tirsdag den 5. februar 2013

Undulat nr. 3

Den nye undulat
Jeg er godt klar over at jeg har en (svag) tendens til at nørde. Der skal ikke ret meget til før jeg kaster mig ud i at undersøge, læse op på, google og blogge om noget. For tiden går denne tendens ud over mit fuglehold (og dig, kære læser!).

Det er ingen hemmelighed at jeg er meget glad for vores to fine undulater Fuglius og Fuglia. Faktisk var tanken at de skulle have lov til at blive til flere fugle, bare fordi det kunne være sjovt at følge med i. De er købt som hhv. han og hun, men desværre er det nok ikke helt sådan de faktisk er skabt. Jeg har forhørt mig i fuglekyndige kredse, og der fortæller man mig at det kan være svært at se det blå over næbet, når man har fugle med lys fjerdragt. Det har jeg, og især Fuglia har været meget svær at aflæse. I en periode har de haft en redekasse, været meget glade for at besøge den, men på intet tidspunkt produceret noget, som ligner afkom. Vinteren er ikke den mest gunstige periode for fugleavl, men alligevel... jeg havde da drømt om lidt mere. Nu vender lyset tilbage, og fuglene er kommet i forårshumør. Det betyder at de bliver lidt tydeligere i deres farve, og det har desværre gjort mig stærkere i troen på, at jeg er den glade ejer af 2 hanfugle. Lad mig med det samme offentliggøre at Fuglia skifter navn til Fuglian. Så skulle det lille problem vist være løst.

Det næste problem er så at vi ikke kan forvente familieforøgelser med den bestand, så i dag har Esther og jeg været på fugleindkøb efter en dame-fugl. Målet var at hjembringe en olivengrøn hun-undulat, og det er lige netop hvad vi har gjort. I butikken forsikrede den meget dygtige ekspedient mig om, at den udvalgte fugl er en hun. Den har faktisk allerede lagt æg i buret i butikken. Den havde tilsyneladende fundet sammen med en bur-kammerat, og uden fuglekasse eller rede havde den forsøgt at stifte familie. Selv om det betyder at den ikke er helt ung, er det alligevel et godt tegn for en køber med mine hensigter, og vi valgte derfor at tage hende med hjem. Esther holdt stolt den lille pap-kuffert med fuglen i på vej til bilen. Hun var ikke til at skyde igennem.

Nu er den nye fugle blevet introduceret til det to "gamle". Der står sikkert en masse i bøgerne om hvordan det bør gribes an, men jeg tog chancen og satte dem sammen med det samme. Det tog ikke mange øjeblikke før Fuglius var på banen for at undersøge den nyankomne, og et øjeblik var jeg lidt bekymret over om han måske var lidt får hård ved hende. Det gik dog hurtigt over, og efter ½ times tid sad de alle 3 på samme gynge og pudsede fjer. Vi har altså nu en lille fin flok fugle i udvalgte farver, som med tiden skulle være i stand til at frembringe afkom af ikke forudsigelig kulør og aftegninger. Det skal nok blive spændende. Foreløbig får de lige lidt tid til at lære hinanden og den nye situation at kende. Senere skal redekassen findes frem igen. Vi skulle jo gerne fylde hele det store bur op med unger i løbet af sommeren. Så er spørgsmålet bare om det er til at komme af med dem igen. Nu må vi se.

Og så til det svære spørgsmål: "Hvad skal fuglen hedde?" Jeg er ikke sikker endnu. Det skulle jo gerne være noget, som starter med Fugl- og ellers ligner et pigenavn. Foreløbig er Fugliette, Fuglione og Fugliella i spil. Kom gerne med et godt bud; jeg er slet ikke klar til navngivning endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...