mandag den 22. april 2013

Lockout, dag 21. Breve og rygter.

Pia, Charlotte og Kirstine forsøger at piske en stemning op ved dagens brevuddeling (Bemærk den festlige paraply).
Så nåede vi ind i en ny uge uden løsning på konflikten. Faktisk er konflikten blevet overhalet i medierne af en vækstplan, som vist i skrivende stund foreskriver fjernelse af afgifter på sodavend og fradrag for håndværkerarbejde på boliger og sommerhuse. Begge dele ikke særlig spændende for mig, som aldrig har set den store fidus i grænsehandel, og ikke ejer hverken hus eller sommerhus. Jeg håber at andre bliver glade for det. Personligt kan mit humørbarometer ikke hidses meget op over "ligeglad" på den konto.

Vi er stadig på barrikaderne. Jeg skriver dette, fordi tavsheden her på bloggen måske kunne få somme til at tænke, at vi har givet op. Det har vi ikke, selv om jeg personligt ikke har været så mismodig længe. Jeg kan ikke lige sætte fingeren på noget bestemt, jeg er bare så træt af konflikt. Måske bunder det i, at jeg er et fredselskende gøre-menneske, som har meget svært ved ikke at foretage mig det, som jeg bedst kan lide; at være lærer. Faktisk tog jeg afsted til dagens aktivitet alene for at møde min kolleger, og tage temperaturen på stemningen hos dem.

Planen var at uddele brev til de mennesker, som bor i vores område. Jeg må med skam melde, at jeg endnu ikke har læst brevet. Der ligger en enkelt kopi i min jakkelomme, så jeg vil forsøge at samle interesse nok til at finde det frem senere. En ret stor flok kolleger mødte op foran skolen til en kort orientering, inden brevene skulle ud. På rygtebørsen havde en eller anden hørt at der var tegn i sol og måne på at der var optræk til et forlig eller en politisk indgriben i denne uge. Ja, det er meget løst i strikningen, og jeg strammer det ikke op. Jeg ved ikke om der er hold i det, men det ville da være fint at stoppe denne tåbelige konflikt. Desværre har jeg svært ved at forestille mig,at et sådant indgreb vil blive særlig spændende læsning for lærerne. Lidt naivt tænker jeg, at man da ikke kan gribe politisk ind, uden at lave en mellemløsning på en eller anden måde. Det er vel ikke meningen, at den ene par, i dette tilfælde KL, bare får sit ultimatum til os ophøjet til lov. Jeg er før blevet overrasket, og har derfor ingen illusioner i denne sag. Hvad som helst kan ske, og jeg vil tro det, når jeg ser det.

Der har i den forgangne uge cirkuleret en opfordring på facebook til alle med børn i institutioner om at søge friplads i denne måned, hvor vi jo reelt ingen løn får. Pia havde derfor rettet henvendelse til Sorø Kommune, hvor hun også bor. Der havde hun fået et ret nedslående svar, og nu har vi bedt DLF om at se på sagen. De må da have en jurist et sted, som kan opklare, hvad vi har ret til i denne ret specielle sag. En friplads ville for mange gøre en rigtig stor forskel, og jeg ved at flere kolleger er gift med en lærer, og deres familier er på den måde dobbelt-ramt. Jeg håber meget, at det bliver muligt at få adgang til lidt hjælp på den konto. Personligt har jeg allerede en ret stor procentdel friplads, og det kommer ikke til at gøre den store forskel for os. Jeg vil alligevel søge, hvis det ender med en anbefaling fra DLF. Boligsikringen er også i spil, og her var der måske lidt mere at hente. Det vil jeg forsøge mig med, for jeg modtager lige nu en smule, og uden løn er jeg bestemt berettiget til meget mere. Spørgsmålet er om omstændighederne tillader det.

Informationsbrev
Vi fik vores breve og fordelte os i området. Der var ikke trykt en overvældende mængde, og opgaven var for mit vedkommende løst ved at fylde postkasserne i et par nærliggende blokke. Vi gik 4 mand sammen, og det var vældig hyggeligt. Faktisk var det lige hvad jeg trængt til; lidt kollegialt samvær. Da vores breve var delt ud, og flokken igen stimlede sammen på parkeringspladsen, blev vi hængende i grupper. Ingen havde tilsyneladende travlt med at komme hjem igen. Det var godt at vende verdenssituationen, rygterne og planerne med hinanden, og jeg er rigtig glad for, at jeg tog afsted. Nu er jeg tanket lidt op til de næste par dage, og jeg vil forsøge at blive i lidt bedre humør. Det må da kunne lade sig gøre med så opmuntrende kolleger.

Tilbage står rygtet om at netop jeg skal have min 9. klasse op i mundtligt matematik. Hvis det holder vand, får jeg mere end almindelig travlt, når vi vender tilbage til arbejdet. Faktisk har jeg lige nu lidt svært ved at se hvordan det skal kunne lade sig gøre, og jeg håber på at afslutningen på konflikten kommer til at indebære, at man aflyser dette års afgangsprøver, så vi trods alt kan få tid til lidt undervisning i den resterende del af skoleåret, skulle der vise sig at være tid til det.

Det er temmelig anstrengende at leve med denne usikkerhed, og min sindstilstand minder meget om den, som jeg var i, da jeg var ledig. Jeg håber at dette snart slutter, så vi kan vende tilbage til en eller anden form for normal hverdag igen. Det ville sikkert også være en gevinst for min søn, som efterhånden er fuldstændig vinterbleg og tyndarmet af at sidde her hjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...