tirsdag den 31. december 2013

Endelig havelåge

Havelågen
Et af feriens projekter en nu næsten færdigt. Lige nu afventer jeg dog at min nye skruemaskine lader op til at skrue det sidste beslag på. Jeg har alt for længe haft planer om at sætte en låge op, og faktisk har lågen i en lang periode stået i hullet, støttet af et par jernspyd. I dag tog jeg mig sammen. Vejret var fantastisk fint til at være ude, og jeg ville gerne bruge min nye maskine. Derfor drog jeg til jem&fix, hvor man øjensynligt have savnet mig. Jeg fik i hver fald en meget venlig betjening, og lovede at komme igen til foråret, når der skal købes ind til kolonihaven. Det blev dog lidt før, for jeg måtte tilbage for at købe en muggert...

Det var slet ikke let af banke stolpefødderne i jorden, men til alt held ko min meget flinke nabo forbi, og tilbød mig at låne en større hammer. Faktisk blev han så grebet af projektet, at han selv bankede beslagene i jorden. Jeg siger tusind tak. Det ville have taget mig en evighed og kostet enorme mængder af kræfter. Efterfølgende var det nogenlunde lige til at skrue beslag på lågen og sætte den op. Desværre lader skruemaskinen utroligt langsomt op, så nu når vi vist ikke mere i dag. Det ville ellers have været skønt at få det færdigt, så måske ordner jeg lige det sidste i aften, hvor man jo ikke har så meget andet at tage sig til i ventetiden (!!!).

Jeg ønsker dig et godt nytår, og håber at det vil bringe dig megen glæde og gode oplevelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...