fredag den 22. marts 2013

Ferie og lockout

 
Skolenøgler 
Fredag d. 22. marts 2013. Det ser måske ikke så vigtigt ud, men det kunne træffe at blive min sidste arbejdsdag i lang tid. Med udsigt til over en uges påskeferie og en overhængende lockout kan man aldrig vide hvornår der skal undervises igen. 

Lig nu sidder forhandlerene i Forligsinstitutionen for at rede trådene ud. De skal forsøge at blive enige om en overenskomst, og det bliver ikke let. Lærernes krav og KLs forslag er langt fra hinanden. 

Den offentlige debat har i høj grad båret præg af stor begrebsforvirring og sammenblanding af forskellige sager. Når man lyttet med, kan man få det indtryk at vi ikke ønsker at passe vores arbejde, og at vi ikke er særlig dygtige eller visionære. Det finder jeg groft uretfærdigt over for mit fag. Vi har travlt, bruger vores aftalte timer og lidt til, gør os umage, nytænker og udvikler til stadighed vores undervisning. Vi er ikke modstandere af at arbejde, vi er modstandere af at miste kontrollen over vores egen planlægning. Vi vil gerne undervise, men vi ønsker at møde velforberedte til vores timer. Vi er ikke nødvendigvis modstandere af heldsagsskolen; vi har faktisk ikke i fællesskab en holdning. I virkeligheden er det heller ikke nødvendigt i denne situation, for det er slet ikke en del af overenskomstforhandlingerne.

Om en uges tid vil det vise sig om vi får lov til at passe vores job. Ind til videre har jeg hængt mi skolenøgle op. Der kommer til at gå lidt tid før jeg får brug for den igen. Så må vi bare håbe at vejret bliver bedre, så vi ikke skal demonstrere i bidende kulde og storm. Hvis man tror at vi holder fri, tager man fejl. Vi bruger tiden på barrikaderne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...