mandag den 8. april 2013

Lockout, dag 7



Fællesdans foran Rådhuset i Ringsted
Det er ved at være nok med denne lediggang. Især piner det mig at se min søn, som går i 8. klasse, sidde dagen lang på sit værelse. Han spiller, og synes vist selv at det er helt fint, men jeg synes at det er for meget - eller måske i virkeligheden for lidt. Han får intet fornuftigt ud af sin tid, og jeg synes mere og mere at han er sat på pause, som et banner til en demonstration forleden viste. Der er behov for at nogen trykker på play, og sætter ham i gang igen. Derfor bad jeg har i dag om at vælge et skolefag, som han ville arbejde med. Ikke hele dagen, men i hvert fald et par timer. Det faldt bestemt ikke i god jord, og for at gøre en lang historie kort, sluttede mit venmenende tiltage med, at drengen kastede en bog efter en lukket dør. Jeg er ikke sikker på at det er en frugtbar måde at komme videre under konflikten på. 

Jeg forventer ikke at være ene om at huse en konfliktramt elev, så jeg ledte på Facebook efter en gruppe, som man kunne melde sig ind i. Det fandt jeg ikke, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som at en sådan ikke findes. I stedet valgte jeg at oprette en side (ikke det samme som en gruppe!!!) med det formål at få andre pressede forældre i tale. Den er ikke ligefrem overrendt, så hvis du vil like den og sprede det glade budskab, kunne det være at flere fik lyst til at deltage. Siden hedder Forældre til lockoutede skoleelever. Søg og du skal finde...

Dagens demonstration foregik for mit vedkommende foran Rådhuset i Ringsted. Arrangementet skulle løbe af stablen samtidig med at byrådet holdt møde klokken 18. En ret stor flok mødte op, og også vores gode kolleger fra de frie skoler var troppet op. Faktisk kom der også et par tjenestemænd, og det var helt rart at se dem igen. Godt gået. Det kan godt være at vi er gode til at undervise, men vi er altså ikke så skarpe, når det kommer til at demonstrere. Alt for mange havde for travlt med at hyggesnakke, og demonstrationen bar præg af meget gode intentioner, fine ideer og ikke ret meget at have det i. Vi kommer let til at ligne den flok aktivist-amatører, som vi i virkeligheden også er. I dette tilfælde foregik det nogenlunde sådan her:
  1. Folk ankommer og der uddeles nye fine t-shirts. Der hyggesnakkes blandt kolleger.
  2. Der vinkes fra vinduerne i rådhuset, og vi klapper; af hvem ved jeg ikke.
  3. En lærer tager megafonen og skitserer kort programmet på alt for lav volumen. Mange hyggesnakker.
  4. Formanden for Kreds 50 læser brev til politikerne op på endnu lavere volumen. Han læser også svaret op, men det er næsten umuligt at høre det. Mange hyggesnakker.
  5. Vi danner en kæde og omringer Rådhuset. Ingen ved helt hvordan og hvorfor, men det er sjovt, og vi bliver gode til at sende en bølge videre. Af ukendte årsager begynder vi at gå rundt om Rådhuset, som omkring et juletræ. Sjovt, men mystisk meningsløst. 
  6. Vi krammer rådhuset. Meget sjovt og fuldstændig meningsløst.
  7. Vi samles igen på pladsen foran rådhuset, men ingen tager ordet. Vi hyggesnakker med med kolleger.
  8. En lærer tager ordet og instruerer en dans. Musikken sættes på, men alt for lavt. Vi danser sammen til Gangvagt Style. Sjovt, men hvorfor?
  9. Demonstrationen afsluttes, og vi tuller hjem.
Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor? Jeg er helt med på at demonstrere, og jeg møder ret trofast op. Alligevel er jeg meget i tvivl om hvad vi vil opnå og om vi overhoved gør en forskel på denne måde. Dagens demonstration bragte mig ikke tættere på svaret.

I morgen står den på happening på biblioteket. Jeg overvejer at tilslutte mig demonstrationen ved Rådhuset i Sorø i morgen i stedet for. Det ville spare mig for en køretur i mekanikerens bil, som han venligt har lånt mig medens han hekser med min egen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det er ulejligheden værd. Hvis mediernes billede af hændelsesforløbet bag kulisserne er bare tilnærmelsesvis sandt, er der ingen grund til at demonstrere mere. Så er slaget allerede tabt på forhånd, og vi venter bare på at nogen tager mod til sig og udbasunerer resultatet. Jeg håber ikke at det er helt sådan det forholder sig, men jeg synes alligevel at det svært at se nogen som helt forandring fra dag 1 og til i dag. Det kunne godt virke som om KL har iværksat en regulær Biafra-manøvre, hvor de har lagt en jernring omkring lærerne, og nu bare venter på at vi sultes ud..En meget uklædelig forhandlingsstrategi. Jeg håber ikke at det er tilfældet.

Men denne lidt dystre undertone vil jeg lade lockoutdag nr. 7 rinde ud. Måske ser jeg lidt mere lyst på det hele i morgen.

1 kommentar:

  1. Vi har gode erfaringer med at sætte to børn sammen og give dem opgaver. Det virker når de er 8, hvem ved med to på 15...

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...