mandag den 12. august 2013

Godwin på efterskole

Godwin på Sorø Gymnastikefterskole
Så kom drengen endelig afsted på efterskole, og jeg glæder mig på hans vegne. Det var en rigtig fin velkomstdag, og han kom godt i orden på sit værelse, som han deler med 2 andre drenge. Jeg vinkede farvel til en glad og spændt dreng, og jeg regner ikke med at høre fra ham før på fredag, hvor jeg kigger forbi med computeren og hvad jeg ellers finder på.

Det kan godt være at drengen er spændt, men han er ikke den eneste, for jeg går og spekulerer på hvordan det mon går ham. Det lyder lidt som om jeg bekymrer mig om mit lille puds, men i virkeligheden er jeg bare en lille smule usikker på hvordan min store knægt håndterer alle omvæltningerne og de nye rammer og mennesker på efterskolen. Så længe jeg ikke hører fra ham er det at betragte som godt nyt.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...