mandag den 29. april 2013

Samsung MV900F


Så kom endelig mit nye kamera. Jeg har store forventninger til det. Ikke mindst håber jeg at det kan medvirke til at gøre min haveblog flottere på billedesiden. Lige nu er jeg bare ved at lære alt det nye at kende. Herover ser du for eksempel resultatet af "Stumfilm" og en kraftig beskæring af et selvportræt. Ikke så kønt, men meget sjovt at lave.

En af grundene til at jeg har valgt netop dette kamera, er at det kan sende billederne direkte til mit web-album via WiFi. På den måde kan de uden videre hentes ind på bloggen. Når jeg bliver lidt mere rutineret, tror jeg at det bliver en stor fordel. Lige nu fumler jeg bare rundt, og får lagt alt muligt skrammel på nettet. Jeg må vist rydde grundigt op senere.


En anden ting, som jeg helt bestemt skal vænne mig til, er at billederne ikke har det vante format. De er enten for bredde eller for høje. Ja, måske er det bare et vane-spørgsmål, men lige nu synes jeg at det ser lidt fjollet ud. Herover ser du Esther på en husmur. Man kan også lave julekort eller LP-covers. Der er næsten ingen grænser for det helt overflødige features.

Når jeg bliver lidt mere fortrolig med teknikken, skriver jeg en mere dækkende anmeldelse.

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...