tirsdag den 2. april 2013

Lockout, dag 1, eftermiddag

Jeg er netop kommet hjem fra min første dag på barrikaderne. Sikke en dag!

Vi lagde ud med at mødes foran "vores" skole lidt i 8. Det var en underlig fornemmelse at gøre sig klar til IKKE at gå i skole. Der kom ikke så mange som forventet, hverken kolleger eller elever. Faktisk lykkedes det mig kun at komme af med 2 løbesedler. Jeg er ikke sikker på at det giver den store mening at troppe op der hver morgen, hvis konflikten varer ved.

Det næste programpunkt var i Ringsted Kongrescenter kl. 10, så vi lagde vejen om ad "Kredsen", som jeg aldrig tidligere har besøgt, og som indtil i dag har figureret i mit hoved som en relativ abstrakt ting. Nu er jeg klar over at det er et fint kontor med flere mødelokaler og tilhørende køkken, centralt placeret midt i Ringsted. De gav os husly i morgenkulden, og vi udnyttede tiden til at tage fat på planlægningen af vores del af festen. Dertil var vi omkring 10-12 mand, og det førte ikke til nogen tydelig plan, selv om det resulterede i endnu flere ideer og overvejelser. Det er slet ikke så let at finde på noget, som både giver mening og kan lade sig gøre.

I Kongrescenteret mødte overvældende mange op, og der var langt fra stole nok til alle. Det lyder flottere end det er, for vi havde ikke just fået den store sal. Jeg fik også anledning til at hilse på en masse gamle kolleger fra Stenlille Skole. De er også med i "Kredsen". Det var hyggeligt at se dem, og sjovt lige at blive opdateret på tingenes tilstand der ude. Budskabet fra talerstolen var ikke overraskende, så stor var glæden over det uventede underholdende indslag fra en kollega, som havde forfattet og indspillet en kampsang. Den går på "I kan ikke slå os ihjel", og omkvædet lyder "I kan ikke slå os KL". Utrolig kreativt. Efterfølgende forsøgte vi at planlægge vores aktivitet til på torsdag. Det viste sig helt umuligt at få ørenlyd, så vi endte med at står 30 mand i garderoben og forsøge at planlægge i fællesskab. Bølgerne gik højt og til sidst sendte vi opgaven retur til styrergruppen, som fik hånd- og halsret over tropperne. Jeg tilsluttede mig føromtalte gruppe og vi gik på "Kredsen" for at planlægge. Nu har vi lagt planer og sendt beskeder ud. Det skal nok blive godt.

Selv om jeg nu står midt i det, så har jeg stadig svært ved at engagerer mig 100 % i den faglige kamp. Jeg kan godt se at det er vigtigt, og jeg er også helt med på at arbejde på at få vores synspunkter igennem. Alligevel kan jeg ikke slippe tanken om at der faktisk er vigtigere spørgsmål i livet end min overenskomst. Grundlæggende har jeg det jo godt, her i min lille trygge del af verden. Det vil jeg naturligvis gerne bevare, men jeg har svært ved at prioriterer det over kampen for rimelige vilkår for verdens fattige børn f.eks.

I morgen går vi til den. Jeg lover at holde dig opdateret. Jeg har jo heller ikke så meget andet at gøre med min tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...