tirsdag den 12. marts 2013

Trampolin-service

Pakke med trampolinnet
Da vi købte trampolin for et par år siden, valgte jeg at handle på nettet. Jeg købte en mellem-dyr trampolin med net, og var ganske godt tilfreds med både kvaliteten og firmaet. Det er næsten 2 år siden nu, og da sommeren gik på hæld sidste år, gik vores sikkerhedsnet i opløsning. Pludselig blev det fuldstændig sprødt, og var alt andet end sikkert. Jeg havde indstillet mig på at købe et nyt net til den nye sæson, men så fik jeg brev. Firmaet havde opdaget at der var en fejl ved deres net, og at vi var købere af et sådan fejlbefængt net. De tilbød mig derfor at sende et nyt og bedre net mod at jeg dokumenterede vores ødelagte net ved at sende dem et par billeder af sagerne. Heldigvis var nettet stadig på trampolinen, så det var let nok. Forleden kom så pakkebudet med denne lille sag; et helt nyt net til trampolinen. Nu venter vi bare på forår, så ungerne kan komme ud og hoppe igen. Det er da service! Jeg er ganske imponeret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...