onsdag den 27. marts 2013

Pixibog-mappe

Jeg er blevet inviteret til barnedåb, og jeg glæder mig til at være med til at fejre et nyt liv. Jeg vil selvfølgelig gerne give en personlig gave, og derfor har jeg lavet denne lille sag; en mappe til pixi-bøger.

Pixibog-mappe
Pixibog-mappe, åben
Mappen er lavet som et hæklet bånd. Efterfølgende hækles kanten øverst og nederst sådan at der dannes to lommer, som bøgerne kan stikkes ind i. Derefter dekoreres mappen med forbogstav og en lille knap. Til sidst hækles et par snore, som lukker mappen. Nu har man en fin lille mappe, som kan bruges til at tage favorit-pixibogen med på tur. Den passer også fint i pusletasken eller rejsetasken.

Det er min egen "opskrift" og den første udgave af mappen. Det bliver nok ikke den sidste. Det er en hyggelig og meget personlig gave, som kan designes til lige netop den familie, som den skal bo hos.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...