tirsdag den 30. april 2013

Første skoledag (post lockout)

Der var en underlig blandet stemning på mit lærerværelse og på hele skolen i går. Vi var inviteret til morgenbrød klokken 7:30, og det krævede en del morgenlogistik at komme ind i den vante gænge igen. Især var Esther stærkt utilfreds med, at skulle så tidligt i børnehave igen. Selv var jeg tidligt klar, og lidt spændt.

Samtalen blandt kolleger var præget af mismod over regeringens indgreb. Vi er generelt trætte af konflikt, men endnu mere trætte af, at være blevet behandlet så dårligt. Det gælder både mediernes meget ringe behandling af emner, som vi finder vigtige, og regeringens behandling af os, som faggruppe. Det var godt at mødes med kollegerne, og give luft for frustrationerne, og det kommer vi også til at bruge meget tid på fremover. Det var også godt at opleve, at vi nu er i en situation, hvor vi kan gøre noget.

Stemningen omkring arbejdet var overvejende positivt. Vi er faktisk klar til at tage fat, og rigtig mange af os gør det allerede på fuld styrke. Det føles godt, at gøre det, som man er god til, og jeg var glad for at kunne lave planer, som vil bringe mine elever så tæt på deres mål, som muligt. Det er ikke så let at sige til dem, at der er noget, som er tabt, men det er godt at kunne vise dem vejen videre. For en af mine klasse, som skal op til prøve i biologi, var mandagens timer de sidste sammen med mig, inden prøven. Vi havde travlt, og jeg glæder mig over, at se med hvilken iver mange tager fat. En del har stadig ikke fattet alvoren, men det kommer de nok ikke til på denne side af sommerferien under alle selv de mest optimale omstændigheder. For andre klasse glæder det, at jeg har lidt flere lektioner sammen med dem, inden de famøse prøver. Der er lagt en stram plan, og der bliver ikke meget tid til elevmedbestemmelse og demokratiske processer. Det bliver som jeg siger, for der er ikke tid til andet.

Man kan tydeligt mærke på special-eleverne, at de har været uden af gængen. Flere er ivrige efter at arbejde, en del har afskrevet mig mentalt, og nogle starter forfra med at afprøve, om det nu også kan passe, at man skal gøre det, som jeg siger. De har ikke let ved at man giver slip og så samler op igen, og det bliver en svær opgave, at komme igang igen med dem. Heldigvis er de overordnet positive, og det var rigtig godt at se dem igen.

Slaget om fagfordelingen er også gået ind. I øjeblikket planlægger vi det kommende skoleårs fordeling, og det betyder, at mange ønsker særlige klasser, teams, samarbejdspartnere osv. Det er en spændende proces, og man kan let blive lidt presset, og komme til at presse hinanden. Jeg har også mine ønsker, og jeg håber selvfølgelig, at en del af dem kan realiseres. Officielt mødes vi om dette i næste uge, men snakken går allerede lystigt, og intet ligger fast lige nu.

Meldingen har været, at opgaver, som skulle have være løst under lockouten, ikke skal indhentes nu. Vi skal altså ikke arbejde mere, end normalt, og vi skal ikke indhente en masse. Det betyder, at os, som skal have elever op til mundtlig matematik, ikke skal bruge tid på at indhente arbejdet med at lave prøvespørgsmål til dem. Det er spændende, for de kan jo ikke gå til prøve uden. Vores forslag er at indkøbe prøveoplæg. I dag skal vi få ledelsen med på vognen. Jeg håber at det går glat igennem. Der må da være penge i kassen, efter en hel måned uden lønudbetaling til os.

Jeg vil ikke fremover trætte dig med alle disse overvejelser omkring mit job. Dagens lille update er alene skrevet, for at vise, at vi nu er i gang igen, og at der er rigeligt at tage fat på. Jeg kommer ikke til at gå ret meget i haven, og Esther kommer til at gå en hel del i børnehave. Til gengæld komme mine elever til at gå til prøve, og jeg kommer til at gå til eksamen (min egen). Bare jeg når det hele.

4 kommentarer:

  1. I've read a few good stuff here. Definitely value bookmarking for revisiting. I surprise how much attempt you put to create one of these excellent informative site.

    Stop by my webpage - クリスチャンルブタン

    SvarSlet
  2. I am really thankful to the holder of this web site who has shared this fantastic paragraph at at this time.


    Feel free to surf to my blog; クロエ店舗

    SvarSlet
  3. Cheap Burberry Handbags These furnishings can be a good choice.

    If you might have no idea about whether a pair of boots you want are real
    you aren't, it is advisable not to acquire them. In addition, if you seem on the labels for your manufacturing site, you need to bear in mind that the labels which exhibit "Manufactured in China" are authentic, and several others are counterfeits.

    Also visit my blog; プラダ バッグ

    SvarSlet
  4. Hola! I've been reading your web site for a long time now and finally got the bravery to go ahead and give you a shout out from New Caney Tx! Just wanted to mention keep up the good job!

    Feel free to surf to my blog: Replica Watches

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...