onsdag den 16. januar 2013

Lus og dreadlocks

Esther med lusemiddel i håret
Det måtte jo komme før eller siden: Esther har fået lus. Jeg har ofte tænkt på hvordan jeg ville fikse det, når der gang på gang har siddet skilte på døren til børnehaven: Vi har lus!. Det har ikke været nogen rar tanke, for en ting er sikkert, der er ikke mulighed for at kæmme i Esthers hår. Kampen måtte komme til at stå med kemi eller saks.

Heldigvis har det ikke før været nødvendigt at forholde sig til det, men i dag meddelte Merethe på Esthers stue at hun havde fundet et par lus i Esthers hår. Så var der ingen vej tilbage. Noget nedtrykt stillede jeg mig i kø på apoteket for at indkøbe de nødvendige remedier, og til min store glæde og overraskelse kunne farmaceuten præsenterer mig for et nyt lysemiddel, som kun skal anvendes en enkelt gang og tager hånde om både lus og æg. Hurra for medicinske landvindiger! (Jeg håber ikke at der gik for mange forsøgsdyr til i kampen for dette fremskridt.) For en sikkerheds skyld indkøbte jeg to flasker. Vi har relativt meget hår i min familie, og det er jo ikke lige lusemiddel, man har lyst til at løbe tør for. Det viste sig også at være nødvendigt, for Esthers dreadlocks slugte næsten en hel flaske.

Fra apoteket gik turen til frisøren, hvor jeg bestilte en tid til Godwin, som trænger til at blive klippet og fortjener en rigtig frisure, og ikke kun en mor-klip. I mange familier er det sikkert rigtig fint, men hos os betyder det en tur med trimmeren. Der er ikke så mange variationer over temaet; kort eller meget kort.

Vel hjemme opsøgte jeg min søde genbo, som velvilligt så mit hår igennem for lus. Hun kender også til udfordringen med at se sig selv efter for lus, og var helt med på at give en hånd. Tusind tak! Heldigvis er jeg stadig lusefri, og slipper altså for lusekuren.

Godwin lavede mad medens jeg behandlede Esthers lokker. Det er ikke så let at få hele hårpragten smurt ind i det stads, men en rigtig fin læsning i sammenligning med kæmning. Esther brokkede sig som forventet, men endte med at få smurt og vasket sit hår. Nu sover hun med rent og lusefrit hår. Jeg så aldrig selv en lus på hende, men tanken er træls nok, og svær at ryste af sig, når hun klør sig i håret.

Tilbage står nu kun at se Godwin efter i hårbunden. Umiddelbart tror jeg ikke at han er ramt.Det er en overskuelig opgave. Måske var Esther bare ramt af et par lus på vandring. Jeg håber ikke at der kommer flere udyr på visit foreløbig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...