tirsdag den 26. marts 2013

Den hvide hjort

Hvid hjort
For et par uger siden bragte jeg et billede af den hvide hjort på Ringsted-egnen. Det var ikke mit eget værk, men et billede, som jeg havde lånt. Jeg lovede mig selv at jeg ville tage et billede af dyret selv, hvis jeg fik anledningen. Faktisk har jeg set hjorten et par gange siden det første indlæg, men først i dag var der en rimelig belysning og trafiksituation til at gøre holdt. Som du sikkert kan se er det ikke så imponerende hvad kameraet i min sprit-nye iPhone kan leverer. Måske skyldes det i nogen grad den helt uerfarne fotograf. Alligevel får du her resultatet af mine anstrengelser. Om ikke andet så bare for at vise at jeg rent faktisk har set dyret. Måske kan du lige ane dens artsfæller. Der var 4 dyr ialt.

Da jeg kørte forbi på hjemvejen holdt der en bil med en lang telelinse ud af vinduet. Han havde tydeligvis udstyret i orden, og var også på den rigtige side af vejen. Til gengæld var motivet en smule mindre imponerende  Dyrene havde nemlig søgt helt ned bagerst på marken, og havde lagt sig ned. Det skal blive spændende at se om de billeder dukker op en af de nærmeste dage. 

Jeg holder fortsat øje, og lover at tage et bedre billede, om anledningen viser sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...