lørdag den 30. marts 2013

Påskeæg

Så skal der genereres barndomsminder! Da jeg var barn måtte man godt pust æg, så kom salmonella, og det blev nærmest livsfarligt. Nu er det vist igen nogenlunde sikkert, selv om det nok ikke anbefales. Jeg er ret modig, når det kommer til æg, så jeg har pustet æg sammen med Esther. I dag har vi været hos boghandleren for at købe farve til æggene. Vi blev anbefalet nogle fine tusser, som viste sig at virke rigtig godt på æg. Nu har vi dekoreret 3½ æg. Hvor der handles, der spildes.

Esther maler påskeæg
Der er vist ingen tvivl om hvilke jeg har malet og hvilke Esther har taget sig af. Hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal man jo helst, så kan jeg bedst lide Esthers æg. Hvis jeg kan, vil jeg forsøge at få hende til at produceret endnu et par æg. Nu ligger de til tørre, og så mangler der vist bare tråde til at hænge dem op med.

Vores  nymalede påskeæg
Jeg tror at mormor vil blive glad for et par af dem, og her tænker jeg ikke på dem, som jeg har malet.

Lad mig afslutningsvis anbefale disse fine farver, som jeg købte hos Bøger & Papir i Sorø. Der er ikke så mange farver i pakken, men de er lette at have med at gøre for små (og store) fingre. Prisen var overkommelig; 29 kr.

Penselfarver

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...