikke gror sammen i bunden. Det bliver naturligvis vasket hver gang hun er i bad, men ind imellem skal det altså også behandles med en dreadlock gel. Det foregår ved at Esther sidder og ser en film, medens jeg tager fat på totterne. Hver tot skal behandles ved at smøre den ind i gel og rulle den imellem hænderne, så den bliver fast og tæt; palmrolling hedder det. Det tager lang tid, og vi plejer at dele det over et par omgange. Vi gik igang i går og i dag har vi klaret den sidste halvdel, så nu er Esthers hår gråt og stift af gel, men behandlet for den næste måneds tid. Det bliver først rigtig pænt, når hun har været i bad næste gang, men lige nu sidder det og stritter sjovt, og hun svinger rundt med, så det føles sikkert også underligt.

Når det bliver tørt, sætter jeg det op igen. De fleste dage er det samlet i en helstehale, og det klæder hende at have håret væk fra ansigtet. Ind imellem tager hun det ned, og så pjatter hun med at gemme sig i det. Når det er sat op, får jeg ikke lige så mange kommentarer fra forbipasserende, som når det hænger løst. Selv om jeg synes at det er passet pænt og ser velplejet ud, så er der stadig mange, som opfatter det som underligt og lidt uhygieinisk. Det er lidt uretfærdigt, for jeg ved jo hvor ofte det bliver vasket og hvor meget vi gør ud af at pleje det.

Jeg overvejer stadig somme tider at klippe hende korthåret, og måske anlægge en mere almindelig frisure til hende. I et svagt øjeblik forestiller jeg mig at det bliver lettere at passe, men jeg ved jo godt at kræver en stor daglig indsats at rede det ud, næsten uanset hvor kort jeg klipper det. Hendes hår er langt mere kruset end både mit og Godwins, så det egner sig slet ikke til at hænge sløst. Derfor lader jeg det blive i sine totter. På den måde kan hun have langt hår uden at hun skal igennem pinefuld kæmning og fletning. Dertil kommer også den lille hyggelige historie om at hun aldrig er blevet klippet. Når hun bliver ældre, kan hun jo vælge noget andet, hvis det ikke passer hende. Måske bliver hun også træt af opmærksomheden.... nu må vi se.

Som en lille service kan jeg oplyse at vi bruger produkter fra Knottyboy. Jeg køber dem hos Spirit og Lill Li på nettet. De leverer hurtigt og efter aftale.

fredag den 11. januar 2013

Børn med posten

Esther på kassen
Kassen hilser på os
Jeg bliver ofte spurgt:"Hvor har du hentet dine børn?". Nu kan jeg jo svare: "De kom med pakkeposten!"

Som før omtalt fik vi i dag et nyt fuglebur. Det ankom i en stor papkasse, som jeg bad Godwin om at bære ned i kælderen ind til vi har sparet op til en tur på genbrugsstationen. "Tror du at jeg kan være nede i kassen?" spurgte den store unge. Dertil kunne jeg kun svare at det mente jeg bestemt at han var alt for lang og bredskuldret til. Det afholdt ham dog ikke fra at gøre forsøget. Ned i kassen krøb han og oven på satte Esther sig godt til rette. Da vi pakkede ham ud, kunne Esther jo ikke lade sin bror tage hele æren, så hun krøb også ned i kassen. Vupti! To skønne unger med posten! Ikke så dårligt.

Jeg mener dog stadig at kunne huske at det ikke var helt sådan de ankom i første omgang.

Godwin i kassen
Esther og Godwin i kassen

Fuglepalads

Fuglepalads
Idag kom pakkebudet med vores nye fuglebur. Det tog ikke lang tid at samle det, men det tog en krig at få fuglene bakset ind i det. Nu sidder der to trætte undulater og gisper efter vejret i deres nye slot. Det vil nok ikke til at tage dem lang tid at indtage det nye domicil. Jeg håber at de hurtigt lurer hvor vand og mad befinder sig. Det har før været et problem for dem at gennemskue nye foderskåle, så det gælder om at være ekstra opmærksom i begyndelsen.

Det nye bur har tovgynge, æblegrene, spiselige siddepinde, stige, hirsekolber og egen køkkenhave. Nu skulle de kunne klare sig uden at æde mit tapet. Det er jeg bare så træt af. 

Tillykke med det nye hjem, Fuglius og Fuglia!

Jeg har købt bur og tilbehør på nettet hos zooplus.dk. De havde et stort udvalg, var billige og leverede gratis lige som lovet.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...